Overbevisende toer Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/91/eb/ff/INGLORIOUS2-Cover-CDVD-20-1494782775.jpg
14. Maj 2017    

Med bandets andet udspil cementerer Inglorious deres position som det nye store navn inden for den klassiske hard rock-genre.

Kunstner
Titel
Inglorious II
Dato
12-05-2017
Trackliste
1. I Don’t Need Your Loving
2. Taking The Blame
3. Tell Me Why
4. Read All About It
5. Change Is Coming
6. Making Me Pay
7. Hell Or High Water
8. No Good For You
9. I Got A Feeling
10. Black Magic
11. Faraway
12. High Class Woman
Karakter
5

Inglorious’ debutalbum udkom i 2016 til fortjent fine anmeldelser. Allerede et år efter er bandet klar med opfølgeren, der helt og fuldt lever op til forgængerens kvaliteter.

’Inglorious II’ har alt det, som man kan ønske sig af et klassisk hard rock-album: Sangene er velkomponerede, riffs, breaks og soli sidder perfekt, omkvædene er velklingende, musikken er velspillet, og vokalen er stærk.
Produktionen er ligeledes i top med Kevin Shirley i producersædet.

Musikken er som på debutalbummet tæt på den stil, som Deep Purple, Whitesnake og Bad Company henrykkede verden med for 40 år siden. Men der er på intet tidspunkt tale om tyveri eller plagiat. Der er ingen tvivl om, at Inglorious er inspireret af ovennævnte bands, såvel som eksempelvis (og i mindre grad) Led Zeppelin, Aerosmith og Rainbow. Men sangene på ’Inglorious II’ besidder kvaliteter, der giver bandet dets helt egen berettigelse.

Første sang på albummet, ’I Don’t Need Your Loving’, er samtidig det første videoudspil, der er sluppet løs i forbindelse med udgivelsen. Der er tale om en sang i bedste Whitesnake- og Rainbow-stil. Sanger Nathan James brager flot igennem på sangen. James’ vokal er som David Coverdales i den bluesede kategori. Men James har en lysere og mere distinkt lyd end Coverdale.



’I Don’t Need Your Loving’ efterfølges af den heftige rocker ’Taking the Blame’, der læner sig op ad Deep Purple og Aerosmith. Tredje sang, ’Tell Me Why’, har en Bad Company-feeling i en grad, så man i hvert fald i introen næsten kan høre Paul Rodgers synge den.

Og sådan bliver albummet bare ved og ved med den ene fine hard rock-sang efter den anden.
Balladen ’Faraway’ minder lidt om Led Zeppeling, og tidlig Heart og også ’Read All About It’ har en fin Led Zeppelin-lydende rytme.



Af andre favoritter kan også nævnes afslutningssangen ’High Class Woman’ der på fornem rockende måde slutter albummet, og ikke mindst den ligeledes rockende ’Hell or High Water’



Nogle kværulanter vil indskyde, at Inglorious lyder alt for meget som forbillederne og ikke har relevans i 2017. Det må på det kraftigste afvises. Så længe David Coverdale, Deep Purple og alle de andre ikke længere kan skrive sange, der bare kommer i nærheden af dem, der er at finde på Inglorious' fornemme nye album, er der en fortjent plads til Inglorious på hard rock-scenen.

Inglorious gæster årets Copenhell. Der er noget at glæde sig til!

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her