Overraskende godt
Populær
Der er løbet meget vand under åen, siden tyske Heaven Shall Burn album-debuterede i 2000. Nu er kvintetten tilbage med et ganske potent udspil.
Bring The War Home
Passage Of The Crane
They Shall Not Pass
Downshifter
Prey To God
Agent Orange
My Heart Is My Compass
Save Me
Corium
Extermination Order
A River Of Crimson
The Cry Of Mankind
Det tyske broderland har allerede benådet os med ét stærkt metalcore-album i år (Calibans ‘Gravity’). Men de kan mere. Heaven Shall Burn er godt nok i højere grad en hybrid af metalcore og melodisk dødsmetal, men det ændrer ikke ved, at ‘Wanderer’ på mange områder er en god udgivelse.
‘Wanderer’ er tyskernes ottende udgivelse. En udgivelse, der vejer op for kvintettens forrige, halvkedelige plade (‘Veto’). I det hele taget er ‘Wanderer’ en af bandets mest gennemførte udgivelser til dags dato. Metalcore-elementerne blandes på magisk vis med den melodiske dødsmetal, og denne gang lykkes det for alvor for tyskerne at skabe den perfekte balance. Gennem pladen bliver man som lytter brutalt blæst bagud af det ene stærke riff efter det andet. Hertil leverer Marcus Bischoff en virkelig ubehagelig og brutal vokal, der er langt bedre end tidligere hørt. Der er mere dybde, variation og ondskab.
‘The Loss of Fury’ starter pladen og er i sig selv en ganske fin indikator for, hvad man som lytter har i vente. Et godt komponeret nummer, der hele vejen igennem har en intens og modbydelig stemning. ‘Bring the War Home’ forsætter i pompøs galop-metal og sætter en fed streg under, hvilket energisk nyrehug pladen er.
Det er sjældent, det rigtig bliver kedeligt på ‘Wanderer’. Iderigdommen er ganske stor, selvom man måske godt kan klandre bandet for hylde deres inspirationskilder lidt for markant. Det er muligt, at tyskerne har en forkærlighed for at indspille covernumre, men originaludgaven af Sodoms ‘Agent Orange’ er nu engang bedre.
My Dying Bride-coveret af ‘The Cry of Mankind’, er til gengæld ganske udmærket og fungerer fint som afsluttende nummer på den ordinære version af pladen. Nummeret er gæstet af Solstafir-sanger Aðalbjörn Tryggvason, der lige præcis giver nummeret den ekstra værdi, der redder ‘The Cry of Mankind’ fra bare at være endnu et cover. Apropos gæstevokaler har Mr. Corpsegrinder fra Cannibal Corpse sneget sig med og brøler igennem på den i forvejen brutale ‘Prey to God’. Det virker dog en kende overflødigt.
Trods enkelte vildskud, herunder den malplacerede og komplet ligegyldige 1 minut lange intro til ‘Save Me’ (‘My Heart Is My Compas’), består pladen af flere gode numre. Stærkest er ‘Downshifter’, hvor de brutale riff akkompagneres af smukt klaver, ‘Corium’ og førnævnte ‘Save Me’, der alle er metalcore/melodisk dødsmetal på højt niveau. Især ‘Corium’ har et eminent og mindeværdigt riff, der giver nummeret ekstra styrke og potens.
Kort sagt overrasker Heaven Shall Burn. Med enkelte undtagelser passer alle brikkerne i det store album-puslespil for en gangs skyld for tyskerne. Kvintetten har potentiale og har haft det, siden de albumdebuterede tilbage i 2000. Bandet har formået at vise det fra tid til anden, men på ‘Wanderer’ er tyskerne at finde i storform. Her lykkes det på mange måder at forløse førnævnte potentiale.