Den melodiske treer
Med 'Mørke' søger Psy:code den naturlige udvikling og det lykkes generelt for københavnerne. De har skabt et insisterende og udfordende univers, selvom sangenes styrke er svingende.
Ghost of You
Lossen the Tight
Riven
Iskolde Øjne (Cold Dead Eyes)
Paralyzed
The Sky Is Broken
Introspective
Mountains
The Monument
In the Sound I Dwell
Stay Disappeared
The Strain
Det er fire år, siden Psy:code sidst udgav et album. I 2013 udkom bandets andet, ganske solide album ’Cause & Neglect’. Siden er der sket en del – ikke mindst tilblivelsen af ’Mørke’, der efterhånden har været på vej i en rum tid. Allerede i 2016 begyndte den københavnske kvintet at tease for det kommende album. Siden da er meget vand løbet under broen, og Psy:code har blandt andet skiftet selskab til amerikanske Pavement Entertainment. Et skifte, der kunne pege på et øget fokus på det amerikanske marked.
Ved første øjekast er det dog nemt at mistænke pladen for at være rettet mod det nordiske. Albumtitlen ’Mørke’ og den dansksprogede tekst til ’Iskolde Øjne (Cold Dead Eyes)’ lefler nærmest for den dansksprogede tendens, der har huseret på den danske meta-scene de seneste år. Musikalsk har Psy:code til gengæld en international lyd. Mere international end på deres to tidligere udgivelser, hvilket de sandsynligvis kan takke Tue Madsen, der har siddet bag knapperne, for.
En anden stor forskel fra de forrige plader er variationen. ’Mørke’ byder på en mere melodisk lyd. Såvel vokalmæssigt som musikalsk. I en sådan grad at det kan diskuteres, hvorvidt bandet egentlig stadig spiller hardcore med en melodisk kant, eller det reelt er melodisk metalcore. Djent-inspireret melodisk metalcore, helt præcist. Generelt har københavnernes tredje udgivelse langt mere kant, flere mindeværdige øjeblikke og et støre, udfordrende lydbillede end tidliere. Uden at det kammer over i digitale samples og ligegyldige tilføjelser. Alsidigheden er generelt større på ‘Mørke’, hvor der også er blevet plads til to afdæmpede numre, hvor ren vokal effektivt stjæler lydbilledet.
Udviklingen mod det melodiske og varierede musikalske udtryk fremstår naturlig uden at være overkalkuleret eller søgt, som det kunne frygtes. Til gengæld har kvintetten problemer med at udnytte udviklingen optimalt i sangskrivningen. Elementerne bliver benyttet, men det er desværre ikke alle kompositioner, der er lige vellykkede. Selvom ‘Leech’ og ‘Ghost of You’ starter pladen på vanligt effektiv Psy:code-maner, besidder den slet ikke den intense og insisterende melodi, som pladens bedste numre har. Bedst går det københavnerne på sidste halvdel af ‘Mørke’. Her lykkes Psy:code for alvor med at integrere de melodiske elementer med bastant og svulstig sangskrivning. Specielt 'The Sky Is Broken', 'The Monument' og 'Stay Disappeared' er velskrevne og mindeværdige numre.
‘Mørke’ er en anderledes Psy:code-plade, men bandet skal roses for at søge udviklingen og den mere melodiske kant. Det er en plade, der skal høres flere gange, før de mange nuancer for alvor åbenbarer sig, og man som lytter for alvor bliver grebet af det musikalske univers, københavnerne har skabt. Det er muligt, at Psy:codes tredje plade ikke er lige så velkomponeret som de foregående udgivelser, men den er til gengæld langt mere spændende og varieret. Selv de sange, der er mindre interessante, holder et fint teknisk niveau. Hvis pladen er tænkt rettet mod det amerikanske marked, har bandet skabt et udmærket udgangspunkt, der forhåbentlig kan give dem et solidt fodfæste.