Råt, pænt og kedeligt
Populær
Trods en fængende gang radiovenlig rock fra Stella Blackrose, ender det ikke uforglemmeligt, men kun med en lovende start som pladeudgivende band.
Kvartetten Stella Blackrose har været et smut hos allestedsnærværende producer Jacob Hansen, og det er der kommet en fornuftig debut ud af, ganske som man kunne forvente.
I front har bandet Rebecca Louise Armstrong med en klar og rimeligt rå vokal, og det lyder umiddelbart til, at hun også har en energi, som vil gøre sig godt på en scene.
Desværre er Stella Blackrose, og måske pladeselskabet, lidt for bevidste om, at det er en forsanger med meget karisma både i udseende og stemme. Hun er i hvert fald på alle måder puttet helt frem i billedet.
Det er et forståeligt træk, men også lidt ærgerligt - Ikke fordi det direkte ødelægger noget, men hun ender alligevel med at skjule det udmærkede band, som bakker hende op. De rimeligt tunge og meget melodiske guitarriffs er reduceret til at være baggrund, selvom de sagtens kunne stå alene og fylde meget mere.
Frøken Armstrong er bare skubbet så langt frem i lydbilledet, at hele bandets fremdrift forsvinder, og med den glemmes også noget af det stærkt rockede, næsten heavyinspirerede, udtryk de gemmer på.
Det er ellers en rimeligt stærk portion sange, som denne debut rummer, men det bliver ikke helt udnyttet i en alt for pæn udpakning.