Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Revocation vender tilbage i noget bedre form

Populær
Updated
Revocation vender tilbage i noget bedre form

Efter en ordentlig mavepuster vender bandet tilbage til tidligere udgivelsers format.

Kunstner
Titel
Deathless
Dato
13-10-2014
Distributør
Trackliste
01. A Debt Owed to the Grave
02. Deathless
03. Labyrinth of Eyes
04. Madness Opus
05. Scorched Earth Policy
06. The Blackest Reaches
07. The Fix
08. United in Helotry
09. Apex
10. Witch Trials
Karakter
3

Revocation spiller teknisk dødsmetal med mere end bare en knivspids thrash og en lille smule hardcore-inspiration. På den måde arbejder de inden for et temmelig stort spændingsfelt, hvor der er nok af virkemidler at trække på, lige fra tæt-på-traditionelle moderne ‘core-breakdowns til speed-fræs, og fra semi-skønsang til dybe growls og buldrende maskingeværs-stortrommer. Det kan nogle gange virke som meget at jonglere med, men bandet formår som regel at få noget helt udmærket ud af det.

Ikke det store er ændret i den forstand, dog skal det siges, at på 'Deathless' er Revocation i langt bedre form end på deres sidste udspil ('Revocation', 2013), der overvejende lød som et band, der havde opbrugt de fleste af deres kreative ressourcer. Det er altså ikke tilfældet på 'Deathless', der mest af alt oser af nyvundet overskud og overblik i sangskrivningen og kompositionernek. Der bliver bl.a. leveret et væld af hurtige skift mellem flot sammenstykkede riffs, tempo- og rytmeskift og "stop-og-start-på-stedet"-breaks med meget stor præcision. Generelt må man sige, at der er langt mere energi og bevægelseslyst på den nye udgivelse, og specielt guitararbejdet bevæger sig gennem hele pladen flot og ubesværet mellem riffs, man kunne forvente sig fra 80'ernes speedhelte overl 90'ernes melodiske dødsmetalpionerer til en smule af sen-90'ernes og 00'ernes posthardcore-nørder. Der er ikke meget prætentiøsitet eller udenomssnak at komme efter her; det er lige på og hårdt, men desværre også mindre dystert end tidligere præstationer.

Også vokalen varierer fint og overbevisende mellem dybe growls, en mere raspende råben og en næsten ren vokal. Men det hele kammer lidt over for bandet, når de – som på bl.a. titelnummeret og Labyrinth of Eyes – forsøger sig med et kor, der ved første lyt mest af alt lyder som et forsøg på at lege Mastodon. Det virker simpelthen ikke som den rigtige vej at gå og så måske alligevel... For på trods af det står titelnummeret, for mig, i sidste ende tilbage som et af pladens mest catchy og vellykkede.

Desværre er der ikke meget at glæde sig over, hvad lyrikken angår, hvor det for det meste bliver lidt søgt og til tider endda småplat. Det synes ikke rigtig at være der, bandets fokus ligger.

Revocation har, som en del moderne bands i nyere tid, på trods af flotte præstationer og (måske til dels på grund af) stor teknisk kunnen, en tendens til at blive for polerede, både med hensyn til produktion og overordnet udtryk; det er for pænt, det er for kalkuleret, og det mister noget af charmen. Også 'Deathless' kommer på den måde til at fremstå en kende maskinelt og følelseskoldt – uden passion så at sige. Man kan ikke rigtig mærke menneskene bag musikken, og det er ærgerligt, for der er mange virkelig gode elementer og flotte kompositioner på pladen, der mangler bare lige det sidste nøk, før det bliver rigtig godt.