Rolf med bid Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/91/c5/0f/runningwildrapidforaycd-58-1474178691.jpg
18. September 2016    

Det er længe siden, Running Wild har været et lyt værd, men miraklet er sket. Endelig har de tyske pirater fundet den rigtige sangskat frem.

Kunstner
Titel
Rapid Foray
Dato
26-08-2016
Trackliste
1. Black Skies, Red Flag
2. Warmongers
3. Stick To Your Guns
4. Rapid Foray
5. By The Blood In Your Heart
6. The Depth Of The Sea - Nautilus
7. Black Bart
8. Hellestrified
9. Blood Moon Rising
10. Into The West
11. Last Of The Mohicans
Forfatter
Karakter
4

Efter en nogle års habitus udsendte Running Wild i 2012 og 2013 to album, som begge bar præg af at være lidt hastigt skruet sammen af bandleder og sanger Rolf Kasparek alene. Rock ’n’ Rolf, som han også kaldes, blev dog kort efter ramt af en brækket skulder, og derfor gik det knap så hurtigt med aktuelle ’Rapid Foray’. Det kan muligvis forklare, at sangene denne gang er langt mere veloplagte og gennemarbejdede.

Running Wild var en del af den tidlige tyske power metal-bølge, der med Helloween som bannerførere blev stor i slutningen af 80'erne, men selvom bandet nok var de mindst banebrydende i genren, har de alligevel formået at have deres egen umiskendelige stil. Både grundet Kaspareks særegne, raspende stemme, der altid har været et godt match til pirat-temaet, og fordi selv de mest hårdtslående riff har et præg af noget melodisk og rocket over sig.

Nu lader det til, at Kasparek har fundet formen igen og fået bragt Running Wild tilbage på kurs. Først og fremmest har han fyret sin trommemaskine der drænede de to forgængere for enhver dynamik – eller også har han fået en ny og mere groovy. Nu svinger tyskerne i hvert fald igen, hvilket altid har været en basal del, netop fordi de er lige så rockede, som de er metalliske.

Men sangene er simpelthen også langt bedre. Stærkere melodier, mere fængende riff, interessante soloer og skåret ind til benet med en helt anden energi end længe set. Det naturligvis uden at pille det mindste ved bandets eget varemærke – her er ikke fornyet det mindste. Det er bare bedre og mere energisk udført end meget længe set. Titelnummeret er stramt eksekveret med det uimodståelige tema-riff, ’The Depth of the Sea – Nautilus’ er et af de mest intense instrumental-numre længe hørt, ’Stick to Your Guns’ er Motörhead-power metal, og ’Black Bart’ har det episke præg, som altid har styrket Running Wild. Det er med andre ord det mest vedkommende udspil fra Rolf Kaspareks pirater i umenneskelige tider.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her