Skraber sammen til pensionen
Populær
Amerikanske Bl’ast forsøger sig endnu engang med en genudgivelse af, hvad der kan kaldes en fordums kultudgivelse, men det er som så med succesen.
1. Time To Think
2. Surf And Destroy
3. Fuckin With My Head
4. E.I.B.
5. Our Explanation
6. The Future
7. Something Beyond
8. Break It Down
9. Time Waits (For No One)
10. I Don't Need II
11. It's Alive
12. Look Into Myself
13. Nightmare
(Track sessions)
14. Time To Think
15. Surf And Destroy
16. Fuckin With My Head
17. E.I.B.
18. Our Explanation
19. The Future
20. Break It Down
21. Time Waits For No One
22. I Don't Need II
23. It's Alive
24. Scream For Tomorrow
25. Nightmare
Lp:
LP1 side A (Fane Session 3rd recording of the album)
1. Time To Think
2. Surf And Destroy
3. Fuckin’ With My Head
4. E.I.B.
5. Our Explanation
6. The Future
7. Something Beyond
LP1 side B
8. Break It Down
9. Time Waits (For No One)
10. I Don't Need II
11. It's Alive
12. Look Into Myself
13. Nightmare
LP2 side A (track session 2nd recording of the album)
1. Time To Think
2. Surf And Destroy
3. Fuckin’ With My Head
4. E.I.B.
5. Our Explanation
6. The Future
7. Break It Down
LP2 side B
8. Time Waits (For No One)
9. I Don’t Need II
10. It's Alive
11. Scream For Tomorrow
12. Nightmare
LP3 side A (Fane session 1st recording of the album)
1. Time To Think
2. Surf And Destroy
3. E.I.B
4. The Future
5. Break It Down
LP3 side B
6. I Don’t Need II
7. It's Alive
8. Nightmare
Så har Bl’ast gjort det igen, ganske som med ’Blood’, der udkom i september 2013: Taget en af deres gamle udgivelser, i dette tilfælde deres debut ’The Power of Expression’ fra 1986, fiflet lidt med titlen, tilføjet et par uudgivne optagelser og udgivet et album med bevingede ord om 80’ernes hardcore- og punkscene, som de gjorde så rigeligt indhug i sammen med bands som Black Flag, Minor Threat og Dead Kennedys, men som ingenlunde retfærddiggør, at bandet taler sig selv op som værende ligeså legendarisk som de andre nævnte; en ære, som kun tiden, materialets holdbarhed og fanbasen kan tildele.
Der var 'en, der var to ...
Det, der skulle være særligt ved tilblivelsen af den originale udgivelse af ’The Power Of Expression’, er, at den er indspillet flere gange, inden den endelige version udkom, og allerede året efter dén, i 1987, udkom en genudgivelse af pladen. Den findes dermed i flere versioner.
På lp’en er således ’Fane Session 3rd Recording’ af albummet optaget i efteråret 1985 i Fane Productions Studio, Santa Cruz California, af Vince Sanchez. ’Track Session 2nd Recording’ er indspillet 1984 og 1985 i Track Records, Hollywood, af Bill Metoyer, og ’Fane Session 1st Recording’ er indspillet i 1984/85 også i Fane Productions Studio.
Af denne ”nye” udgave, ’The Expression of Power’, findes ergo flere indspilninger af de samme numre. På cd’en dog kun i første og anden version, men det gør den ikke mindre ligegyldig. Fandens lang er den også. Er det ligefrem så særligt og glorværdigt et talent at have ikke at kunne indspille sit eget lort i første hug, at genudgivelsen skal ses som et decideret sejrsridt? Nuvel.
Nutidens Bl’ast
Bl’ast har planer om at gå i studiet i løbet af 2014, men turnerer lige nu på livet løs og lægger også vejen forbi dette års Roskilde Festival. Det har desværre ikke været muligt at finde klip på nettet efter 1990, der kan bevise, at Bl’ast stadig er et blodtørstigt og relevant act, og de nyeste optagelser af bandet på scenen viser en forsanger, der knap kan slæbe sig hen til scenekanten – ikke fordi fysikken fejler noget, men fordi aggressiviteten simpelthen er ikkeeksisterende hos den ældre udgave af Cliff Dinsmore, der sammen med guitarist Mike Neider har været med fra start.
Fingre og tæer krydses, for at Bl’ast ikke leverer en decideret pinlig optræden på Roskilde Festival og evner at modbevise, at de ikke blot forsøger at give kunstigt åndedræt til to udgivelser fra 80’ernes hardcorescene, da den stadig var frisk og lige-i-fjæset som et nyåbnet kraniebrud.
Uinteressant
Konklusionen er, at det bare ikke er godt nok at bytte lidt rundt på ordene i titlen for at skrabe de sidste slanter sammen til pensionen. Hvis Bl’ast havde nogen tilbageværende vilje til at udtrykke noget som helst, som albumtitlen indikerer, kunne de måske have fundet på noget nyt at sige, og man kan da håbe, at gamle fans og punkinteresserede har investeret i lp’en og ikke dette cd-makværk.
’The Expression of Power’ giver mening som det triple lp-værk, det er, hvor pladerne har få numre på hver side, og hvor der medfølger en 28 sider lang booklet med fortidens åndedrag indkapslet i billeder og tekst. Cd-udgaven er simpelthen et kunstværk komprimeret ned i et ulideligt rædselskabinet.
Og musikken? Ja, det lyder såmænd, som givet på forhånd, af 80’ernes rebelskhed, da genren var ny, og jo længere ned man kommer til originalindspilningerne, des mere skramlet og vild. Historisk interessant? Ja. Lytteværdig? Ikke det fjerneste.