Black metal i harmoni med klassisk metal Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/23/e8/cf/a2507147148-10-659x685-99-1453064575.jpg
17. Januar 2016    

Københavnske Slægt er gået en mere melodisk vej, og den tidligere rå og nærmest punkede black metal er nu blevet behageligt inficeret med klassiske heavy metal-dyder og fine guitarharmoni-angreb.

Kunstner
Titel
Beautiful and Damned
Dato
22-01-2016
Karakter
4

Det kan diskuteres, hvorvidt der egentlig er tale om en aktuel udgivelse. Slægts ep-udgivelse 'Beatiful and Damned' udkom i efteråret 2015, men nu udkommer den også på 12"-vinyl via Iron Bonehead Productions. Den fine ep er imidlertid ikke tidligere anmeldt på Devilution, så det er oplagt at gøre nu, selvom det skal siges, at anmeldelsen er baseret på de tilsendte mp3-filer. Der vil således kun være en anmeldelse af musikken og ikke selve vinyl-produktet, der ellers på billeder ser lækkert ud.

Devilution har dog nævnt bandet flere gange før, blandt andet figurerede det på flere af vore skribenters årslister, og så var de selvfølgelig også med i artiklen om de annoncerede bands til When Copenhell Freezes Over, hvor Slægt fornuftigt nok er imellem. Bandets debut blev desuden anmeldt i House of Franco. Men siden Francos ord i nævnte anmeldelse er der sket et skift i stilen, for musikken er nu mere melodisk og kontrolleret, mens produktionen er gået fra en lo fi-stil til en klar og tydelig lyd med dybde og varme, men stadig glimrende oldschool.

Bandet kan minde lidt om indiske Kryptos tilsat nordisk kulde a la Dissection. Det er stadig råt i fundamentet, men det toppes af fremragende melodier, som ofte tilføres interessante harmonier. Der er både stærke black metal-inspirationer og ditto metalklassiske dyder, som Iron Maiden har præsenteret dem. Vokalen har dog hjemme i den første lejr med sin hæse, raspende vokal.

Ep'en lægger stærkt ud med den lange 'Move in Chaos', der, samtidig med at den røde tråd følges, kommer godt omkring, hvad angår både intensitet og melodisk dybde, hvor harmonierne tager over, og der samtidig bliver god plads til bassen. Det er en sang med fornemme og catchy riff og en interessant opbygning. I alt indeholder ep'en fire numre, heraf to i samme fine stil som sangen just beskrevet, mens 'Church of the Night' er akustisk og smuk og vækker minder om Dissections 'Feathers Fell'. Slægt skal ikke høre et ondt ord, hvis næste fuldlængde følger i denne stil, for det er godt nok stærkt og gennemarbejdet.



Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her