Overbevisende doom

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/6f/c7/4a/Sorcerer-The-Crowning-of-the-Fire-King-73-1510512032.jpg
12. November 2017    

Sorcerer beviser med bandets kun andet album siden bandets start i 1988, at det ikke var forgæves, at de blev gendannet og efterfølgende udgav deres første album i 2015.

Kunstner
Titel
The Crowning of the Fire King
Dato
20-10-2017
Genre
Trackliste
1.Sirens
2.Ship of Doom
3.Abandoned By The Gods
4.The Devil’s Incubus
5.Nattvaka
6.Crimson Cross
7.The Crowning of the Fire King
8.Unbearable Sorrow
Karakter
4

Sorcerer begyndte doom-karrieren helt tilbage i 1988, uden at det dog resulterede i nogen decideret albumudgivelse. Efter at være opløst i 1992 blev bandet gendannet i begyndelsen af 2010’erne og udgav debutalbummet ’In the Shadow of the Inverted Cross’ i 2015. Vi gav her på redaktionen i den forbindelse en fin genkomsthilsen i vores anmeldelse af albummet.

Nu skal Sorcerer så bevise, at ‘In the Shadow of the Inverted Cross’ ikke kun var et enligt højdepunkt i en lang og besværlig historie. Det lykkes stort set uden svage udfald. Sorceres stil er den traditionelle doom metal, og der er klare sammenligningsmuligheder med landsmændende i Candlemass.

Sorcerers stil er dog en anelse mere poleret med raffinementer over imod mere traditionel metal, hvor især Black Sabbath i 1980’erne synes at være en inspirationskilde for bandet. Det synes i den forbindelse også naturligt, at sanger Anders Engberg har turneret med Black Sabbath-sangeren Tony Martin som keyboardspiller og backingvokalist i 2016.

Samme Martin Engberg gør et fremragende indtryk på 'The Crowning of the Fire King’. Hans vokal er særdeles overbevisende albummet igennem, og den leder ofte leder tankerne hen mod storladne ballader fra bands, der hylder den mere konceptuelle metal. Udover Martin Engberg er bandets oprindelige medlem bassist Johnny Hagel fortsat med i Sorcerer, ligesom trommeslager Richard Evensand, der var med i perioden 1991 til 1992, nu er vendt tilbage. Nyere medlemmer er guitaristerne Kristian Niemann, der tidligere har spillet med Therion, samt Peter Hallgren.

Candlemass-inspirationen gør sig ikke mindst gældende på ’Crimson Cross’, der dræver sig igennem med tunge guitarriffs og en anråbende og episk vokal i en atmosfærisk sang. Også på ’Sirens’, der er første videoudspil fra albummet, lader Candlemass-inspirationen sig ane. Men på ’Sirens’ som på mange andre af Sorceres sange spores en tendens mod en mere traditionel stil, hvor også progressive og symfoniske tendenser viser sig.

">

‘The Crowning of the Fire King’ er et flot album, der beviser, at den traditionelle doom metal er i live og hard et godt.

Skal man endelig finde huller i osten, så mangler albummet den rigtigt fremragende sang, ligesom enkelte sange er så lange, at de tenderer til at blive en smule ensformige. Men det trækker ikke meget fra, og det kunne være mere end velgørende, hvis bandet lagde vejen forbi Danmark ved kommende koncerter.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her