Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stadig suveræn efter 50 år

Populær
Updated
Stadig suveræn efter 50 år

Selvom han fylder 70 år, kan Alice Cooper i den grad stadig chokere. ’Paranormal’ er blandt legendens bedste plader i de seneste tre årtier.

Kunstner
Titel
Paranormal
Dato
28-07-2017
Distributør
Trackliste
1. Paranormal
2. Dead Flies
3. Fireball
4. Paranoiac Personality
5. Fallen In Love
6. Dynamite Road
7. Private Public Breakdown
8. Holy Water
9. Rats
10. The Sound Of A
Bonus-Cd
11. Genuine American Girl
12. You And All Your Friends
13. No More Mr. Nice Guy (live)
14. Under My Wheels (live)
15. Billion Dollar Babies (live)
16. Feed My Frankenstein (live)
17. Only Women Bleed (live)
18. School's Out (live)
Karakter
4

”I was a Billion Dollar Baby in a diamond dress,” synger Alice Cooper i ’Fallen in Love’ med nostalgisk reference til karrierens gennembrudsår i starten af 70’erne, hvor Alice Cooper var et band.

Fem årtier efter dannelsen er Alice Cooper dog mere end kun nostalgi. For første gang siden ’Muscle of Love’ fra 1973 har Vincent Damon Furnier – som den 69-årige Cooper er døbt – samlet det originale Alice Cooper Band med de tre overlevende medlemmer Michael Bruce på guitar, Dennis Dunaway på bas og Neal Smith på trommer.

Ikke på ’Paranormal’ men på udgivelsens bonus-cd, hvor det originale line-up har indspillet to nye numre. ’Genuine American Girl’ og ’You And All of Your Friends’.  Førstnævnte i vaskeægte radiovenlig stil, fængende og i det format, som kun Alice Cooper kan kreere – som solist i stil med senkarrierens klassikere som ’Poison’.

Men det er først sidstnævnte nummer, der for alvor giver fornemmelsen af det swing, som bandet brød igennem med i starten af 70’erne. Det er en forrygende skæring at hive frem, 45 år efter at medlemmerne brød med hinanden. Mere bliver det bare ikke til. To numre. Efterfulgt af seks livenumre fra 2016 i skikkelse af de store klassikere som ’Billion Dollar Babies’ og ’School’s Out’ blandt andre.

Superproducer og U2-trommeslager
De tre tidligere medlemmers medvirken er reelt set ikke helt så nyt igen. Som samlet band, jo. Men allerede på forgængeren ’Welcome 2 My Nightmare’ gæstede de blandt så mange andre på pladen, hvor Cooper havde allieret sig med ’Welcome to my Nightmare’s (1975) oprindelige producer, Bob Ezrin, der også var bag knapperne på gruppens første mesterværk ’Love it to Death’. (Læs vor Metaldikator!)

Ezrin, 70’ernes superproducer, der netop var med til at gøre Alice Cooper og ikke mindst Kiss til årtiets største rocknavne, er igen manden bag Cooper på ’Paranormal’.

Den 68-årige canadier fungerer som sangskriver og manden med ideerne. Mest opsigtsvækkende er, at Ezrin har fået U2’s Larry Mullen Jr. bag trommesættet på ’Paranormal’.

På Coopers plader fra 2000’erne har det primært været de mere hårdtslående trommeslagere som Kiss’ Eric Singer og Black Sabbaths/Ozzy Osbournes Tommy Clufetos, der har fået tjansen.

På ’Paranormal’ lyder Cooper mere rocket og blueset end den heavy metal-lyd, han især begyndte at dyrke på ’Brutal Planet’ fra 2000. Og de udsyrede indslag på ’Welcome 2 My Nightmare’ med alt fra discosange til numre med tuba er helt fraværende.

Genialt, glemt nummer
Det kendetegner store kunstnere ikke at gentage sig selv. At udfordre sig selv – på godt og ondt. Cooper slipper fri fra det sidste og kommer helskindet igennem ’Paranormal’s ti numre fordelt på 40 minutter.
Pladen starter og slutter med de bedste to numre på albummet. Åbneren, titelnummeret, rammer Coopers sublime sans for at komponere sange med en stemningsfuld, creepy aura, hvilket han så sandelig også gør på smukkeste vis i lukkeren ’The Sound of A’.

Det er intet mindre end genialt, og faktisk er ’The Sound of A’ fra 1967 – og det første nummer, Alice Cooper nogensinde skrev og lige siden havde glemt. Dennis Dunaway havde dog ikke og mindede Cooper om sangen. Og sådan er et af Alice Coopers bedste numre nogensinde kommet frem i lyset efter 50 år i gemmerne!

Besøg fra ZZ Top og Deep Purple
Nu har Alice Cooper jo aldrig helt været manden, der gør tingene alene. ’Paranormal’ er ingen undtagelse.

’Fallen in Love’ er rendyrket boogierock, og du skal heller ikke høre mere end to sekunder af start-riffet, før du ved, hvem der spiller spaden: ZZ Tops Billy Gibbons. Lige så unik Coopers vokal er, lige så unik har den 67-årige Gibbons’ lyd altid været. Det lyder måske simpelt. Det er måske simpelt. Og alligevel kan ingen kopiere Gibbons’ touch og sound. ’Fallen in Love’ sparker gedigen røv, som de formentlig ville sige på en bluesbar i Texas.

På titelnummeret er det Deep Purples Roger Glover, der spiller bas.  Dennis Dunaway og Neil Smith gæster med bas og trommer på ’Fireball’, der holder pladen oppe på det høje rockniveau.

Den gode stime fortsætter med fartdjævlen ’Dynamite Road’, saxofonerne kommer frem i ’Holy Water’ og viser en helt ny Alice Cooper-lyd, omend knap så vellykket, som tilfældet også er det med den gennemsnitlige ’Private Public Breakdown’, mens ’Rats – skrevet af Coopers faste guitarist Tommy Henrikson – rykker løjerne op i et festligt højt tempo, før genistregen ’The Sound of A’ lukker.

Selvom han fylder 70 år, kan Alice Cooper i den grad stadig chokere. ’Paranormal’ er varieret som vellykket og blandt Coopers bedste plader i de sidste tre årtier.