Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stort orkestreret støj

Populær
Updated
Stort orkestreret støj
Stort orkestreret støj
Stort orkestreret støj
Stort orkestreret støj
Stort orkestreret støj

Mens vi venter på Sunn O))): Tungheden selv aka. Stephen O'Malley har komponeret et stykke musik, der her opføres af et 30-mand stort fransk orkester. Det er muligvis ikke for alle, men det er godt. 

Titel
Gruidés
Dato
17-07-2015
Trackliste
Gruidés
Karakter
3

Det er ikke særligt heavy. Og så alligevel.

Da den franske konservatoriemusiker Frédéric Blondy i begyndelsen af 2014 tog kontakt til Stephen O'Malley med det formål at få ham til at skrive musik til et 30 mand stort orkester, blev O'Malley til at begynde med angiveligt bange i mødet med denne udfordring. For den almindelige mand med hørebøffer på gaden er det måske svært at sætte sig ind i, at O'Malley, den ene halvdel af Sunn O))) og guitarist bag nogle af de demonstrativt tungeste riffs out there overhovedet, har "bange" i sig. At det desuden er en frøspisende, konservatorieuddannet komponist, der pålægger O'Malley bekymringen, overrasker sandsynligvis endnu mere. Jeg mener, hvor ofte har man ikke oplevet ham frygtløst på en scene med eksempelvis Mayhems Attila Csihar ved sin side? Og når man har vænnet sig til at dele scene med en østeuropæisk discipel af Lucifer selv, hvor intimiderende kan denne Blondy da være?

Og så alligevel, hans bekymring giver vel egentlig god mening. Det må trods alt være en noget anderledes opgave at fodre 30 musikalske munde, sammenlignet med hvad O'Malley hidtil har været vant til som musiker. Godt nok har han gennem små 20 år specialiseret sig i at tage sin forkærlighed for eksperimenter til ekstremerne, og godt nok har han på det seneste samarbejdet med tunge, vægtige navne som blandt andet Ulver og Scott Walker. Men stadigvæk: 30 musikere! Det er i sig selv temmelig heavy. Heldigt er det, at O’Malley synes at være en musiker, for hvem karrieren på mange måder handler om at opdage nye terræner netop gennem diverse samarbejder med andre musikere. Dette er en måde at arbejde på som musiker, man oftere ser hos jazzmusikere end hos rytmiske musikere, og i metalmusiksammenhæng er hans appetit efter samarbejder da også en sjældenhed.

l’Orchestre de Nouvelles Créations, Expérimentations et Improvisation Musicales – eller L'ONCEIM – kalder det arsenal af musikere sig, der fremfører O'Malleys første værk som komponist. "Komponist" skal i denne forbindelse i øvrigt forstås ordret: O'Malley fungerer udelukkende som manden bag; han spiller ikke selv med på pladen. Pladen hedder 'Gruidés' og består af ét stykke musik, der i alt strækker sig over en halv time og lidt til. Og jo, nærværende metalmagasin kan lige så godt indrømme det med det samme: Der savnes både guitar og tyngde på pladen. Men er man på alternativ vis interesseret i at dykke ind i en anderledes form for intens ensformighed, der egentlig ikke er ulig den, som den 43-årige musiker praktiserer også hos Sunn O))), så er der appetitlige og hypnotiserende ting i vente for lytteren.

Fra start til slut er der en fyldig horde af stryge- og blæseinstrumenter på ’Gruidés’, men indimellem dens nærmeste ekstatiske og elektrificerede, men mest af alt ekstreme brug af blandt andet althorn, barytonhorn, violiner, euphonium, tenorhorn og klarinet bliver der alligevel lavet rum til både et tørt og abstrakt percussionspil, et dommedagsorgel, en skinger, underliggende hinde af lysere guitar, små stød af en kontrabas samt diverse svævende elektroniske virkemidler. Der er ingen vokal på pladen, og ikke engang hen imod stykkets slutning, hvor der som klimaks ellers bygges op til en slags finale, bliver der smidt en konventionel rytme ind i det blævrende musikalske skelet. På abstrakt vis er det, som det skal være. 

Forestiller man sig, at Hans Zimmer komponerer et score til en David Lynch-film, så er man nogenlunde ved at være der i sin forståelse af ’Gruidés’, der på én gang er lyden af et mørkt rum og lyden af selve lyd i bevægelse. ’Gruidés’ er bestemt ikke for alle metalhoveder, men er sandsynligvis alligevel for flere, end man lige skulle regne med. Har man et åbent sind, og kan man godt lide at læne sig tilbage og lade musikken suge én helt ind, skal er det bare med selv at tage Stephen O'Malleys udfordring op. 

Husk i øvrigt at Sunn O))) spiller i Koncerthusets Studie 2 på lørdag d. 15. august. Der annonceres pt. med få billetter tilbage.