Superfedt genbrug
Populær
Blodhemns debut er en omgang velkomponeret og velspillet black metal, og det er imponerende, at det er skrevet og indspillet af kun én nordmand.
2. Rettersted
3. Djevelen i Menneskeform
4. Thingvellir
5. Nekromani
6. Maanelyst
7. Telehiv
8. Black Horizons (Dissection-cover)
Norsk black metal er ikke et nyt og særligt syn mere, men heldigvis så formår nye bands stadig at føre faklen videre, så det ikke kun er de store navne, som Immortal og Burzum, der løber med al opmærksomhed.
Som Burzum er Blodhemn et enmandsband. "Invisus" kalder herren bag Blodhemn sig, og han har skrevet en række fede numre, som er temmelig riffbaserede. Og der er vitterligt ikke mange af de riffs, som ikke holder. Der er godt nok ikke mange af dem, som lyder 100 % originale, men det virker utroligt ægte alligevel, og så er alle alle riffs sat fornemt sammen, så det til sidst er endt med sange med en god rød tråd.
Vokalen er raspende som den skal være det, men produktionen er ikke af den underproducerede type. Lyden er ret rå, men alligevel veldefineret, selvom guitarerne sine steder har en god portion hidsighed over sig. Bassen gør ikke noget særligt væsen af sig, men ligger som den skal i mixet, og så er der også godt med bund i stortrommerne, så de hurtige stykker bliver båret godt og insisterende frem.
Jon Nödtveidt-hyldest skiller sig ud
Coveret af Dissections 'Black Horizons' er gjort med stor respekt for Jon Nödtveidt og original-versionen, men der er heldigvis - primært pga. produktionen - også blevet plads til en vis Blodhemn-idenitet. Det høres dog tydeligt, at i forhold til Dissection arbejder Blodhemn lidt mindre med melodi, så nummeret skiller sig lidt ud og er derfor fornuftigt nok lagt allersidst på albummet.
Der er god variation på albummet, da der både veksles mellem de lidt hurtigere og typiske black metal-riffs og tremolo picking, men også nogle tunge partier. Specielt udtalt i 'Telehiv', der starter stemningsfuldt som et Ghost Brigade-nummer, men lidt inde i nummeret kommer der et superfedt og arketypisk black metal-riff og sparker sangen energisk videre. Andre steder går der næsten rock i stemningen, og trommerne spiller tunge beats.
Første lyt på 'Holmengraa' kan godt pege mod, at det bare er black metal fra Norge, som hørt så mange gange før. Det kræver nogle lyt at indse, at selvom grundelementerne er hørt før, så er der bare så mange fede riffs og en så solid sangskrivning, at Blodhemns debut ikke må overses.