Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Rockens stemme er stadig på toppen

Populær
Updated
Rockens stemme er stadig på toppen

Hard rock-duoen Voodoo Hill med Glenn Hughes i front udgiver deres kun tredje album inden for 15 år. Men ventetiden har ikke været forgæves.

Kunstner
Titel
Waterfall
Dato
16-10-2015
Trackliste
01. All That Remains
02. The Well
03. Rattle Shake Bone
04. Underneath And Down Below
05. Waterfall
06. Karma Go
07. Evil Thing
08. Eldorado
09. White Feather
10. Sunflower
11. Last Door

Karakter
4

Voodoo Hill udgav debutalbummet af samme navn i 2000. Siden har kernen i bandet bestået af italienske Dario Mollo på guitar og rockikonet Glenn Hughes i den vokale front.

Musikken på ’Waterfall’ ligger inden for den melodiske hard rock, og det er her, at Glenn Hughes med fortid i Deep Purple og Black Sabbath og i nyere tid som medlem af Black Country Communion og California Breed samt gæstesanger hos et hav af bands og solister for alvor stråler igennem.

The Voice of Rock

For Glenn Hughes er The Voice of Rock, rockens stemme, og han er bedst, når han får lov til at synge sange, der er skrevet inden for hard rock-genren, hvor der er rum til, at han kan lade sin formidable rockstemme gøre allermest fyldest.

Og det er netop det, der er tilfældet med Voodoo Hill, hvor der ikke måske ikke er så meget kreativ nytænkning eller ambition om at skabe noget helt anderledes. Her er der blot gode og velskrevne hard rock-sange, der giver Glenn Hughes muligheden for at bruge sit sangtalent.

Nogle vil sikkert savne de senere års Glenn Hughes, hvor han med Black Country Communion og California Breed har forsøgt at udvikle sig selv musikalsk og ikke mindst sin stemme i noget, der nogle gange måske også udfordrede lytteren en anelse.

På ’Waterfall’ er vi mere tilbage i retning af, naturligvis, de første to Voodoo Hill-album og Glenn Hughes' to album med Joe Lynn Turner, Hughes Turner Project med 'HTP' og 'HTP 2'.

Bandet som arbejsmænd

Der er ingen tvivl om, at Voodoo Hill er Dario Mollo som komponist og med Glenn Hughes som sanger og musikalsk vejleder. Der deltager også andre musikere på albummet, men disse er med i projektet som arbejdsfolk, som baggrund for de to hovedpersoner.

Blackmore-inspiration

Som sagt er musikken på ’Waterfall’ ikke epokegørende, men mindre kan også gøre det. Albummet er særdeles velspillet og har rimeligt velkomponerede sange – og så er der jo lige vokalen.

Dario Mollo er tydeligvis inspireret af Ritchie Blackmore. Det gælder både guitarstilen, men også kompositionerne. Det viser sig ikke mindst i sangen ’Underneath and Down Below’, der er et symfonisk hard rock-nummer med en masse Blackmoore-guitar.



En anden flot sang er titelsangen. Det er en bombastisk ballade med Glenn Hughes i absolut topform. Også den hårde, bluesy ’Karma Go’ er en fin lille sag.

Sangen ’Eldorado’ har ikke bare en klichéagtig titel, men er også en temmelig klichépræget hard rocker. Til gengæld bliver albummet rundet godt af med ’Last Door’, der indeholder en god twin lead. Der er ikke andre guitarer på albummet, så det er egentlig bare Mollo, der duellerer mod sig selv.

Alt i alt er ’Waterfall’ et godt, velproduceret, velspillet og ikke mindst velsunget hard rock-album. Hverken mere eller mindre. Og det er mere end godt nok.