Dødsmetallisk grundstof
Populær
Med en legesyg kærlighed til den klassiske dødsmetal og en frontmand i topform leverer Thorium et herligt nyt album.
2. Penance
3. Depravity
4. Maniac
5. Slow Deep And Dead
6. Trust No One
7. Blasphemy Awakes
8. Whispers From The Grave
9. Dead Soul (Demigod cover)
10. Reign of Osman
11. Tengil
12. Under the Black Skies
Der er gået hele 10 år, siden Thorium sidst udgav en fuldlængdeskive. Dengang var der også tale om et fornemt stykke med dødsmetal, der nostalgisk så tilbage på dødsmetalgenren; for eksempel havde man valgt den ikoniske Dan Seagrave som coverkunster. Denne gang er coveret valgt noget mere simpelt og med blot logoet, eller våbenskjoldet, om man vil. 'Feral Creation' var måske lidt mere bombastisk i sin lyd, mens 'Blasphemy Awakes' i stedet har mere rum til de enkelte instrumenter. Et godt valg faktisk, for med en perlerække af fede riffs er det ganske let at falde for de gode sange i denne produktion. Og sange, det er kodeordet, for her er det ikke bare en brutal stemning over en hel plade, men faktiske sange, som hver for sig står glimrende ud. Der er selvfølgelig et par højdepunkter, men alle har meget at byde på, og samlet er det bare rigtig fedt. Hverken mere eller mindre.
Siden sidst er der skiftet ud i folden. På guitar er Jens Peter Storm (ex-Dominus) og Kræn Meier (Sacrificial, The Petulant m.fl.) kommet ind, mens der er svensk islæt på trommerne af Perra Karlsson (In Aeternum m.fl). Bassen er indspillet af KB Larsen (Volbeat, Parasight, The Kandidate), men hannævnes dog ikke som fast bassist. Det står derimod fast, at det er Michael H. Andersens band. Han er eneste medlem, der har været med hele vejen. Han har vist sit talent i en del bands efterhånden, men trods gode, varierede præstationer, så er det alligevel en overraskende vokalpræstation, for hans vokal synes aldrig at have været stærkere. Imponerende! Der er growls i alle afarter og nogle mere rasende i det skrigende segment, som han tidligere især fyrede af i Withering Surface. Vokalen klæder sangene og er med til at løfte dem det sidste stykke.
Med den catchy 'Penance', den vokalskizofrene 'Maniac' og den tunge satan 'Slow Deep and Dead' kommer første halvdel af skiven meget flot af sted. På skivens anden halvdel møder man det fede titelnummer, hvis introriff lyder lækkert svensk, som en lidt mere brutal idé over et gammelt Dissection- eller At the Gates-riff, inden sangen stikker mere brutalt af. Det er også her, at man rigtigt mærker det solide groove, som også skæres ud i pap på 'Whispers from the Grave'. Coveret/hyldesten til finske Demigod og deres fremragende 'Slumber of Sullen Eyes' i form af en version af nummeret 'Dead Soul' er også ganske glimrende.
Thorium anno 2018 kommer ikke med fornyelsen. Men de kommer med en rap reminder til de bands, der bare lader den ærværdige dødsmetal drukne i teknisk blær og overdreven brutalitet: Hvis man har fokus på riffs og godt håndværk, så kan der stadig laves lækre nye dødsmetalsange mere end 30 år efter, de første dødsmetalskiver udkom.