Dødsstød til den gode smag

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/0b/aa/db/05ab50ca28883c001cda171f3578c62d-Album-Cover-700-31-1518122695.jpg
08. Februar 2018    

Det er dumt og plat og lever højt på seksuelle antydninger og referencer til fordums storhed, når Turbonegro fejrer tyveåret for deres ubestridte mesterværk.

Kunstner
Titel
RockNRoll Machine
Genre
Trackliste
Suite: The Rock and Roll Machine
Part I: Chrome Ozone Creation
Part II: Well Hello
Part III: RockNRoll Machine
Hurry Up & Die
Fist City
Skinhead Rock & Roll
Hot for Nietzsche
On the Rag
Let the Punishment Fit the Behind
John Carpenter Powder Ballad
Special Education
Karakter
3

Det subtile og underfundige har aldrig været Turbonegros domæne. Med et look snuppet fra de homopornografiskeerotiske Tom of Finland-tegninger, romerlys i røven, et tidligt hit i schlageren 'I Got Erection' og musikalsk afsæt i Alice Cooper og The Stooges har de over snart tre årtier gjort sig til et nationalt klenodie i hjemlandet Norge, mens de over hele kloden har aldrende hære af denimklædte turbojugends. Min egen kone render rundt med et Turbojugend-patch på lektorrygsækken, fordi bandet var en integreret del af hendes norske gymnasiegang.

26. januar var det tyve år siden, Turbonegro nåede deres kunstneriske – OK, det er måske så meget sagt, men kreative, da – højdepunkt med den femte plade, ‘Apocalypse Dudes’. Efter den plade, som alle – alle – nordmænd mellem 35 og 55 kan synge med på hver en strofe af, faldt bandet fra hinanden i et par år. Da de vendte tilbage – en proces, der blev fulgt i den vittige og ganske rørende dokumentarfilm ‘ResErection’ – var det, som om de havde mistet noget af det oprindelige drive. Den punkrock, der var udgangspunktet på de tidlige plader, hvor bandet selv kaldte deres musik for deathpunk, var trængt i baggrunden til fordel for en mere renskuret glamrock, der gentog den succesfulde formel fra ‘Apocalypse Dudes’ igen og igen.

AC/DC og fisting
Det er Turbonegro tilsyneladende selv godt klar over, i hvert fald udkommer bandets 10. album ved 20-årsjubilæet for ‘Apocalypse Dudes’, og der er da også flere direkte referencer til den plade på ‘RockNRoll Machine’. ‘Hot for Nietzsche’ har en intro, der hylder det evigt sikre livehit ‘The Age of Pamparius’, inden den går over i riffet fra AC/DCs ‘For Those About to Rock (We Salute You)’, mens ‘Let the Punishment Fit the Behind’ både genbruger riffet fra singlen ‘Get It On’ og til sidst ‘I Got Erection’.

Som titlerne antyder, er Turbonegro hverken bange for fjollede ordspil eller tykke seksuelle undertoner. Eller undertoner og undertoner, en anden sangtitel som ‘Fist City’ kan vel dårligt kaldes en antydning, med mindre man da er blandt dem, der henregner den praksis til det delikate forspil. Da sangeren Hank von Helvete for anden gang forlod Turbonegro i 2010, og hans plads blev overtaget af lederen af et engelsk Turbojugend-chapter, fik det band, der altid har flirtet med homoseksualitet som image, en genuint homoseksuel frontmand, der kunne tilføje bandets tekstunivers lidt mere field work. ‘Fist City’ handler således ganske up front om at overgive sig helt og holdent til de glæder, kroppen kan give en, hvis man tør give slip på sine egne begrænsninger. 

“I’m gonna rip more than your jeans,” flirter Tony Sylvester, og i en Turbonegro-kontekst er det jo helt smukt på sin egen måde. Det er mere, end hvad man ellers kan sige om bandets første studiealbum i seks år. Ikke at ‘RockNRoll Machine’ er en grim eller dårlig plade. Først som sidst er det en virkelig åndssvag plade. Sådan en plade, hvor man tager sig til hovedet over, hvor dumt det er, og ikke kan lade være med at synes, at det også er helt vildt fedt i al sin latterlighed.

Underlødig, overflødig og uovertruffen
Referencerne står i kø, ikke bare til ‘Apocalypse Dudes’ og AC/DC – hvis ‘TNT’ også lige får et “oi!” som hilsen i titelsangen – men også Van Halen: ‘Hot for Nietzsche’ er naturligvis et ordspil på deres ‘Hot for Teacher’, og ‘Skinhead Rock & Roll’ bæres af et keyboardmotiv, der ligger så tæt på ‘Jump’, at nordmændene nok bare skal håbe på, at Eddie Van Halen fortsætter med at leve i sin egen boble, så han ikke får den idé at hive oliepenge ud af dem.

I det hele taget er ‘RockNRoll Machine’ syltet ind i keyboards og vocoder i en grad, så det ville være forfærdeligt, hvis ikke det lige var, fordi det er så overgjort og stædig-festligt, at man skal være decideret kontrær for ikke at give pokker i det og lade sig rive med af den fossende elv af stupiditet. ‘John Carpenter Powder Ballad’ er rent ud klæg hair metal, men den bliver afbalanceret af mere straight – pun intended - rockere som ‘Hurry Up and Die’ – med et omkvæd, der med bandets vanlige forkærlighed for klichéer lyder “Get ready for the ride / Hurry up and die / See you on the side / Hurry up and die” – og ‘On the Rag’ med en manipuleret intro optaget under bandets koncert på Copenhell i 2015, som fik denne anmelder til at kalde dem “konger og Copenhells moralske hovednavn.”

I soberhedens nådesløse lys er Turbonegro et godt stykke fra at være konger, her et år før de kan fejre 30-årsjubilæum. Men soberhed hører heller ikke hjemme noget sted, når det drejer sig om Turbonegro. ‘RockNRoll Machine’ er en underlødig og dybt overflødig plade, fordi man med fordel bare kunne tage ‘Apocalypse Dudes’ ud af reolen en gang til og høre den i stedet. Men til at hamre bajere og glæde sig over, at der trods alt er nogen, der er dummere end en selv, mens man gør det, er den aldeles uovertruffen. Til at minde en om, at humor og selvironi faktisk godt kan fungere i hard rock, er den uomgængelig. Til at demonstrere ens gode smag er den et perfekt dødsstød.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her