Turner og Sunstorm mangler kant
“House of Dreams” er ikke i nærheden af at være lige så god som Sunstorms fine debut fra 2006, men har da sine gode sider.
Album nummer to fra meget melodiske Sunstorm er lidt af en skuffelse. Og det ikke mindst, fordi debuten fra 2006 var så hamrende stærk en udgivelse.
Det kendteste ansigt i Sunstorm er ingen ringere end sanger Joe Lynn Turner, der i 1980’erne slog igennem hos Ritchie Blackmores Rainbow, men siden også har været frontfigur hos Yngwie Malmsteen, Deep Purple og mange, mange andre – samtidig med, at han har opretholdt en solokarriere, der har kastet to-tre gange fine album af sig. Og så en masse overflødigheder. For tiden turnerer han med en lidt sjov reinkarnation af Rainbow: Over the Rainbow med tidligere Rainbow-folk og så Blackmores søn Jürgen. De spiller på Sweden Rock, og Deres udsendte glæder sig lidt. Måske nok mest til genhøret med nogle af de numre, der var en del af ungdommens soundtrack.
Tilbage til Sunstorm og ”House of Dreams”, som er et fint melodisk og energisk album – desværre med lidt for meget vægt på keyboards. Et nummer som ”Devided” rykker fint igennem og balladen ”I Found Love” får mange plusser med på vejen. Nummeret skrev Joe Lynn Turner ti Jimmy Barnes tilbage i 1987.
Generelt mangler ”House of Dreams” kant, men indeholder da bestemt nogle fine sange. Det rykker dog ikke som debuten, og Joe Lynn Turner træder slet ikke tilnærmelsesvis igennem som i f.eks. Hughes Turner Project.