Tyngden tilbage i tungsindet
Populær
2. Not Again
3. Failing
4. Wannabe
5. Throw It all away
6. Take a Breath
7. The Bottom
8. Now
9. Paper Wings
10. Somethin To remind You
Numetal-veteranerne skruer op for distortion-pedalen og kigger tilbage mod rødderne på deres syvende album.
Efter at have tilbragt de seneste mange år i følelspornoens kvalmende favn, har Staind åbenbart indset, at de måske var et federe band, dengang da hardcore ikke bare var en betegnelse for, hvor hårdt de gik efter deres næste singlehit, men rent faktisk også var en central del af deres lyd.
I hvert fald er deres syvende, selvbetitlede album en klar tilbagevenden til den tungere lyd, der prægede den tidlige del af deres karriere. Man kan altid diskutere, om det er et udtryk for regression, men under alle omstændigheder er det ganske forfriskende, at albummet igen er bygget op omkring Mike Mushoks drevne, nedstemte riffs i stedet for den akustiske guitar, som blev luftet rimeligt hyppigt på de seneste fire album.
Men når det er sagt, så er der stadig ikke meget på 'Staind', som for alvor formår at sætte blodet i kog. Der er en god håndfuld solide riffs på pladen, og en tilsvarende mængde gode melodier. Problemet er, at Staind kun i enkelte tilfælde formår at holde niveau gennem et helt nummer.
Der er for mange øjeblikke på albummet, hvor et banalt omkvæd eller ligegyldigt C-stykke suger al stemning ud af øjeblikket. Samtidig eksperimenterer Staind med nærmest thrash-agtige guitar-soloer og lead guitar-stykker, et element, der virker lige så malplaceret i Stainds musikalske opskrift som candyfloss på en leverpostejmad og igen trækker en ud af oplevelsen.
Og det er trist, for numre som den Alice in Chains-inspirerede 'The Bottom' og den ganske smukke 'Throw It all Away' viser, at Stainds opskrift stadig fungerer, når bare materialet holder niveau.