Tyve års ørkenvandringsjubilæum
Populær
Tyve år efter debuten er tyske Iron Savior stadig et ligegyldigt band med kompetente musikere.
"Titancraft"
"Way Of The Blade"
"Seize The Day"
"Gunsmoke"
"Beyond The Horizon"
"The Sun Won't Rise In Hell"
"Strike Down The Tyranny"
"Brother In Arms"
"R&R Addiction"
"I Surrender"
"Rebellious"
"Protector"
Producer Piet Sielck har haft en finger med i spillet i de tidligere år af karrieren for de tyske power metal-giganter Copenhell-aktuelle Blind Guardian, ligesom han har arbejdet med Saxon Uriah Heep og Gamma Ray. Siden 1996 har han også været forsanger og bandleder i Iron Savior, som slår deres folder i omtrent samme genre. Desværre konsekvent i en langt mere bovlam udgave.
Det er noget irriterende uforløst i at lægge ører til Iron Savior. Tekstmæssigt centreret omkring et mægtigt science fiction-univers er det nu på ni plader ikke lykkedes at skabe et vedkommende værk, og ’Titancraft’ er ingen undtagelse. Melodier, riff og sangskrivning veksler mellem middelmådigt og ligegyldigt, og det hverken svinger eller gør sig den mindste umage med at være pågående eller insistere på lytterens opmærksomhed.
Iron Savior er frustrerende ufarlige og polerede og lyder mest af alt som et fritidsprojekt, som ikke ønsker at blive taget alvorligt. Det ville være fint nok, hvis ikke netop tekstuniverset tydede på, at der var lagt et vist arbejde i det.
Men der er så godt ingen nerver eller lyst til at udfordre eget lydbillede eller musikalsk tilgang, eftersom ’Titancraft’ lyder fuldstændig som den tyve år gamle og lige så skuffende debut. Bandet har ikke udviklet sig det mindste siden begyndelsen, og alene det, at Sielck stiller sig tilfreds med sin egen brovtende sørøvervokal, siger alt om manglen på ambitioner – og på selvindsigt.