Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Umanerligt moden debut

Populær
Updated
Umanerligt moden debut

Den unge danske trio Black Book Lodge har med nogle foruroligende modne sange udgivet et brag af en debut.

Titel
Tûndra
Dato
17-02-2014
Distributør
Genre
Trackliste
1. Battering Ram
2. Black Sheep/Prodigal Son
3. Pendulum
4. Lupus
5. Thalassa
6. The Call
7. Cripplegate
8. Tûndra
9. Empire
Forfatter
Karakter
5

Her på Devilution har vi på det seneste mukket noget over ung dansk metals tilstand, men noget kunne tyde på, at vores sortsyn ikke har været helt berettiget. En gnist af håb er nemlig blevet tændt med Black Book Lodges debutalbum 'Tûndra'.

Musikken er i sine grundelementer meget enkel med en charmerende ligefremhed og lethed, selvom stemningen skam er dyster og riffene tunge.

Grunget stonerrock

Stilen er stonerrock, som er godt på vej til at blive grunge, for der er en storladenhed i udtrykket, som kunne minde en del om Soundgarden, hvilket også bliver understøttet af Ronny Jønssons vokal, der minder om Chris Cornells. Visse af guitarfigurerne ligger også og veksler mellem dur og mol, hvilket bidrager til det grungede og til den fortættede stemning, hele pladen emmer af.

Og nu vi er ved stemningen. Albummet er meget produceret med mange lag og mange effekter, og meget af atmosfæren og musikkens kvalitet ligger i samspillet mellem de mange forskellige, effekttunge lyde. Noget, der leder tanken hen på et alternative-band som Amplifier og melodødsgiganterne Opeth.

Imponerende sangskrivning

Det, der dog imponerer mest, er sangskrivningen. Den virker meget moden og naturlig.  Melodierne er gode og ørehængende, og der er ikke for meget eller for lidt, kun det, der skal være der, for at den enkelte sang virker som et selvstændigt og afsluttet hele, og her skal sangen 'Thalassa' især fremhæves. Noget, som lyder meget nemmere at lave, end det er, og som derfor oftest kun lykkes for erfarne musikere og ikke af en trio af unge mænd fra et sted i Københavns forstæder.

Albummet begynder tungere, end det slutter, og skal man kritisere det for noget, er det, at de to sidste sange, 'Tûndra' og 'Empire', er meget underspillede og stille. Sidstnævnte kunne måske med fordel være byttet om med en mere rocket sang, for at pladen havde fået en mere fyndig udgang. En detalje, men alligevel ...

Det korte og lange er, at 'Tûndra' er en nærmest overmenneskeligt god debut. Det er tæt på en genistreg i den forstand, at sangene både er enkle, velklingende og originale. Hvis alle danske pladedebuter holdt samme høje niveau, var der ingen tvivl om, at ny dansk rock og metal ville være forløst (i Devilutions øjne).