Unødvendigt skørt

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/97/31/52/helloween-78-1433168679.jpg
19. Maj 2015    

De tyske power metal-legender Helloween fortsætter i den nyere diskografis let forvirrede rille med både gode og sløje momenter.

Kunstner
Titel
My God Given Right
Dato
29-05-2015
Trackliste
1. Heroes
2. Battle's Won
3. My God-Given Right
4. Stay Crazy
5. Lost In America
6. Russian Roulé
7. The Swing Of A Fallen World
8. Like Everybody Else
9. Creatures In Heaven
10. If God Loves Rock 'N' Roll
11. Living On The Edge
12. Claws
13. You, Still Of War
Forfatter
Karakter
3

Helloween er en af den slags bands, man så godt kunne tænke sig at fjernstyre i den rigtige retning – underforstået undertegnedes retning. For når det hamburgske græskarensemble er allerbedst, rammer de et eller andet helt uforståeligt godt. Der er bare så langt imellem, og alt for meget fyld.

Kvintetten, der stadig rummer to originale medlemmer, er fantastiske musikere, og selvom sanger Andi Deris lyder lidt alderdomssvækket, har han stadig en unik stemme og et udtryk, som man ikke finder andre steder i power metallens univers. De er også hver for sig gode sangskrivere og formår helt sikkert at skrive musik, som pleaser dem selv, såvel som en solid fanbase.

Flagrende græskar

Men det som generer skribenten i denne omgang, og i flere tidligere omgange, er Helloweens forsøg på at flagre i alle retninger. Der har været album, som var mere helstøbte, for eksempel det dystre ’The Dark Ride’, eller det simple, metalliske ’Master of the Rings’, mens det aktuelle ’My God Given Right’ lider under, at Helloweens fire komponister ikke har en fælles ide, men vil lidt af hver og til tider noget dumt.

Det hele starter så lækkert og ondt med ’Heroes’ og ’Battle’s Won’, der er ægte power metal, sådan som Helloween selv definerede, at det skulle lyde i midten af halvfemserne. Men efter det udmærkede titelnummer skal man trækkes gennem irriterende og ikke mindst fjollede banaliteter som ’Lost in America’ og ’Russian Roulé’ – første nummer er en tåbelig sag om at sidde fast i en lufthavn, og det andet bæres af et trættende russisklydende riff.

Brutalt og fjollet

Helloween har bare alle dage haft en glæde for skørhederne, og som de pointerer i ’Stay Crazy’, skal man nok ikke forvente en forandring. Det må de selvfølgelig selv rode med, men når man et raserende, dystert og brutalt udstyrsstykke som ’The Swing of a Fallen World’ også kan finde plads på samme skive, ærgres man over, at dette ikke definerer bandets lyd.

Bedre går det i ’If God Loves Rock’n’Roll’ som er en simpel, pågående hard rock-sang med fængende omkvæd, og det som hører til – tyskerne har alle dage haft sans for den gode melodi. Men hvorfor kan de ikke nøjes med at være et hårdtslående metalband? Det er spørgsmålet, som endnu engang trænger sig på efter nogle gennemlytninger af endnu en skive, den femtende i rækken.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her