Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Volbeat spreder vingerne

Populær
Updated
Volbeat spreder vingerne
Volbeat spreder vingerne

Det fjerde udspil fra Volbeat overrasker positivt, men efterlader anmelderen mere forvirret end tilfreds. 'Beyond Hell/Above Heaven' er en pose blandede bolsjer.

Kunstner
Titel
Beyond Hell/Above Heaven
Dato
13-09-2010
Label
Trackliste
The Mirror And The Reaper
Heaven Nor Hell
Who They Are
Fallen
A Better Believer
7 Shots
A New Day
16 Dollars
A Warrior's Call
Magic Zone
Evelyn
Being 1
Thanks
Karakter
3

Lad det være sagt med det samme. Jeg forelskede mig blindt i Volbeat da deres debutplade udkom men deres fjerde studiealbum 'Beyond Hell/Above Heaven' er ikke en ubetinget succes. En plade, der efter min overbevisning er en smule rodet.

Det er fra start klassisk Volbeat. Masser af rock, country, punk, metal og Poulsens vokal. En stor smeltedigel af stilarter, der tilsammen udgør Volbeats lyd. Og det er helt tydeligt at 'Beyond Hell/Above Heaven' utvivlsomt er den bedste plade Volbeat har udgivet rent lyd- og produktionsmæssigt. Der er for alvor kommet styr på fundamentet.

Mere mudret bliver det, når vi kommer til selve indholdet. Listen af gæstemusikanter er alenlang og spænder lige fra Henrik Hall fra Love Shops mundharpe på 'Heaven Nor Hell' til Napalm Deaths forsanger, Barney Greenway, på 'Evelyn'. Og der hvor det virker bedst er på '7 Shots', hvor Mille Petrozza fra Kreator synger med. Faktisk er '7 Shots' en af skivens bedste numre. Her spænder bandet vidt og slipper tøjlerne. Dejlig melodisk og samtidig hårdtslående og så en guitar, der satte sig på trommehinderne med det samme.

Klassisk Volbeat

Når chokket har lagt sig fra første gennemlytning af 'Evelyn', så er det også en fed skæring. Barneys energi er stemplet ind i sangen, og det jeg glæder mig mest til er når Michael Poulsen skal synge den alene live. Det vil skræmme rigtig mange af Volbeats fans, og det vil få djævletegnet frem på mange hænder.

Der er også mange mere klassiske Volbeat numre af dem de har lavet flest af siden "Rock the Rebel...". Og det er her jeg synes helhedsindtrykket bliver en smule forvirrende. For der er så mange forskellige stilarter repræsenteret og et hav af gæstemusikanter inde over at jeg har svært ved at finde rytmen i pladen, og det er ærgerligt da flere af numrene er rigtig gode.

Forvirringen er dog ikke større end at jeg godt kan se pointen med skiven. Volbeat fortsætter ud af den tangent,de valgte, da de lavede deres anden plade. Og det virker.

Fanger ikke på samme måde som tidligere

Men der er langt mellem 'Who They Are' og eksempelvis 'A New Day' og '16 Dollars'. Den første får mig til at tænke på Slayer, og det gør de to andre bestemt ikke. Og det helstøbte indtryk udebliver derfor. Jeg savner essensen af Volbeat. Uden alle gæstemusikerne, uden filter. Bare koncentreret Jon, Michael, Thomas og Anders. Det får jeg ikke på 'Beyond Hell/Above Heaven'. Jeg får derimod nogle gode sange og en rigtig god produktion.

Så hvilken karakter skal pladen have? Når man accepterer præmissen, at Volbeat laver hvad Volbeat har lyst til, så bør den få fuld honnør. Sådan er det dog ikke nødvendigvis. Jeg kan godt lide Volbeat og også momentvis denne plade. Den fanger mig bare ikke lige så stærkt som debutpladen gjorde. 'Beyond Hell/Above Heaven' spiller på det sikre, og det har jeg hørt før. Derfor den jævne karakter.

Som overskriften indikerer, så har Volbeat spredt vingerne. Spredt sig musikalsk. De favner også bredt publikumsmæssigt. Og vingespidserne når ud over landegrænserne, og en elitær metalanmelder som jeg ser frem til at blive sat til vægs af salgstallene når Volbeat forhåbentlig går platin herhjemme og i udlandet. For når det regner på præsten, drypper det på degnen. Både på den anden side af helvede og oppe over skyerne.