Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hærg i dødsdromen

Populær
Updated
Hærg i dødsdromen
Hærg i dødsdromen

Australske Vomitor tæver lytteren gul og blå med primitiv dødsthrash gennem lidt over en halv times underholdende smadder.

Kunstner
Titel
Pestilent Death
Dato
20-04-2018
Trackliste
1. Tremolation
2. Roar of War
3. Abracadabra
4. Manic Oppression
5. Tremendous Insane
6. Pestilent Death
7. Hells Butcher
Forfatter
Karakter
3

De er i teateret, hvor De har købt billet til et drama oprindeligt forfattet af Motörhead og bearbejdet af først Sodom, siden den sydamerikanske death/thrash-scene. Denne aften er stykket iscenesat og spillet af Vomitor; titlen er ’Pestilent Death’.

Fire blege, ølvommede australiere iført tyskerhjelme, patronbælter, denimveste og læderjakker er nu på scenen, siddende på gennemsmadrede, udborede knallerter. Death Dealer, Horror Illogium, Anton Vomit og Hellkunt er aftenens instruktører og skuespillere. De fire minder Dem om de bøller, De fik tæv af i Deres ungdom, ældre og med blodsprængte øjne og lige så degenererede som dengang.

Forestillingen går i gang. De fire metalkrigere starter deres knallerter og begynder at drøne rundt på scenen. Det larmer som ind i helvede, luften fyldes af røg fra udstødningsgasser, og de svinger vildt om sig med cykelkæder, drikker bajere og kaster med flasker. Én kører ind i en væg, rejser sig og kører videre, mens de to andre slås indbyrdes med brækkede billardkøer. Ubehageligt knasende lyde fra de to slagsbrødres kroppe høres tydeligt gennem den buldrende støj, men de griner blot dumt, spytter et par tænder ud og slås videre. Fjerdemanden flyver gennem luften ud over publikum på sin knallert; der er ild i hjulene og blod på de forreste rækker. Scenegulvet er vådt af sved, pis, bræk og alkohol.

Mens De nyder forestillingen, gribes De af en trang til at drikke, slås og køre alt, alt for stærkt i Deres familiebil, mens De smider flasker ud ad vinduet efter tilfældige forbipasserende. Gå amok som et næsehorn på billig og dårlig amfetamin. Det er primitive følelser og henslumrende urinstinker, der vækkes, mens De ser den bestialske forestilling. De synes at kende stykket i forvejen, men De er alligevel grebet af den elan, hvormed de optrædende går til deres roller. Det er, som om de er ét med rollerne, som om denne optræden er hele deres liv, som om de aldrig er off-stage.

Efter lidt over en halv time, hvor tiden har stået nærmest stille, er det slut, og De klapper begejstret, brøler og hyler, bløder og sveder, hjertet hamrer. Mens De går ud i familiebilen, daler pulsen, og De tænker over forestillingen: Den føltes velkendt og sandt at sige også lidt bøvet. Alligevel er De blevet revet med som i Deres ungdoms vår af denne ualmindeligt veludførte opsætning. Måske var det en fejl at tage en uddannelse, klippe håret kort, begynde at gå med skjorte i statskundskabsblå, stifte familie, købe parcelhus? De drejer nøglen, bilen starter, De kører hjem mod forstæderne. I baggrunden høres den brølende larm stadig. Dér spilles ’Pestilent Death’ nu og for altid: en evigheds-dødsdrom.