Håb for fremtiden

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/51/c6/40/WW-46-1507887951.jpg
13. Oktober 2017    

Wage War er et kvalificeret bud på et af fremtidens store metalcore-bands, selvom ‘Deadweight efterlader plads til forbedringer.

Kunstner
Titel
Deadweight
Trackliste
Two Years
Southbound
Don't Let Me Fade Away
Stitch
Witness
Deadweight
Gravity
Never Enough
indestructible
Disdain
My Grave Is Mine To Dig
Johnny Cash
Karakter
3

I 2015 udgav amerikanske Wage War deres debutalbum, ’Blueprints’. En plade, der byggede på solid, tung metalcore a la Heart of a Coward med et hint af nu-metal. En udmærket debut, der fremviste fine sangskrivningstalenter, men også havde plads til forbedring. Siden da har bandet turneret og gæstet Danmark, da de spillede opvarmning for The Amity Affliction i Amager Bio.

Netop touren med The Amity Affliction kunne meget vel have inspireret det unge amerikanske band. Generelt spilles der stadig potent metalcore, men kompositionerne er generelt bedre skrevet, og de bedste numre har et poppet element, hyppigt i form af omkvædet. De første syv numre på ’Deadweight’ er pladens bedste. Herefter formår bandet ikke på samme måde at slå igennem, og det bliver lidt uopfindsomt. Men de syv numre er til gengæld modbydeligt godt skrevet.

Kernen i lyden er Briton Bonds vokal-vekslen og samspil med Seth Blakes rene backing-vokal. Sammen skaber de en eminent overgang fra vers til omkvæd, der er utroligt catchy. De tunge breaks og Bonds ditto voldsomme og tunge fraseringer står i stærk kontrast til det nærmest poppede omkvæd, der leveres kækt og insisterende. Det gør sig gældende på flere numre, men i særdeleshed for pladens bedste nummer ’Don’t Let Me Fade Away’. Her går der decideret pop-punk i omkvædet, på positiv vis. Overgangen fra langsom metalcore til uptempo pop-punk og ren vokal er en fremvisning i kompetent sangskrivning og sans for detaljer.

’Stitch’ er derimod ren, tordnende brutal metalcore – med hints af nu-metal. Specielt første del af nummeret vækker associationer til en opdateret version af Linkin Parks ’Hit the Floor’. Titelnummeret har i samme grad fokus på den mere rene metalcore-form. Potent og velspillet. Med det konstante mix af metalcore og mere poppede elementer skaber bandet variation på pladens første syv numre. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende seks numre, men uden samme format.

Som debuten efterlader ’Deadweight’ et positivt indtryk, men der er igen plads til forbedringer. Kan kvintetten holde samme høje niveau over en hel plade, som de gør på denne udgivelses bedste numre, er Wage War en kompetent udfordrer og stærkt nyt navn inden for kategorien. De poppede tiltag giver fordele her, især da den rene vokal er blevet langt stærkere siden debuten.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her