Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Zeppelin-o-mani! - del 1

Populær
Updated
Zeppelin-o-mani! - del 1

Led Zeppelins bagkatalog er netop udgivet i en boks, der nemt kan beskrives som "årets julegaveidé". HeavyJam fejrer det med en gennemgang af pladerne.

Kunstner
Titel
Definitive Collection
Distributør
Genre
Karakter
666

Der er lagt støbejern i julepejsen til det, der uden tvivl må være årets julegave-hit til alle rockinteresserede. Led Zeppelin vil så i øvrigt skide på om du har været artig og velopdragen – det er deres samlede bagkatalog et forfriskende rockeksempel på, der kommer fra rockrevoltens bedste skuffe. Vil du rocken – den afsindigt potensforlængende af slagsen - giver Led Zeppelin dig alt den frihed, du vil have til at skeje ud til den. Det er både et stykke musikhistorie uden sammenligning og ti fuldfede udgivelser, du får dig, når den samlede diskografi udgives i et fantastisk bokssæt. Her følger Del 1: 1968 – 1971, en kort indtroduktion til Led Zeppelins omfavnende musik. [img]http://heavyjam.dk/img/2757.jpg[/img]The Yardbirds og begyndelsen Den 7. september 1968 trykkede Robert Plant, Jimmy Page, John Paul Jones og John Bonham den for første gang af sammen foran et publikum (se foto). Det var på en lille scene på Egegård Skolen i Gladsaxe – jeps! - og billetprisen var mellem fem og syv kroner. Bandet hed The Yardbirds (1962 – 1968) og der skulle kun gå få måneder, inden at kvartetten skiftede bandnavn til rockinstitutionen-in-spe, Led Zeppelin. Guitaristen Jimmy Page havde i 1968 været medlem af det tidligere Eric Clapton og Jeff Beck-konnoterede bluesrock band, The Yardbirds, i to år. På dette tidspunkt var det seks år gamle band i midlertidig ved at være ved vejs ende, hvorfor Jimmy Page gik og pønsede på at danne en ny supergruppe med henholdsvis Jeff Beck samt Keith Moon og John Entwistle fra The Who. The Yardbirds havde dog stadig kontraktforpligtelser på en række små koncerter i Skandinavien, som Page på grund af uoverensstemmelser med de andre medlemmer i The Yardbirds, valgte at spille med nye kræfter. Til miniturnéen fandt han sig derfor tre nye musikere, og rockguden må på forhånd havde anet den himmelstigning, der ventede forude, da han orkestrerede tingene til at gå i vore alle sammens retning og gav os Plant på vokal, Jones på bas og Bonham på trommer. Ladies & Gentlemen: Led Zeppelin Koncerterne i Skandinavien gik godt, og idéen om en supergruppe blev tilsidesat. I stedet blev Led Zeppelin dannet, hvis legendariske navn Moon og Entwistle indirekte stod bag, som ved tidligere lejligeheder havde spået supergruppen til at blive en lead zeppelin (”en førende Zeppeliner” – red.). For og undgå at tykhovedede amerikanere skulle udtale navnet ”leed”, blev A’et fjernet. I slutningen af ’68 spillede bandet en lang række koncerter, hvor de skulle præsentere mange af de sange, der kort tid efter skulle udgøre store dele af deres selvbetitlede debut. Musikken var generelt inspireret af først og fremmest blues- og folketraditioner, men inkorporerede samtidig blandt andet den simple popmelodi, indflydelser fra østens musik, momentvise jazz-orienterede stemninger og operaens storladenhed. Først og fremmest er det dog fed delta blues tilsat strøm, og af samme grund et af de tidligste eksempler på heavy metal. [img]http://heavyjam.dk/img/2759.jpg[/img]Tre år – fire fuldtræffere Led Zeppelins debutplade blev udgivet i januar 1969, hvor anmeldelserne ikke var prangende. Efterfølgende er den dog med rette blevet prissat, som den rockskat den er. Kerrang! har siden hen placeret den på en 18. plads over 100 Greatest Heavy Metal Albums Of All Time, Rolling Stone Magazine på en 29. plads over The Rolling Stone 500 Greatest Albums of All Time og Q Magazine inkluderer det som et af 21 Albums That Changed Music. Og det manglede sgu’ også bare! Pladen er et innovativt, fuldendt mesterværk. Tag den første skæring, ”Good Times Bad Times” - et af alle tiders debutalbums bedste åbningsnummer, som er markant på mange måder, men som først og fremmest er evigt uforglemmelig på grund af Bonhams voldsomt ekvilibristiske trommespil – et trommespil, der har dannet rockskole. Tag den næsten syv minutter lange rockoperette i form af folkesangen ”Babe I’m Gonna Leave You”, fuldblods bluestraditionen ”You Shook Me” eller den ekstremt kraftfulde ”Dazed and Confused”, som starter som langsomt, dvælende blues, inden den accelererer og bliver til dunkelt og udsyret, præcist bøjede guitarer. Og det var endda kun side et, for nu at bruge datidens vinylterminologi. Sammen med de tre efterfølgende, selvbetitlede nummereringsplader, ”II” (1969), ”III” (1970) og ”IV” (1971), bydes lytteren med på en tur i et kæmpestort musikalsk landskab, som alt sammen var indspillet på imponerende tre år. [img]http://heavyjam.dk/img/2760.jpg[/img]Evigt aktuelle Sangene hænger i denne periode som perler på en snor. Skulle man være i tvivl om materialets lødighed, her næsten fyrre år efter dets produktionstid, kan man eksempelvis lade Led Zeppelin introducere sig for én ved at smække deres fire første pladers respektive åbningsnumre på, som foruden ”Good Times Bad Times”, er henholdsvis ”Whole Lotta Love”, ”Immigrant Song” og ”Black Dog”. Her vil de, kære læser, finde nok rocklødighed til mere end en menneskealder. Vægt gerne rockkendissers ord højere: James Hetfield har udtalt, at han ville ønske, han havde skrevet alle deres plader, Bon Scott havde indiskutabelt et stort forbillede i Robert Plant, og Mastodons Brent Hinds har angiveligt lyttet til dem dagen lang, mens han skrev deres nyeste album. Læg dertil Clutch, Black Crowes, Guns N Roses, Porcupine Tree, Mars Volta, Tool og en lastvogn navne flere til, og du begynder måske at nærme dig halvdelen af de bands, der fortsat bliver inspireret af Led Zeppelin. De første fire af bandets otte studiealbums snakker for sig selv: Uimodståelig rock og rul, der både henvender sig til bluesrock fans og lyttere af såvel det progressive, af heavy metal, af grunge – you name it! I næste nummer ser vi på ”The Biggest band in the World” – Led Zeppelin anno 1972 – 1980. Boksen, pladerne bliver præsenteret i, er solid og ser fantastisk ud i enhver musiksamling. Den er helt sort og har de kendte symboler printet på siden – et for hvert medlem af gruppen, som udgjorde en del af coveret af ”IV”. Skiverne er tro kopier af de originale japanske vinyl-udgivelser, hvilket betyder, at hver enkelt cd er pyntet med et farverigt bånd med en masse japansk kruseduller på. Det er ekstremt nørdet, men giver samtidig udgivelsen en forfriskende charme i disse forbandede digitale tider. Cd’erne er pakket ind i inner sleeves - som en rigtig vinyl - nogle er gatefolds, mens andre ikke er. Der er generelt kælet for alle detaljerne i dette smukke must-have bokssæt. Se Zeppelin spille "Communication Breakdown den 17. marts, 1969 foran en flok apatiske hippier i DRs TV-by: