Pladeanmeldelser

De nordlige øers dystre, rå, og fascinerende atmosfære danner ramme om det velkomponerede og -udførte black- og doom metal-univers, der udspiller sig på Svartmálms debut.

Livløs’ debutplade har ambitioner på vegne af den melodiske dødsmetalgenre, der i den grad trænger til nyt blod. Ironisk nok giver Livløs liv til genren.  

Saxon er klar med bandets 22. album. Saxon skuffer aldrig for alvor, og 'Thunderbolt' er da også en stabil udgivelse. Men heller ikke mere.

Den britiske supergruppe Good Tigers debut, ’A Head Full Of Moonlight’, var intet mindre end en ualmindeligt positiv overraskelse. Andet album, ’We Will All Be Gone’, er det stik modsatte.

Fu Manchu er indbegrebet af en sydcalifornisk laidbackness, hvor der aldrig kan komme for meget koklokke på en sang, og fuzzen er evigt saliggørende.

Pantera-sangerens anden soloplade er både muskuløs og konfrontationssøgende, men slagkraft er der ikke meget af. Det bliver ved at flekse lidt foran spejlet og skule olmt.

Det er dumt og plat og lever højt på seksuelle antydninger og referencer til fordums storhed, når Turbonegro fejrer tyveåret for deres ubestridte mesterværk.

Cabals debut er næste alt hvad man kunne håbe på. Det går egentlig kun galt, når kvintetten fokuserer for meget på monoton tidstypisk djent-core.

Therion har kreeret en metalopera. Den er desværre på én gang så trættende lang og så ordinær, at den efterlader lytteren i desperation efter at slippe væk fra det monstrøse og nærmest uendelige værk.

Of Mice & Men beviser på fornem vis, at hypotesen om, at man bliver stærkere af at møde modgang, kan være korrekt.

Med deres femte fuldlængde har finske Hooded Menace lavet noget nær en helstøbt plade, der også lykkes med at spiffe sin genre op. Medrivende doom metal, der går i nakkemusklerne! 

Guitarist Phil Campbell forsøger at holde liv i karrieren, efter at Motörhead er lagt i graven med Lemmys død. Det lykkes nogenlunde.

Det lugter af ny inspiration og legesyge på The Crowns single, der er en forløber til albummet 'Cobra Speed Venom', som udgives inden længe.

Endnu engang overgår In Vain sig selv med pomp og pragt til det rutinerede øre.

De gotiske svenskeres fjerde plade er ensformig, småkedelig og alligevel uafrystelig. Og det er faktisk al ære værd at udfordre sit publikum på den måde, Tribulation gør.

I frit fald fra fordums storhed piner Machine Head med ’Catharsis’ lytteren gennem 74 minutter med pinlig politisk korrekthed, pakket ind i bedaget groove- og nu-metal.

Det er den almægtige natur og lokal folklore, som Hamferð kanaliserer ud i deres nordiske lyd. Men ved at underspille deres dødsdoom begår den færøske gruppe en fatal fejl: Det går hen og bliver kedeligt.

Savage Machine når på trods af gode intentioner ikke helt i mål med debutalbummet ’Abandon Earth’.

Ti plader inde når Shining et nyt højdepunkt i en diskografi, som man fortsat forundres over er så solid, som den er.

Stoner rock uden udløbsdato! Tempo er alting på 'Force Field', der er neandertalerrock, når det er bedst.