Pladeanmeldelser
Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.
Dymna Lotva træder tydeligt i karakter her på deres tredje album, der udspiller sig som et dystert, kunstnerisk lydtapet til begivenhederne i deres forhenværende hjemland.
Till the Dirt byder på ekstremmetal, hvor et dødsmetallisk udgangspunkt bydes op til dans med seje træk fra grunge, og hvad har vi.
Med 'Time to Obey' har Lightchapter begået en vellydende debutplade, der viser hvordan moderne melodisk dødsmetal kan lyde.
'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.
’Ashen’ er en imponerende ubehagelig plade – en modbydelig mastodont skabt af en unik lyd og ond, nordisk kulde.
I ly af sommeren udkom Ascendencys seje nye udgivelse, der fletter mørke og melodi fornemt sammen på en måde, så pendulet snart peger mere mod black end mod dødsmetal.
Tsjuder skruer den sorte bisse på efter otte års ventetid, og levner fortsat ikke et sekunds tvivl om deres religiøse overbevisninger – eller mangel på samme.
Er du vild med breakdowns og kun breakdowns? Så er ’Amongst the Low & Empty’ lige noget for dig!
Panzerchrist formår at holde tempoet på deres nye plade samtidig med, at man kan høre, at udtrykket er blevet mere modent.
Aarhusianske Tongues taler med smukt kløvet genretunge på yderst habil opfølger til fuldlængdedebuten ‘Hreilia’ fra 2017.
The Anchoret debuterer med en skive, hvor inspirationer fra proggens mangeårige skattekammer fusioneres i en farverig cocktail, der vinder stærkt ved genhør.
Virgin Steeles bagmand David DeFeis og hans overflødighedshorn af ideer er atter en gang hovedproblemet på en rædderligt produceret langgaber af et album.
Systemik Viølence opponerer mod de tandløse punkere, der går i ét med vægtapetet, og skruer op for attituden her på opfølgeren til 2017s 'Satanarkist Attack'.
Metallen som paraplygenre har aldrig haft det bedre. Den er ikke blevet promoveret så signifikant, som i disse år. Udmærket eksemplificeret i Kim Draculas debutplade.
The Arcane Order er tilbage efter otte års dvale med et stjernespækket hold musikere, der har begået en aldeles vellydende og velspillet plade.
Butcher Babies er tilbage på overdådigvis med en dobbeltudgivelse, der naturligvis nemt kunne være komprimeret til en god plade.
Bliver det tungere? Måske. Men belgiske Gateway har netop udsendt et af sommerens mest gruopvækkende lydspor. Tager du med, er det på eget ansvar.
Avenged Sevenfold har givet os en plade omgivet af mystik. En velorkestreret og spændende udgivelse, der dog henvender sig til en meget lille skare.
Kan vores anmelder anmelde ’Blackbraid II’ uden at skrive ”den svære toer”?
Ja, det kan han go… fuck!
