Girlschool var også på Metal Magic-festivalen for 8 år siden. Var det så virkelig en god idé at booke bandet igen?
Med tegner og forfatter Simon Petersen som guide i tegneserien 'Simon på Festival' tager vi et smut ind i en anden subkultur og opdager et vist skæbnefællesskab med heavy metal.
Kan vores anmelder anmelde ’Blackbraid II’ uden at skrive ”den svære toer”?
Ja, det kan han go… fuck!
Grave Pleasures' dommedagsprofetier var et forfriskende og lidt ujævnt indslag fredag på Metal Magic.
Arkæons hulemandsavantgardeblack var dagens mest overraskende indslag på Metal Magic.
Mite losser os i fjæset på deres debut. Det er overraskende aggressivt. Og rart.
Anmelderen havde en god første date med Siamese og måtte endnu engang erkende, at med fordomme kommer man ikke ret langt.
At booke situationsfornærmelse til Roskilde festival var udtryk for rigtig god situationsfornemmelse.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Det er altid godt nyt, når Perturbator er på plakaten – eller sådan var det i hvert fald engang. Men synthwave-kongen fra Frankrig evnede ikke at forny sig i containerhavnen på Roskilde og vi gik hjem lidt uforløste.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Backxwash fik den utaknemmelige opgave at spille under både Blur og Rosalia, men gjorde det vedkommende og nærværende for dem, der var kommet for at se hendes harske rap.
Kan man redde den hjem på charme, spilleglæde og gode sange, når sangeren har sløret slinger i valsen?
Aftenens koncert på Apollo handlede om så meget mere end blot lyd. Det var følelser. De helt ubehagelige. Dem vi ikke har lyst til at tale om. Dem så mange metal-bands higer efter at kopiere.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Platform dannede rammen om en koncert, som både indfriede forventningerne, men også overaskede med et poetisk pausekomma.
Electric Wizard mindede os om, at man ikke behøver mere end en bluesgang til at lave en knusende god koncert.
Nova Twins havde succes med at tage en slidt genre, defineret af sin samtid, og gøre rap-rocken spændende og indlevende.
Soul Glo levede mere end op til hypen og havde succes med at omdanne Gloria til det vanvid, der definerer bandets musik.
Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.