3Teeth søger videre mod midten og det skaber sammenstød i gode ideer og samarbejde.
Carnifex har udgivet en udmærket deathcore-plade, der både byder på dybe breaks og såvel lækker guitar som symfoniorkester!
KKs Priest er tilbage med en værdig prædiken. Bandets andet album vil varme hjerterne på mangen en synder.
The Devil’s Trade overraskede positivt med udvidelsen i line-uppet, mens Alcest leverede en velspillet men sært følelsesløs koncert.
Nervosa spiller fedt, skriver gode sange, har en lækker produktion. Det er helt igennem kedeligt.
Ilter lagde vejen forbi Underwerkets hyggelige kælder i Valby, og med sig havde de canadisk, fransk og aalborgensisk musik – dog ikke alt lige godt.
To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.
Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.
Michael Poulsen kan skrive catchy sange, også indenfor dødsmetal, mens Marc Grewes vokal er blandt højdepunkterne på Asinhells debutplade.
Maggot Heart rocker både monotont og storladent, og har skabt et gribende værk, hvor den klassiske rocktrio skaber mørk og smuk stemning med blæsere.
Hvis man ikke var der i går, så gik man glip af noget. Noget, som de, der var der, vil tale længe om. Og så er det jo ret heldigt, at der stadig er lidt billetter tilbage til koncerten i aften.
Både bands og publikum var veloplagte fredag aften, da Mercenary fejrede udgivelsen af deres nye plade på hjemmebanen i Aalborg.
Den sydsvenske black metal-duo Black Birch demonstrerer det gode håndelag, men der er lidt vej endnu.
Primordial går sig selv i bedene på nyt album, der veksler mellem absolut topklasse og mådelig mellemvare.
Dansk-italienske The Rite laver en (næsten) ren stiløvelse udi horror-black metal, men uden at det for alvor kommer helt op at ringe.
Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.
Når vreden har lagt sig, er der kun fortvivlelsen tilbage. Det er grundfortællingen på KEN Modes nye album.
Kannibalernes overherredømme er intakt, distinkt og skærer i de rette lemmer trods skabeloner og gode intentioner.
Australske Midnight Odysseys blot anden koncert på 17 år var aftenens trækplaster, mens Arkæons hidsige riffstormløb stod i skærende kontrast til hovednavnet.
Med stor lyd, lækre melodier og guitar samt en næse for god sangskrivning beviser Mercenary, at deres plade har været værd at vente på.