10 hurtige: Klaus Q Hedegaard Nielsen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/c3/01/e9/KLAUS-Q2-2-1494847162.jpg
15. Maj 2017    

Umiddelbart forbinder man ikke Jazzhouse i København med metal, men mange af kontorets medarbejdere er store metalfans, heriblandt spillestedets grindcoreelskende produktionsansvarlige, Klaus Q.

Spillested
Forfatter

Det er dog ikke kun koncertproduktion, som Klaus Q beskæftiger sig med i dagligdagen. Han producerer også plader for smadderbands og gode venner i sin fritid, såsom Fossils, Oxx, Entombed, Beta Satan, Figurines, Christian Hjelm og Hiraki – bare for at nævne nogle få.

Og synes man, at den humoristiske københavner (som hans billede afslører) ser bekendt ud, er det højst sandsynligt fra det musikalske natteliv; enten fra de forreste rækker til en grindcorekoncert eller bag trommerne for bands som Beta Satan, The Malpractice, Sowjets im Himmel, Q & Morten Søndergaard, Marybell Katastrophy og al mulig anden rabalder.

1. Hvad er dit første minde med heavy metal?
Det er jo sygt svært at datosætte ting, der er foregået før internettet – men mit første rigtige minde med musik, der kradser, er nok sangene ’Isn't That Wild’ og ’I Won’t Cut My Hair’ med Disneymickeymouse After Dark (eller hvad de nu hed dengang). Det er underligt nok et meget tydeligt minde, til trods for at det nok har været i 1988-something, hvor jeg var 9 år gammel. Jeg sad på gulvet på onkel Ivans kontor ude i Sørvad by (spørg Google Maps, det er langt væk fra alt) og lyttede til kassettebånd og powerforelskede mig i lyden af distortionguitar. Helt sikkert en dealbreaker, for det var ikke så meget sangene, som det var lyden og larmen, jeg blev betaget af – og siden den dag har mine lydpræferencer vokset sig langt, langt, langt længere ind i distortion/noise-skoven.

2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Favoritbands kommer jo og går ... Og heldigvis er der meget, der bliver hængende. Men hvis det skal være "gennem tiderne", kan jeg nok godt skære det ned til Brutal Truth og Napalm Death.

Det er ikke mine yndlingsbands i hele verden, men de er bestemt på en sikker top 10 og får benævnelsen her, fordi jeg har elsket dem højt i snart 24 år!

Jeg var i øvrigt til koncert med Napalm Death i Amager Bio forleden ... They still kick my ass, in the balls.

3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Nemt. Det skulle være Kurt Ballou (guitarist i Converge og superproducer). Jeg hører hele tiden Converge – altså hele fuckin’ tiden – som skidt fra en spædekalv. Jeg kan ikke holde op. Det har stået på, siden Jane Doe-pladen kom ud i 00'erne, og jeg kan ikke få hold på det.

Men udover at Kurt Ballou er styrmand for mit heroinband, er han også en fabelagtig lydtroldmand, og jeg har meget stor fornøjelse af hans udskejelser online om lydproduktion, den moderne musikbranche, det at være i et band og hans generelle syn på det at arbejde med smadderæstetik. Derudover virker han også bare som en god makker, som man roligt kunne få sig en øl med.

4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
Yndlingsplader, det tror jeg ikke, jeg gør så meget i ... Men mit iTunes afslører, at jeg har lyttet utroligt meget for meget til nedenstående plader:

Brutal Truth: ‘Need to Control’
Converge: ‘Jane Doe’
The Locust: ‘New Erections’
Napalm Death: ‘Time Waits For No Slave’
Cannibal Corpse: ’The Bleeding’.

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
The Locust på 1000fryd i Aalborg i 2007. Jeg havde glædet mig SÅ længe og var imponeret over, at så stort et band havde fundet tid til at spille på jysk muld. Jeg havde plaget mig fri fra arbejde i super god tid, købt billet i super god tid, min makker Kenneth (fra Beta Satan) havde lånt en bil, og alt var nøje planlagt. Vi var supervelforberedte, spejderstyle, og overbeviste om, at der ville komme en million mennesker til denne umådeligt populære event. Derfor kørte vi af sted til Aalborg i alt for god tid og campede ved indgangen til 1000fryd. Der er kom knap 20 mennesker i alt til koncerten – flere, der i øvrigt ikke anede, hvem der skulle spille – Otto Vin Schirack varmede op i klassisk sort kappe og kravlede mellem benene på alle tilskuere, mens han skreg af fuld hals, og The Locust gik på scenen i deres velsagtens majet flotte kostumer og spillede en komplet vanvittig sej koncert.

6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Jeg følger systematisk 40-50 forskellige musikbloggere og Facebookgrupper, der fokuserer på radikal musik, noise, grindcore, eksperimenterende, freejazz osv., og holder ellers øje med pladeselskaber, bands og webmagasiner på Facebook. Derudover er jeg så heldig at blive eksponeret for helt utrolige mængder musik på mit arbejde (Jazzhouse) og det netværk, der følger med.

7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg mener oprigtig talt ikke, at man skal skamme sig over at nyde musik – uanset hvilken musik det drejer sig om. Mange Devilution-læsere ville dog nok trække i mobbetøjet, hvis jeg meldte, at jeg er helt pjattet med de sidste fem Radiohead-plader ... Så det er hermed meldt. Jeg skammer mig bestemt heller ikke over mine mange Abba- og Roxette-vinyler.

8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Jeg synes egentlig ikke, at jeg er stødt på de helt store fordomme. Men jeg går jo heller ikke i "metaluniform" eller har langt hår og den slags, så jeg har nok været forskånet for det. Jeg tror til gengæld, at nogle metalfans undrer sig over, at man kan nyde Obituary på samme plan som avantgarde freejazz med eksempelvis Peter Brötzmann – og dermed måske ikke synes, at jeg er "true metal". Det rører mig ikke så meget. I min egen optik er jeg en vaskeægte ”realz true metalfan”, og jeg synes bestemt, jeg har gjort mig mere end fortjent til titlen.

9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Uendelig mange gode oplevelser! Men fælles for dem alle sammen er den mængde af empati, der eksisterer i miljøet. Jeg tror ikke, jeg er stødt på andre miljøer, hvor man er omgivet samme mængde imødekommende, hjælpsomme og inkluderende mennesker.

Copenhell er på mange måder det bedste sted at opleve fænomenet. Forrige år købte jeg en del udstyr af en amerikansk tekniker – på festivalpladsen vel at mærke – og da jeg efterfølgende skulle til at hitte ud af, hvordan jeg kunne få det opbevaret, kom der en fremmed fuld fyr over, som havde smuglyttet til handlen og sagde: ”Doo ka’ låne min bil til at kør' det hjem". Svært overskudsagtigt!

10. Hvorfor er du heavyfan?
Jeg elsker musik, der larmer, buldrer, kradser, udfordrer, skriger, piver, sprutter, dundrer og tordner; så metal har ligesom altid været et fast midtpunkt i mine præferencer og et godt springbræt til at komme helt ud i de ekstreme soniske hjørner af musikken.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her