Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige til Peter Adams

Populær
Updated
10 hurtige til Peter Adams

Hele Baroness ligger på hospitalet efter en slem busulykke i sidste uge i England. Devilution sender en varm hilsen og bringer her 10 hurtige til guitarist Peter Adams.

Kunstner
Dato
06-07-2012
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen

1. Hvad er dine fem alle tiders favoritalbum?
Ted Nugent - 'Free-for-All'
Camel - 'The Snow Goose'
Mötorhead - 'Mötorhead'
Enslaved - 'Vertebreae'
Led Zeppelin - 'IV'

2. Hvilken sang ville du ønske, at du havde skrevet?
- En sang som jeg selv ville have ønsket at skrive? 'The Race is On' af George Jones! Haha!

3. Hvilken person har betyder mest for dig som musiker?

- Helt klart mig mor. Hun har en smuk sangstemme, og har lært mig mine første akkorder og noder til klaver og guitar. Hun har aldrig tvunget mig, men jeg har altid godt kunne lide at spille på forskellige instrumenter.

- Jeg fandt på et tidspunkt en gammel akustisk guitar nede i kælderen, da jeg var ti år, og hun viste mig et par simple akkorder og lærte mig at spille 'The House of the Rising Sun' og introducerede mig til Roger Miller, klassisk countrymusik. Så min mor har haft den største indflydelse på mig hvad angår musik. Hun spillede alt fra klassiske numre til moderne radiohits for mig, som for eksempel ZZ Top i 80'erne. Jeg skylder hende al min musikalske inspiration. Hun er min største fan og støtte.

4. Hvem er dit alle tiders favoritband?
- Mötorhead.

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse?

- The Jesus Lizard. Det var min første helt store koncert i 1993, som ikke var på en lille klub, men på en festival sammen med Sonic Youth. Det er et af mine yndlingsbands.

6. Hvilket band ville du gerne på tour med?

- Iron Maiden

7. Har I et ritual for liveshows?
- Ja, men det er ikke rigidt. Vi sidder sammen i en halv time og strækker ud og fortæller jokes. Vi samles for at komme i den rette stemning og får en følelse af samhørighed.

8. Hvad er det bedste ved at være i Baroness?
- At spille livemusik.

9. Hvad er så det værste ved at være i Baroness?
- At være væk hjemmefra - jeg er et familiemenneske!

10. Hvad er Baroness' fremtidsplaner?
- At tage en dag ad gangen, for vi ved ikke, hvad der venter os i morgen. Hver morgen er jeg taknemmelig for at kunne tage min guitar og spille på den.

Heldigvis ved vi ikke hvad der venter os. Heller ingen havde derfor regnet med, at Baroness i sidste uge var i en slem busulykke i England tæt på Bath. Vi håber, at bandet, og ikke mindst Peter, snart kan gribe ud efter guitarerne og spille igen.