10 hurtige til Signe Andersen

Som I måske har opdaget, så har vi fået en ny skribent. Signe Andersen hedder hun, og her udsættes hun for vores klassiske "10 hurtige".

1. Dine fem alle tiders favoritalbum:

Som den umulige opgave det er, lister jeg blot de fem der har haft størst indflydelse på… mit anlæg. Det er ikke nødvendigvis de største plader i verden, men dem jeg har hørt mest gennem tiden:

Deftones - 'White Pony'

Pantera - 'Far Beyond Driven'

Pink Floyd - 'The Wall'

Trivium - 'Ascendancy'

og så noget så aparte som Wu-Tang Clan - 'Enter The Wu-Tang (36 Chambers)'.

I bobler-kategorien, som jeg lige har indført, er det klart følgende to:

Metallica - 'Master Of Puppets'

Slipknot - 'Vol. 3: The Subliminal Verses'

2. Dine fem alle tiders favoritsange:

Led Zeppelin - 'When The Levee Breaks'

Metallica - 'The Four Horsemen'

Deftones - 'Elite'

As You Drown - 'Driven By Hatred'

Trivium - 'Declaration'

Og 'Battery'! Hov....

3. Favorit-musiker gennem tiderne:

Det er sgu nok Jimmy Page. Han havde hele pakken og selv om han er blevet gammel og krøllet, har han bibeholdt sin ikon-status hos mig.

4. Favoritband gennem tiderne:

Led Zeppelin

5. Bedste koncertoplevelse nogensinde:

Klichéfyldt som det er, var det fuldstændig ubegribeligt for mig at se Roger Waters på Roskilde Festival i 2006. Og selvom man kun må nævne én, bliver jeg nødt til at snige Deftones på Copenhell 2010 ind også. Det var episk!!

6. Hvilket band ville du helst have spillet i:

Creedence Clearwater Revival, enten som koklokke-entusiast eller bassist. Haha.... Men kun fordi Dizzy Mizz Lizzy ikke lever mere og i den grad aldrig har haft plads til en en kvindelig Tim Christensen, og fordi Illdisposed ikke lige har holdt audition for triangel-ekvilibrister for nylig. Dem gad jeg ellers godt på tour med et års tid eller to. Jeg havde selvfølgelig også gerne taget Chris Novoselics plads i Nirvana, men de ringede aldrig, og han blev aldrig rigtig smidt ud og den slags....

7. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet:

'Bang' med Gorky Park. Det er simpelthen så hit-agtigt, og det ville overhovedet ikke holde i dag, men var bare stort dengang. Og så ville jeg ønske at jeg havde komponeret begge soli i Deep Purples ‘Highway Star’!

8. Musiklivets opture:

Jeg har været ansat på The Rock både som ekstern arrangør, inspektør og booker. Generelt har det været fantastisk at være en del af produktionen bag koncertvirksomhed og se de største helte sidde backstage med en kop te, eller fredsommeligt øve paradidler på bagtrappen som de mennesker de nu også er. At tusse rundt på spillestedet og se scenen blive gjort klar, hygge lidt om folk, reparere kabler eller hvad der nu skal til. Koncertproduktion har en meget større dimension end publikum kan forestille sig. Og så er der alle de gode historier, men de udelades her og der nævnes ingen navne – det må gå ind under begrebet “kunstnerisk frihed”. Jeg synes at det er en gave at kunne genopdage musik hele tiden. Mange af mine album er købt i merchboden efter en koncert, og jeg har så mange fantastiske oplevelser i kufferten og endnu flere at se frem til. Jeg synes man skylder kunstnerne at lytte med et åbent hjerte uanset om det er en plade man hører eller en koncert. Jeg har set alt for mange gamle sure eksistenser stå med korslagte arme og hævde, at det da “rigtig nok var en lortekoncert” de lige havde hørt, men det tror da fanden med den indstilling. Musik er en subjektiv størrelse og det har jeg respekt for.

9. Musiklivets nedture:

Endnu en kliché, men at der ikke er timer nok i døgnet. Der vil altid være skelsættende album man ikke får hørt, koncerter man ikke når til samt arbejdsopgaver der kunne gøres bedre, hvis man ikke behøvede at sove. Og så er det klart at det er anstrengende som musiker eller ansat i branchen, at man ofte skal bane sig vej igennem en eller anden kvægstupid fordom om at kvinder ikke har forstand på musik. Kompetence har ikke noget med X- eller Y-kromosomer at gøre. Selvom det så lyder usandsynligt, er vi mange der har siddet og tæsket trommestikker i puderne til ‘Kill Em All’ hjemme på teenageværelset og det må være erfaring, tilgang og faglighed der tæller og ikke et lille, anseeligt frontparti af fedt på brystkassen, selvom det kan synes klædeligt på visse individer.

10. Hvad mangler du at opleve?:

Jeg har endnu til gode at tage på tur, men det skulle ikke være som tourmanager. Dem er jeg ikke misundelig på. De skal konstant finde sig i ændrede forhold på spillestedet og tage højde for når tourbussen er flad, vegetarmaden fuld af kød og hotelværelserne booket til den forkerte dato. Dem har jeg satme respekt for! Jeg håber at kunne bide mig fast her på Devilution så der kommer endnu flere uforglemmelige koncertoplevelser i min retning, og så tror jeg da ikke at jeg er helt færdig som hverken manager eller musiker, men lige nu er jeg mor med stort M og lader tingene gå som de går. Den yngste er 3 år, så der går lige et par år før jeg kan dedikere mig 100% igen. Familievirksomheden består dog af et lille studie på Vesterbro, så jeg nyder at have fingrene i lidt produktion i ny og næ, samt følge den forretningsmæssige trummerum bag. Det har interesseret mig voldsomt fra første gang jeg satte mine ben i mit eget lille management, og det gør det stadigvæk.