Årsliste 2007 - Mathias Nielsen
Updated
High On Fire ryddede bordet, men Mathias Nielsen dyrkede også nye Earthless og gamle The Who i 2007. Årets internationale album: High on Fire – ”Death Is This Communion”
“Kampagnen fortsætter, indtil flere er med på vognen. Det Matt Pike & Co. leverede her, er simpelthen cd-mediets pendant til en monumental riffmaskine. Des Kensels balstyriske trommespil er dynamoen i den metalliske damptromle, som ikke stopper før ørene bløder.”
Årets danske album: The Burning – ”Storm the Walls”
“Der er udkommet mange danske metalalbums i år, men et skelsættende et af slagsen? Vel egentlig ikke… Dette århusianske ensemble viste til gengæld, hvor skabet skal stå på den Hatebreed-metalliske front.”
Årets hit: Beasts of Bourbon – ”I Don’t Care About Nothing Anymore”
“Whiskey-rock-nyklassiker. Og den var ikke til at få ud af hovedet efter rockabillyernes besøg på Lille Vega. Man må bukke sig i støvet for Tex Perkins, hans rustne stemme og den gennemført geniale hyldest til alle os fans af rå pigtråd. Se og drik bourbon til [url= ]her!”
Årets genfundne klassiker: Groundhogs – ”Thanks Christ for the Bomb”
“Man bør jo hele tiden genfinde klassikere, så det er svært at udpege én enkelt. Jeg kunne nævne mindst 20. Men lad os grave tilbage til 1970 og Groundhogs’ konceptalbum. God, psykedelisk heavy. Og fy da føj, hvor er ’Eccentric Man’ da en fed albumlukker!”
Årets DVD: AC/DC – “Plug Me In”
“Overflødighedshorn? Måske. Men det er den eneste musik-dvd, jeg husker fra i år. Jeg vil også lige nævne filmen ’Children of Men’, der jo udkom på dvd; fed lydside med old school-rock såsom Deep Purple og King Crimson.”
Årets opsamling/bokssæt: Led Zeppelin – ”Mothership”
”Som om vi ikke kan det hele i hovedet i forvejen. Opsamlinger er som regel af det onde, og der er også mange mangler her, men bedre end ingenting. Enhver bør dog opfordres til at tage ud og købe de første seks Zeppelin-skiver. Det vil ikke fortrydes!”
Årets koncert: High on Fire på Loppen, den 16. november
”Den siger jo næsten sig selv. Tromlen var forbi Christiania, og det var sgu mindst lige så fedt som sidst! Lad mig lige i skyndingen kaste respektfulde djævlehorn efter hhv. Riders on the Storms og Eagles of Death Metals superbe party-koncerter i starten af året. Og The Who på Roskilde! Og nårh, ja, Melvins i Pumpehuset, for fa’en!”
Årets internationale navn: High on Fire, sefø’li!
”Få fingeren ud, og indhandl ’Death Is This Communion’ eller ’Blessed Black Wings’, for den sags skyld. Motörhead møder Venom møder Mastodon møder Slayer møder Metallica!”
Årets danske navn: The Psyke Project
”Krøllet album, der måske bliver lidt lang i spyttet, men det er forfriskende med et band, der tør lege og eksperimentere. Samtidig er pladen et bevis på, at Tue Madsen godt kan håndtere et band, der går efter et andet udtryk end dobbeltpedal og staccatoriffs.”
Årets nykommer: Earthless og deres album ”Rhythms from a Cosmic Sky”
”Debuten udkom ganske vist i 2005, men dette andet udspil er gennembruddet, og nok til at man med god tilnærmelse kan kalde dem ’nykommere’. Der to numre på pladen. Hver varer de 20 minutter. De er instrumentale. Det er psykedelisk rock à la klassisk Sabbath og Deep Purple. Smid så Hendrix ind over som lead-guitarist, og så har du en nogenlunde beskrivelse af, hvordan Earthless lyder. Svinefedt, med andre ord!”
Årets comeback: The Who
”Yessir. De gamle røvhuller løber med prisen. Hold kæft, hvor var det godt at stå i smatten med ekstra billige fadøl og skråle med på evergreen på evergreen på evergreen!”
Årets optur: 00:00-01:05 i ’Turk’ med High on Fire
”Sidste år havde jeg mellemstykket i Mastodons ’Capillarian Crest’ her. I år er det det første minuts tid af High on Fires buldrende, mesterlige nummer ’Turk’. Resten af sangen er også sublim, men tjek lige de riffs, Pike fyrer i løbet af dette enkelte minut. Det er MÆDL anno 2007, som det bør og skal lyde. Punktum.”
Årets største skuffelse: At Metallica, Chris Cornell og Down ikke leverede varen
”Sammen med Roskilde ’99, var Metallicas optræden i Århus vel den svageste, jeg nogensinde har set dem give. Og nej, det var ikke spor bedre i Oslo et par dage forinden. Ind i kampen, drenge! Chris Cornells flødepoppede Saybia-coveralbum var også gyseligt. Den stinker kunne end ikke hans sprøde stemme redde. Og sidst men ikke mindst kørte Down i tomgang på deres tredje album. D’herrers første album er og bliver uomtvisteligt et mesterværk, men efter en fesen to’er og en næsten lige så fesen tre’er, bør man nok overveje at kaste chillumen i ringen. Og hvad blev der af COC’s Europa-tour, når nu det album ’In the Arms of God’ var så fedt, som det var???”
Mit største ønske for 2008: Løssluppen eksperimenteren og ånden tilbage i metallen
”Jeg siger ikke, at metalbands skal begynde at spille avantgardejazz, men vi har brug for lidt flere eksperimenter og lidt mindre konservatisme. Det gælder ikke mindst for de mange håbefulde, danske bands, der unægtelig er kompetente, men ikke allerhelvedes interessante. Lad os få nedbrudt nogle grænser, og lad producerne dreje mere kreativt på knapperne, så det hele ikke lyder så sterilt og programmeret. Hvor er ånden? Lad os få fokus på udtrykket frem for metronomer og dobbeltpedal.”
Det glæder jeg mig mest til i 2008: At høre resultatet af Metallicas samarbejde med Rick Rubin
”Vi venter vel alle i spænding på, hvad Metallica har fundet på med Rick Rubin bag knapperne. Jeg er en af dem, der vil gå til lytningen med et åbent sind, men er samtidig enig med alle om, at skæbnens time er kommet for d’herrer.”
“Kampagnen fortsætter, indtil flere er med på vognen. Det Matt Pike & Co. leverede her, er simpelthen cd-mediets pendant til en monumental riffmaskine. Des Kensels balstyriske trommespil er dynamoen i den metalliske damptromle, som ikke stopper før ørene bløder.”
Årets danske album: The Burning – ”Storm the Walls”
“Der er udkommet mange danske metalalbums i år, men et skelsættende et af slagsen? Vel egentlig ikke… Dette århusianske ensemble viste til gengæld, hvor skabet skal stå på den Hatebreed-metalliske front.”
Årets hit: Beasts of Bourbon – ”I Don’t Care About Nothing Anymore”
“Whiskey-rock-nyklassiker. Og den var ikke til at få ud af hovedet efter rockabillyernes besøg på Lille Vega. Man må bukke sig i støvet for Tex Perkins, hans rustne stemme og den gennemført geniale hyldest til alle os fans af rå pigtråd. Se og drik bourbon til [url= ]her!”
Årets genfundne klassiker: Groundhogs – ”Thanks Christ for the Bomb”
“Man bør jo hele tiden genfinde klassikere, så det er svært at udpege én enkelt. Jeg kunne nævne mindst 20. Men lad os grave tilbage til 1970 og Groundhogs’ konceptalbum. God, psykedelisk heavy. Og fy da føj, hvor er ’Eccentric Man’ da en fed albumlukker!”
Årets DVD: AC/DC – “Plug Me In”
“Overflødighedshorn? Måske. Men det er den eneste musik-dvd, jeg husker fra i år. Jeg vil også lige nævne filmen ’Children of Men’, der jo udkom på dvd; fed lydside med old school-rock såsom Deep Purple og King Crimson.”
Årets opsamling/bokssæt: Led Zeppelin – ”Mothership”
”Som om vi ikke kan det hele i hovedet i forvejen. Opsamlinger er som regel af det onde, og der er også mange mangler her, men bedre end ingenting. Enhver bør dog opfordres til at tage ud og købe de første seks Zeppelin-skiver. Det vil ikke fortrydes!”
Årets koncert: High on Fire på Loppen, den 16. november
”Den siger jo næsten sig selv. Tromlen var forbi Christiania, og det var sgu mindst lige så fedt som sidst! Lad mig lige i skyndingen kaste respektfulde djævlehorn efter hhv. Riders on the Storms og Eagles of Death Metals superbe party-koncerter i starten af året. Og The Who på Roskilde! Og nårh, ja, Melvins i Pumpehuset, for fa’en!”
Årets internationale navn: High on Fire, sefø’li!
”Få fingeren ud, og indhandl ’Death Is This Communion’ eller ’Blessed Black Wings’, for den sags skyld. Motörhead møder Venom møder Mastodon møder Slayer møder Metallica!”
Årets danske navn: The Psyke Project
”Krøllet album, der måske bliver lidt lang i spyttet, men det er forfriskende med et band, der tør lege og eksperimentere. Samtidig er pladen et bevis på, at Tue Madsen godt kan håndtere et band, der går efter et andet udtryk end dobbeltpedal og staccatoriffs.”
Årets nykommer: Earthless og deres album ”Rhythms from a Cosmic Sky”
”Debuten udkom ganske vist i 2005, men dette andet udspil er gennembruddet, og nok til at man med god tilnærmelse kan kalde dem ’nykommere’. Der to numre på pladen. Hver varer de 20 minutter. De er instrumentale. Det er psykedelisk rock à la klassisk Sabbath og Deep Purple. Smid så Hendrix ind over som lead-guitarist, og så har du en nogenlunde beskrivelse af, hvordan Earthless lyder. Svinefedt, med andre ord!”
Årets comeback: The Who
”Yessir. De gamle røvhuller løber med prisen. Hold kæft, hvor var det godt at stå i smatten med ekstra billige fadøl og skråle med på evergreen på evergreen på evergreen!”
Årets optur: 00:00-01:05 i ’Turk’ med High on Fire
”Sidste år havde jeg mellemstykket i Mastodons ’Capillarian Crest’ her. I år er det det første minuts tid af High on Fires buldrende, mesterlige nummer ’Turk’. Resten af sangen er også sublim, men tjek lige de riffs, Pike fyrer i løbet af dette enkelte minut. Det er MÆDL anno 2007, som det bør og skal lyde. Punktum.”
Årets største skuffelse: At Metallica, Chris Cornell og Down ikke leverede varen
”Sammen med Roskilde ’99, var Metallicas optræden i Århus vel den svageste, jeg nogensinde har set dem give. Og nej, det var ikke spor bedre i Oslo et par dage forinden. Ind i kampen, drenge! Chris Cornells flødepoppede Saybia-coveralbum var også gyseligt. Den stinker kunne end ikke hans sprøde stemme redde. Og sidst men ikke mindst kørte Down i tomgang på deres tredje album. D’herrers første album er og bliver uomtvisteligt et mesterværk, men efter en fesen to’er og en næsten lige så fesen tre’er, bør man nok overveje at kaste chillumen i ringen. Og hvad blev der af COC’s Europa-tour, når nu det album ’In the Arms of God’ var så fedt, som det var???”
Mit største ønske for 2008: Løssluppen eksperimenteren og ånden tilbage i metallen
”Jeg siger ikke, at metalbands skal begynde at spille avantgardejazz, men vi har brug for lidt flere eksperimenter og lidt mindre konservatisme. Det gælder ikke mindst for de mange håbefulde, danske bands, der unægtelig er kompetente, men ikke allerhelvedes interessante. Lad os få nedbrudt nogle grænser, og lad producerne dreje mere kreativt på knapperne, så det hele ikke lyder så sterilt og programmeret. Hvor er ånden? Lad os få fokus på udtrykket frem for metronomer og dobbeltpedal.”
Det glæder jeg mig mest til i 2008: At høre resultatet af Metallicas samarbejde med Rick Rubin
”Vi venter vel alle i spænding på, hvad Metallica har fundet på med Rick Rubin bag knapperne. Jeg er en af dem, der vil gå til lytningen med et åbent sind, men er samtidig enig med alle om, at skæbnens time er kommet for d’herrer.”
Forfatter