Årsliste 2008 - Kong Kent
Updated
Metallica, Iron Maiden, Satyricon og Volbeat rockede 2008 for Kong Kent. Årets internationale album: Metallica – "Death Magnetic"
Metallica leverede varen, og derfor vandt knebent over udgivelser fra Satyricon, AC/DC og Opeth.
Årets danske album: Mercenary – "Architect of Lies"
Mercenary fik det hele til at gå op i en højere enhed på denne udgivelse. Høj teknisk kvalitet parret med nogle gode sange, riffs og melodier.
Årets internationale hit: Satyricon – "Black Crow on a Tombstone"
Satyr har formået at skabe en ny variant af norsk black metal som er decideret catchy. Egentlig en selvmodsigelse, men det lyder sgu fedt og det fænger.
Årets danske hit: Crocell – "Winter Is Coming"
Sjældent bliver man fanget af en sang første gang man hører den live, men på AMF’08 havde jeg en af de forjættede ’aha’-oplevelser. Rigtig tung og dyb dansk dødsmetal med et fedt riff. Et rigtig hit.
Årets genfundne klassiker: Deicide – "Sacrificial Suicide"
Et regulært hit fra dengang Deicide og dødsmetal var det ondeste på denne jord. Stadig relevant sang og fantastisk nummer.
Årets DVD: Cannibal Corpse – "Centuries of Torment"
Den bedste dokumentar om et metalband jeg har set siden Iron Maidens ’The Early Years’. Sublim gennemgang fra de spæde dage i garagen og fantastisk at Chris Barnes medvirker så meget som han gør. Alle sten vendes. Hele historien fortælles af dem der var der. Krydret med en masse koncerter er det ganske simpelt en must-have for enhver med respekt for sig selv og dødsmetal!
Årets opsamling/bokssæt: Machine Head – "The Blackening: Special Edition"
Vel nok Machine Heads bedste udgivelse bortset fra debutskiven. Og den fortjener en genudgivelse med lidt ekstra dvd-lir og bonusnumre på skiven i form af covernumre af Metallica og Iron Maiden. En af de få genudgivelser der ikke bare kan forsvares, men bør roses og ejes.
Årets koncert: "Slayer, Valby Hallen, 21/11-2008"
Når mægtige Slayer spiller hele ’Reign In Blood’ kan koncerten ikke blive andet end et tidsløst mesterværk, og med Amon Amarth som opvarmning bliver en koncert næppe mere testosteronfyldt!
Årets internationale navn: "Iron Maiden"
De leverede en turne med fabelagtige 80’er-hits og jeg fik showet to gange på fem dage, såvel nationalt (Horsens) som internationalt (Wacken Open Air). Klasse.
Årets danske navn: "Volbeat"
De leverede den rock’n’roll-vare som deres kæmpe fanskare ville have og fulgte det op med en turné der var udsolgt landet over, samt en plade der gik hele vejen på hitlisten. Det kan man ikke andet end tage hatten af for.
Årets nye internationale navn: "Vesania"
Med deres ’Destractive Killusions’ må de snart slå igennem. En lyd der minder om Vader, Dimmu Borgir og Behemoth kan vel næppe fejle når det ikke bare lyder som et plagiat, men rent faktisk lyder godt?
Årets nye danske navn: "Crocell"
En sen udgivelse i form af ’The God We Drowned’ betyder at drengene fra Crocell overhaler andre bands indenom i kampen om at få KongKents stempel som ’årets nye danske navn’. Det er helt fortjent, fordi de banker igennem både på plade og live.
Årets comeback: "Carcass"
Eminent show på Wacken Open Air i sommers. Man blev pavestolt over at have været fan af dem siden 1991. De er ganske simpelt noget af det bedste dødsmetal nogensinde lavet, og de kunne stadig levere varen.
Årets optur: "AC/DC bekræftede en dato i DK næste år"
Jeg har ikke set dem live siden 2001, og aldrig på dansk jord. Det bliver rart at få rettet op på det.
Årets største skuffelse: "Mayhem @ Voxhall, Århus"
Sjældent har et ondt band skuffet mig så grusomt. Jeg har set dem brænde dyrehoveder af, skære sig selv til blods gentagne gange og leveret iskolde præstationer. Og så står Attila i Århus og hælder jord og appelsinjuice ud over en globus, mens resten af bandet lyder som om de var faldet i søvn. Pinligt og skuffende!
Mit største ønske for 2009: "Godt vejr på Wacken ’09."
Den festival er fantastisk uanset hvad, men når der er godt vejr ryger der lettere noget kølende ned i svælget – og så bliver man i rigtig godt humør.
Det glæder jeg mig mest til i 2009: "Metallica live"
De er altid fede live, og i ’09 tager jeg minimum tre runder med dem i Hamburg og København. ’Bang that head that doesn’t bang’!!
Metallica leverede varen, og derfor vandt knebent over udgivelser fra Satyricon, AC/DC og Opeth.
Årets danske album: Mercenary – "Architect of Lies"
Mercenary fik det hele til at gå op i en højere enhed på denne udgivelse. Høj teknisk kvalitet parret med nogle gode sange, riffs og melodier.
Årets internationale hit: Satyricon – "Black Crow on a Tombstone"
Satyr har formået at skabe en ny variant af norsk black metal som er decideret catchy. Egentlig en selvmodsigelse, men det lyder sgu fedt og det fænger.
Årets danske hit: Crocell – "Winter Is Coming"
Sjældent bliver man fanget af en sang første gang man hører den live, men på AMF’08 havde jeg en af de forjættede ’aha’-oplevelser. Rigtig tung og dyb dansk dødsmetal med et fedt riff. Et rigtig hit.
Årets genfundne klassiker: Deicide – "Sacrificial Suicide"
Et regulært hit fra dengang Deicide og dødsmetal var det ondeste på denne jord. Stadig relevant sang og fantastisk nummer.
Årets DVD: Cannibal Corpse – "Centuries of Torment"
Den bedste dokumentar om et metalband jeg har set siden Iron Maidens ’The Early Years’. Sublim gennemgang fra de spæde dage i garagen og fantastisk at Chris Barnes medvirker så meget som han gør. Alle sten vendes. Hele historien fortælles af dem der var der. Krydret med en masse koncerter er det ganske simpelt en must-have for enhver med respekt for sig selv og dødsmetal!
Årets opsamling/bokssæt: Machine Head – "The Blackening: Special Edition"
Vel nok Machine Heads bedste udgivelse bortset fra debutskiven. Og den fortjener en genudgivelse med lidt ekstra dvd-lir og bonusnumre på skiven i form af covernumre af Metallica og Iron Maiden. En af de få genudgivelser der ikke bare kan forsvares, men bør roses og ejes.
Årets koncert: "Slayer, Valby Hallen, 21/11-2008"
Når mægtige Slayer spiller hele ’Reign In Blood’ kan koncerten ikke blive andet end et tidsløst mesterværk, og med Amon Amarth som opvarmning bliver en koncert næppe mere testosteronfyldt!
Årets internationale navn: "Iron Maiden"
De leverede en turne med fabelagtige 80’er-hits og jeg fik showet to gange på fem dage, såvel nationalt (Horsens) som internationalt (Wacken Open Air). Klasse.
Årets danske navn: "Volbeat"
De leverede den rock’n’roll-vare som deres kæmpe fanskare ville have og fulgte det op med en turné der var udsolgt landet over, samt en plade der gik hele vejen på hitlisten. Det kan man ikke andet end tage hatten af for.
Årets nye internationale navn: "Vesania"
Med deres ’Destractive Killusions’ må de snart slå igennem. En lyd der minder om Vader, Dimmu Borgir og Behemoth kan vel næppe fejle når det ikke bare lyder som et plagiat, men rent faktisk lyder godt?
Årets nye danske navn: "Crocell"
En sen udgivelse i form af ’The God We Drowned’ betyder at drengene fra Crocell overhaler andre bands indenom i kampen om at få KongKents stempel som ’årets nye danske navn’. Det er helt fortjent, fordi de banker igennem både på plade og live.
Årets comeback: "Carcass"
Eminent show på Wacken Open Air i sommers. Man blev pavestolt over at have været fan af dem siden 1991. De er ganske simpelt noget af det bedste dødsmetal nogensinde lavet, og de kunne stadig levere varen.
Årets optur: "AC/DC bekræftede en dato i DK næste år"
Jeg har ikke set dem live siden 2001, og aldrig på dansk jord. Det bliver rart at få rettet op på det.
Årets største skuffelse: "Mayhem @ Voxhall, Århus"
Sjældent har et ondt band skuffet mig så grusomt. Jeg har set dem brænde dyrehoveder af, skære sig selv til blods gentagne gange og leveret iskolde præstationer. Og så står Attila i Århus og hælder jord og appelsinjuice ud over en globus, mens resten af bandet lyder som om de var faldet i søvn. Pinligt og skuffende!
Mit største ønske for 2009: "Godt vejr på Wacken ’09."
Den festival er fantastisk uanset hvad, men når der er godt vejr ryger der lettere noget kølende ned i svælget – og så bliver man i rigtig godt humør.
Det glæder jeg mig mest til i 2009: "Metallica live"
De er altid fede live, og i ’09 tager jeg minimum tre runder med dem i Hamburg og København. ’Bang that head that doesn’t bang’!!
Forfatter