Årsliste 2012 - Anders Molin
Populær
Anders Molins metalår 2012 blev forstyrret af en barnefødsel, men han glædede sig alligevel over Devin Townsend, The Darkness og In Flames.
Årets internationale albums:
1. Devin Townsend Project: 'Epicloud' - stadig er han overlegen, selvom forgængeren 'Addicted!' havde flere hits.
2. The Darkness: 'Hot Cakes' - mere kitsch end dansktop, men også fantastisk håndværk og grotesk rock'n'roll - jeg elsker dette comeback.
3. Helmut: 'XI IX XI' - meget sær schweizisk metal som jeg faldt pladask for. Noget død, progressiv, stoner, groove, sludge og så lidt, jeg ikke aner hvad er.
4. Enochian Theory: 'Life… And All It Entails' - endnu mere sært og endnu mere progressivt. Den slags underligheder, der gør det sjovt at anmelde og opvejer finske power metal bands med kvindelige forsangere.
5. Battle Beast: 'Steel' - kan egentligt ikke gøre sig fortjent til en plads her, men skiven dumpede alligevel ned på min computer, netop som jeg havde lyst til at høre heavy metal blandet med lige præcis finsk power metal - delvist med en kvindelig forsanger.
Årets danske album:
1. By the Patient: 'Premonitions' - så er der dømt stodderblackmetal med store melodier, garagelyd og eminent sangskriveri.
2. Malrun: 'The Empty Frame' - debuten lovede noget stort, og åårhusianerne indfriede til fulde de store forventninger. Og så er potentialet til noget endnu større. Hold vågent øje med Malrun!
3. Illdisposed: 'Sense the Darkness' - et meget højt bundniveau gør det helvedes svært for veteranerne at lave noget som helst middelmådigt.
4. Forcentury: Relevant' - god power metal, og så endda fra Danmark. Meget overraskende.
5. Aloop: 'Dead End/New Deal" - yderst velskrevet 2er fra dødsmetallerne fra Aalborg
Årets internationale hit:
" target="_blank">Testament: 'True American Hate' - nuij, det er potent thrash.
Årets danske hit:
" target="_blank">By The Patient: 'Where Time Collapsed' - catchy og skramlet blackmetal - eller hvad det nu er. Men det er godt!
Årets genfundne klassiker:
King Diamond: 'The Spiders Lullaby' - tak til Metaldiktator Daniel Pilgaard.
Den overså jeg i 2011:
Rising: 'Solemn Ash' - lækker omgang sludge. Men jeg troede indtil fornylig, at den var udgivet i 2012, så den må siges at være overset dengang.
Årets DVD:
Se: Årets Betamax eller Årets Laserdisc - jeg bruger ikke den slags til musik. Men jeg blev glad for Game of Thrones i dette år.
Årets opsamling/bokssæt:
Jeg hader opsamlinger: "Kære Fans. I har godt nok brugt alle jeres penge på vores bagkatalog, men nu kan I få én sølle sjælden sølle b-side med i købet ganske gratis, hvis blot I smider 1000 kroner for vores 5-dobbelte Greatest Hits-album indpakket i folie og formet som toiletbørster." Tak til nettet for at smadre den mulighed for griske bands og pladeselskaber.
Årets koncert:
1. Devin Townsend Project, Aalborg Metal Festival - 02-11-12 - den eneste væsentlige person Canada har givet verden lagde Studenterhuset ned med ondskab, smil og uovertruffen musikalsk lederskab.
2. In Flames, Wacken Open Air - 03-08-12 - Für Hëlvede, hvor var det König.
3. Saturnus, Aalborg Metal Festival, 03-11-12 - tænk at noget så stemningsfuldt og langsomt, kan være så intenst. Jeg var squ imponeret.
4. Malrun, KB18, 29-09-12 - et af Danmarks mest fremadstormende bands foldede sig fuldstændigt og overlegent ud i Københavns Kødby
5. Volbeat, Wacken Open Air, 02-08-12 - jeg bliver nok aldrig rigtig fan af Volbeat, men der var ikke andre muligheder end kaste sig beundrende og ydmygt i støvet for landets førende band, da de fuldstændigt indtog og nedlagde Tyskland. Den diametrale modsætning til ynkelige D.A.D. på vej mod afgrunden samme sted dagen efter.
Årets internationale navn:
Malala
Årets danske navn:
William eller Billy er den primære årsag til, at jeg har været en metallisk sjuft i perioder af dette år. Meget metallytning er blevet forsømt og på koncert-fronten har jeg, bortset fra Copenhell, Wacken og Aalborg Metal Festival, overværet flere bleskift end sceneskift.
Årets nye internationale navn:
Billy (se ovennævnte ynkelige svar).
Årets nye danske navn:
Defecto - de symfoniske progressive københavnere vandt metalprisen ved Underground Music Awards, og var tæt på sejren i Wacken Metal Battle, og de små smagsprøver på næste års debutalbum lover allersatans godt - de bliver The Shit of the Shit!
Årets comeback:
The Darkness - den havde jeg ikke set komme. Men jeg havde håbet på noget stort, og så leverede Hawkins med venner årets festligste plade.
Årets optur:
Sin City - jeg har ikke været den flittigste gæst i Love Guns pigtrådselskovshytte i Kødbyen, men jeg er begejstret for hvad jeg har set der.
Da Devilution blev kaldt et hipster-magasin for folk med små tissemænd.
Da fotograf Michael Caddy indskød til ovennævnte, at chef Jacob Dinesen, som bekendt er neger og derfor ligger inde med en statistisk set rimeligt stor tissemand.
Årets største skuffelse:
D.A.D. - Wacken - det mest tåkrummende og pinlige jeg nogensinde har set. Selv corpse paint havde forbedret oplevelsen. Jeg ryster stadig på hovedet fem måneder efter.
Mit største krav til 2013:
At Toni Iommi vinder Nobels Fredspris - fordi man møder markant færre voldelige idioter til metalkoncerter end i alle andre af livets sammenhænge. Politiets tal for Copenhell, sagde 0 (nul!) voldsepisoder - stik den alle andre sammenkomster med 10.000 mennesker/Distortion/diskoteker/Technofester/Kræmmermarkeder/Pilgrimsfærde/Arbejderkampdage!
Det glæder jeg mig mest til i 2013:
Jeg glæder mig som en fyrig breeezerramt sædcelle til, at mit eget ensemble Electric Hellride drager på tour i forået med de smækre og talentfulde undersvende i By the Patient og Aphyxion.
Og jeg glæder mig til Copenhell, fordi den fest bliver bedre og bedre. Og fordi King Diamond tager metalfolket i audiens på lige netop Refshaleøen.