Årsliste 2012 - Kent Kirkegaard Jensen

For Kent har der ikke været ét navn, der har gjort sig særskilt bemærket. Der har derimod været et hav af forskelligartede udgivelser og koncerter.

Årets internationale albums:

1. Gorija: 'L'Enfant Sauvage' - formidabel fransk metal, der fænger og tør udfordre rammerne. Lækkert. 

2. Marduk: 'Serpent Semon' - svensk black metal af den bedste kaliber. Grusomt.

3. Grave: 'Endless Procession Of Souls' - klassisk dødsmetal fra et af de klassiske Göteborg-bands. Fedt.

4. Alcest: 'Les Voyages de L'Âme' - meget anderledes metal, der virker helt perfekt når man er i humør til det. Spændende.

5. Nile: 'At The Gates Of Sethu' - når Nile udsender endnu en egyptisk inspireret dødsplade, så spidser undertegnede altid ører. Denne gang var det tiden værd. Godt.

Årets danske album:

1. By The Patient: 'Premonitions' - her er sket noget. Bandet er i en positiv udvikling, og dette er et stærkt album!

2. Saturnus: 'Saturn In Ascension'- spændende doom af international klasse. 

3. Dawn Of Demise: 'Rejoice In Vengeance' - de rådne majs leverer altid varen. Tung, tung dødsmetal med et glimt i øjet.

4. Illdisposed: 'Sense The Darkness' - ligesom dødsbrødrene fra Silkeborg har Illdisposed altid været garant for et vist niveau. Med den mørke fornemmelse har de igen leveret god tråd.

5. Electric Hellride: 'Hate.Control.Manipulate.' - god debutplade, der fortjener al den opmærksomhed, som de kan få i metalmiljøet. 

Årets internationale hit:

Devin Townsend Project - 'Grace'. Jeg blev fanget af den grandiose lyd samt blandingen af elektronisk musik, metal og gospel. Det var under bandets optræden på dette års Aalborg Metal Festival, at jeg blev fanget. Anderledes. Rart med afveksling.

Årets danske hit:

" target="_blank">Dawn Of Demise: 'We Drink to Your Demise' - fed musikvideo, hvor en kammerat uddeler øretæver. Når en sang er fængende og man tilsætter en knivspids nepotisme, så kan man lide den!

Årets genfundne klassiker:

Death: 'Spiritual Healing'. Et mesterværk, der blev genudgivet i en lækker 3CD-digipack med demoer og en fortræffelig koncert, hvor lyden er tilpas mudret og grynet til, at man føler sig hjemme og tilbage i 1991. 

Den overså jeg i 2011:

Intet af værdi.

Årets DVD:

Iron Maiden: 'En Vivo'. Det var et sløjt år for metal-dvd'ere, så denne middelmådige udgivelse fra Harris og co. løber med æren. 

Årets opsamling/bokssæt:

Købte ikke nogle 'greatest hits' eller bokse, men jeg fik da fanget Death's 'Spiritual Healing', 'Human' og 'Individual Thought Patterns' på 3CD-digipack. De tre ved siden af hinanden i cd-reolen i sig selv ligner en boks.

Årets koncert:

1. Cannibal Corpse & Behemoth, Voxhall, 29-02-2012 - en god aften, hvor Nergal gjorde et fortræffeligt comeback efter sit alvorlige sygdomsforløb og efterfølgende brølede kannibalerne fra USA godt igennem.

2. Morbid Angel, Nile & Kreator, Voxhall, 13-12-2012 - det hele gik op i en højere enhed for Morbid Angel og undertegnede denne aften. Det er ikke hver dag, at jeg maser mig op og står ved hegnet midt for scenen under en hel koncert, men det gjorde jeg denne aften og det var godt timet. Morbid Angel leverede en perfekt koncert. 

3. Slayer, Copenhell, 15-06-2012 - Slayer er Slayer. Og de spillede den med Slayer. Det var ikke perfekt, men det var rart.

4. Gojira, Copenhell, 15-06-2012 - det var sent og jeg var under påvirkning af flydende substanser. Sad og nød showet på bakken. Gik ned i mængden for at "være med" og fik en god oplevelse ud af det.

5. Mercenary, Studenterhuset Aalborg, 18-05-2012 - de lokale helte var med til at gøre Day of Decay mindeværdigt. En god koncert, der huskes for et glimrende guitarspil fra guitarduoen Mølbjerg og Buus.

Årets internationale navn:

Gojira - jeg er ikke nogen stor fan af bandet, men de tre koncerter i Danmark, som jeg så i år, var ganske gode og der var mødt talstærkt op alle tre gange. Læg dertil en stærk plade og vi har en vinder.

Årets danske navn:

Saturnus - ligesom det internationale navn kvitterer Saturnus med en glimrende plade og lige så fabelagtige liveoptrædener. Deres koncert på Aalborg Metal Festival var et velkomment afbræk fra død og smadder, hvor vi fik lov at være eftertænksomme i en times tid.

Årets nye internationale navn:

God Seed - jeg håber, at Gaahl og co. får rejst sig fra asken ved Gorgoroth-bålet og får vind i sejlene med deres nye projekt. Debutpladen var udmærket og man kunne håbe, at de tør vise en anden vinkel end den gængse fra norsk black metal. 

Årets nye danske navn:

Electric Hellride - de danske ungersvende, der vandt Wacken Metal Battle i Danmark og gav en fed koncert på Wacken Open Air må være 'the talk of the town' i år. Med en debutplade ude, der pt. høster solide anmeldelser både i Danmark og internationalt, skal det blive spændende at følge deres videre færd.

Årets comeback:

Behemoth - efter at have kæmpet med cancer vendte Nergal tilbage i front for den polske dødskæmpe, og de levede bestemt op til forventningerne. 

Årets optur:

Julefrokosten med redaktionen fra Devilution. Der var højt humør og bagtæppet var Kreator, Morbid Angel og Nile efterfølgende i Amager Bio. Dagen efter var vi en trio, der drønede mod Århus for at se pakken igen, og her blev jeg blæst væk af Morbid Angel for anden aften i træk.

Årets største skuffelse:

Marylin Manson på Copenhell - Vejret skal ikke have skylden alene. Manson virkede kedelig, indstuderet og ikke særlig engageret i sin optræden. En optræden, der minder mere om popverdenen med kostumeskift og pomp end i metallens verden, hvor intensitet og oprigtighed som regel er dyder, der trumfer det overfladiske pjat, som Manson kom med på Copenhell i år. Det var langt fra den vrede, som jeg faldt for i '96. 

Mit største ønske for 2013:

Carcass på turné og at de rammer en festival, hvor jeg er til stede. Og så kunne det være fedt hvis Metallica ringede til Flemming Rasmussen i stedet for Rick Rubin.

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

Det er nok det sædvanlige. Foråret starter (forhåbentlig) med Royal Metal Fest i Århus, sommeren byder på Copenhell i København og Wacken i Tyskland og festivalsæsonen sluttes af med Aalborg Metal Festival i november. RMF, COP, WOA og AMF. Fire fikspunkter, hvor der nydes metal og relationerne i miljøet vedligeholdes og udvides. Det smarte med denne tekst er, at jeg nu har gjort den tidløs og kan kopiere den til de næste mange årslister.