Årsliste 2014 – Henrik Bro Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/29/28/9f/-E2P8876-49-1419793462.jpg
27. December 2014    

Årslister er noget hø! Det, som man elsker i dag, hader man i morgen. Sådan er det i heavy metal såvel som i kærlighed. Med ubønhørligt pres fra redaktionen følger hermed alligevel nogle bud på det snart forgangne års hit og shit.

Årets danske album:

1. Anubis Gate: 'Horizons' – Dansk prog metal af international standard.



2. Der er så langt ned fra nr. 1 til efterfølgeren, at jeg tror, vi nøjes med en top 1 for 2014.

Årets internationale album:

1. Bigelf: 'Into the Maelstrom – Et flot comeback fra dette fremragende og ikke-kategoriserebare band. Flot, fængende og fænomenalt.



2. Blue Pills: 'Blue Pills' – Klassisk hardrock med utroligt drive og en fornem præstation af svenske Elin Larsson i den vokale forgrund.



3. Butcher Babies: 'Goliath' – Smadrende godt numetalcore ledt an af to fænomenale frontkvinder. Det endelige gennembrud er ikke kommet, men det må ligge lige omkring hjørnet – de sparker i den grad igennem!



4. AC/DC: 'Rock or Bust' – Det kan sgu godt være, at jeg er blevet revet med af følelserne, men jeg synes godt nok, at det nye AC/DC-album er aldeles fremragende – ikke mindst taget i betragtning at solidere end solide Malcolm Young har været nødt til at gå i land fra AC/DC-flagskibet. Hør blot ’Miss Adventure’ – AC/DC har ikke kapituleret endnu!



5. Uriah Heep: 'Outsider' – OK – det seneste Uriah Heep-album er måske ikke af en karakter, der berettiger til denne placering. Men man er vel for fa'en fan på fyrretyvende år, så man har lov til at igen at lade følelserne løbe af med sig og give kredit til dette ganske habile udspil.



Årets internationale hit:

AC/DC: 'Play Ball'



Aldeles uden for kategori – fremragende omend lidt skabelonagtig sang – men tilmed en fin lille videoopbakning.

Årets danske hit:

Ud fra en objektiv betragtning, så er det vel Volbeats 'Lonesome Rider':



Sarah Blackwood lyder i øvrigt som et rigtigt sødt bekendtkab.

Årets genfundne klassiker:

Focus: 'Hocus Focus'
– Dette 70’er-instrumentalnummer fra hollandske Focus står ligeså stærkt her 40 år efter udgivelsen. Den er åbenbart også så tidsvarende, at den kunne anvendes i 'Robocop'-remaket i 2014. Focus spiller for øvrigt på Roadburn 2015.



En stille tilføjelse: F**K, DER KUNNE OGSÅ SPILLES HÅRDT OG KONTANT I GAMLE DAGE! Og ja, en fløjte er og bliver stadig et metalinstrument!

Årets DVD:

Den er nem! Det er Within Temptation: 'Let Us Burn'. Den er nem, både fordi det faktisk er en ret god udgivelse, og fordi det er den eneste sete. Generelt er koncertoptagelser lidt som genudgivelser af gamle fodboldkampe – kun for sofakartofler.



Årets koncerter:

Den er svær – som residerende i provinsen har forkælelsesgraden ikke været tornhøj. Der har været koncerter, jo vist – men en top 5?

1. Yes – Train, Aarhus, 09-06-2014 – Dog – det var sgu fedt endelig at se Yes på Train, hvor de forkælede publikum med tre af bandets bedste album i form af ’The Yes Album’, ’Close To The Edge’ og ’Going For The One’.



Årets internationale navn:

Jeg ser desværre ikke et nyt gennembrud på den internationale scene pt.

Årets danske navn:

Ser desværre heller ikke et dansk navn med stort potentiale – udover det objektive salgstalsparameter, hvor Volbeat styrer.

Årets nye internationale navn:

Tja – det kunne vise sig at blive Blue Pills – men så bliver det vel først næste år, så ...?

Årets nye danske navn:

Igen tja – skal man være objektiv og tage efter presseomtale og generel snak, så er der vel reelt ikke sket en skid. Men ud fra en subjektiv betragtning, kunne SEA vel være et godt bud:



Årets comeback:

Bigelf – Godt at bandet er tilbage med fint udspil!

Årets optur:

Helt privat har det været sjovt igen efter 25 år, at være ude at spille lidt metal med Metal Cross på bl.a. Metal Magic Festival. Vi kommer igen i 2015 på bl.a. Heavy Agger!

Årets største skuffelse:

At Judas Priest stadig endnu ikke formår at udgive et ordentligt comebackalbum med Rob Halford tilbage bag mikrofonen. Seneste ’ Redeemer of Souls’ er endnu en kæmpe skuffelse, der får en til at længes efter "Ripper" Owens-perioden.

Og så begræder jeg også Lars Schmidts afgang fra Devilution, efterladende mig selv som den eneste olding på redaktionsgangen.

Største ønske for 2014:

At skribenterne på Devilution slipper for endnu en omgang tilbageblik! (Der skal bestikkes med uanede mængder slesk tale og billig portvin, hvis det ønske skal gå i opfyldelse, red.)

Det glæder jeg mig mest til i 2015:

Ikke rigtig noget – det bliver nok et gennemsnitsår – sådan lidt ringere end 2014, men til gengæld lidt bedre end 2016! – sagde pessimisten.
 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her