Årsliste 2014 - Daniel Pilgaard Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/13/55/c2/24218-24079-kelvin-13882407071-1394463715-88-1400958213-95-1419891734.jpg
27. December 2014    

For Pilgaard bød Behemoth både på årets plade og bedste koncertoplevelse. Danske Deus Otiosus giver stadig de øvrige på den hjemlige scene baghjul. Og så står Body Count bag årets bedste comeback og er klart det navn, som skribenten ser mest frem til at opleve i 2015 på Copenhell.

Årets internationale album:

1. Behemoth: 'The Satanist'
De polske satanister står bag årets mest gennemførte plade. Fra start til slut er Nergals sangskrivning en sort tour de force, der kommer til at stå som en klassiker i den ekstreme musiks historie. Pladens kompositioner, produktion og visuelle design kommer til at danne skole for fremtidige bands.

2. Triptykon: 'Melana Chasmata' – Tom G. Warrior lader sig ikke sætte i bås. Triptykon svæver mellem doom, black, thrash- og dødsmetal. Musikken fremstår helt unik. Pladen er en dyster og fandenivoldsk genistreg.

3. Opeth: 'Pale Communion' – Jeg mistede interessen for svenskerne efter deres fjerde plade 'Still Life', da deres progressive virvar af forskellige stilarter kørte i tomgang. 'Heritage' viste en ny vej for bandet. 'Pale Communion' fuldbyrder denne stilretning med en sanselig og original genoplivning af 70'ernes progressive rock. Pladen er et mesterværk.

4. Midnight: 'No Mercy For Mayhem' – Blackened heavy metal betegner det amerikanske enmandsbands stil. Der er ikke så meget pis med Midnight. Sangene er enkelt opbygget med en håndfuld svedige riffs og effektive soloer, og teksterne er fuldt ud fængende. Tag bare titlen 'Evil Like a Knife'!

5. Fides Inversa: 'Mysterium Tremendum et Fascinans' – Den italienske black metal-duo søger på ingen måde nutidens populære, atmosfæriske lyd. I stede fremmaner de fordums mørke tid på en allerhelvedes fed plade, der er fuld af stemning.

Årets danske album:

1. Deus Otiosus: 'Rise' – På deres tredje plade fortsætter Deus Otiosus med at knuse konkurrenterne. Bandet er ikke optaget af at følge en bestemt genrelabel, men blander død, thrash og black metal sammen, lige som det passer dem. Resultatet er et dansk band, der har deres helt egen, fede stil.

2. Illdisposed: 'With the Lost Souls on Our Side' – Jeg har dyrket Illdisposed, siden de kom frem for 20 år siden. Imponerede nok holder jyderne stadig fanen højt og spiller noget af Danmarks mest fængende dødsmetal.

3. SEA: 'Sea' – Så den her ukendte gruppe i Pumpehuset, da de spillede som et af dagens første navne til Nordic Noise. De kunne noget, de unge mænd. Det understreger de såmænd også på deres selvbetitlede debut. Et frisk pust på den danske rockscene, der vil mere end at ligne og lyde som Mötley Crue og Guns N' Roses. Dansk rock trives absolut!

4. Hexis: 'Abalam' – Solbrud løber med al opmærksomheden, men den bør nærmere gå til de unge kollegaer i Hexis. Misantropisk post-black metal, når det er bedst.

5. Pet the Preacher: 'The Cave & the Sunlight' – Mindre blueset end forgængeren. Alligevel virker pladen her som et godt skridt på vejen for Pet the Preacher, der holder niveauet som et af tidens nyere, bedste danske bands.

Årets internationale hit:

Behemoth: 'Ora Pro Nobis Lucifer' – Sangens riffs rammer plet i det sorte sind!

">


Årets danske hit:

Deus Otiosus: 'Iron Rule' – Aggressiv og fuld af tempo. Dansk metal med nosser!

">


Årets genfundne klassiker:

Life of Agony: 'River Runs Red' – Nyheden om, at gruppen fra Brooklyn ville ramme næste års Copenhell, gjorde, at debutpladen fra 1993 straks røg i afspilleren. Heavy metal blandet med hardcore tilsat Keith/Mina Caputos unikke stemme – pladen er en af 90'ernes ubestridte klassikere. 

Årets DVD:

Alice Cooper: 'Super Duper Alice Cooper' – Fremragende skildring af mennesket Vincent Damon Furniers forvandling til superstjernen Alice Cooper, der blev til misbrugsmonsteret Alice Cooper. Instruktør Sam Dunn fortæller effektivt og opfindsomt historien om en af rockens allerstørste ikoner. Som bekendt ender det heldigvis med en lykkelig slutning, da Cooper endelig kommer fri af alkoholens og kokainens dæmoner i midten af 80'erne.

Årets opsamling/bokssæt:

Darkthrone: ’Black Death and Beyond’ – Flot udgivelse fra den norske duo, der på tre lp’er selv har samlet de bedste numre fra diskografien. Bokssættet er et begrænset oplag på 3000 eksemplarer og er inklusive en tyk booklet/bog om deres historie og de tanker, de har gjort sig gennem karrieren.  Kan stadig fås for en lille plovmand cirka og kan varmt anbefales. 

Årets Koncerter:

1. Behemoth – Amager Bio, 26-02-2014Siden 'The Satanist' udkom i starten af året, har Behemoth været på konstant turné med pladen. Koncerten i Bioen var en af de første på landevejen, hvor alt gik op i en højere enhed. Sindssygt tight spillet, perfekt lyd, hæsblæsende show med flammer og ikke mindst et band, der stadig var friske og på, modsat årets senere koncerter på Copenhell og Wacken, hvor der gik autopilot i den midt i solskinnet.

2. Black Sabbath – Sweden Rock Festival, 06-06-2014
– Genrens godfathers holder stadig den sorte fane højt. Spilleglæden strålede ud af hele bandet, og Ozzy var langt mere på (læs: blevet ædru), end han har været i lange tider. Klassikerne kom på stribe i det svenske. Og så endda på den 6. i 6.!

3. Opeth – Store Vega, 09-11-2014 – To timers opvisning med nogle af de bedste numre fra hele karrieren. Alt fungerende denne aften, hvor især sjældne klassikere som 'The Moor' og 'Advent' satte streg under Opeths totale triumf.

4. Watain – Lille Vega, 26-01-2014 – "Black metal i verdensklasse" skrev jeg som overskrift i anmeldelsen. Så sandt som der er sagt. Watain med den spinkle frontmand Erik Danielsson forvandlede scenen i Vega til et alter, hvorfra det mørkeste ritual blev udført. Verdensklasse, som sagt!

5. Mayhem – Pumpehuset, 31-05-2014 – De seneste år har virket kaostiske for det berygtede, norske band. Med et nyt line up og endnu en modbydeligt god plade i bagagen detonerede de dog Pumpehuset med alt det bedste materiale fra deres 30-årige eksistens. En kold version af 'Freezing Moon' står stadig skarpt i hukommelsen som aftenens højdepunkt

Bobler: Malmøfestivalen: Først Imperal State Electric med deres Beatles-inspirerede rock. Herefter et tændt Graveyard, der hev Nicke Andersson på scenen og fremførte The Hellacopters' klassiske '(Gotta Get Some Action) Now!' Et stort øjeblik. Herefter gik Watain på efter mørkets frembrud og leverede nok engang den ondeste koncert. Alt sammen vanen tro gratis midt i den svenske by. København og andre danske byer kunne lære meget at den her årlige festuge.

Årets internationale navn: Behemoth

">


Årets danske navn: Deus Otiosus




Årets nye internationale navn:  Mantar




Årets nye danske navn: SEA



Årets comeback:

Body Count: 'Manslaughter' – Ice-T og slænget vendte stærkt tilbage med deres bedste og mest underholdende plade siden debuten i 1992. Hårdtslående og fuld af humor. Body Count er tilbage!

Lipid – Saga i Vejle, 05-09-2014 – De danske thrashere genopstod efter tre års pause med et brag af en koncert i hjembyen. At samle over 250 mennesker til en metal-koncert i en mellemstor, jysk by er sgu noget af en præstation og siger ikke så lidt om deres betydning og popularitet på disse kanter. De fortjener samme opmærksomhed i resten af landet. Det er dansk thrash metal, når det er allerbedst. Deres seneste plade, 'Deliver Us From Evil,' kan høres på WIMP. Tjek dem ud!

Årets optur:

Volbeat: Sweden Rock Festival – Op til Sweden Rock Festival havde der nærmest været protester over, at Volbeat var på plakaten. Besynderligt nok. Men kritikken blev gjort til skamme. Foran de største ikoner som Alice Cooper og Black Sabbath stod Volbeat på scenen som afsluttende hovednavn og lukkede festivalen foran et enormt menneskehav.

Mange danskere (især brokkehoveder fra det tr00 metalpoliti) syntes ikke helt at have forstået det. Eller fornægter det bare. Men det danske band har skrevet sig ind i musikhistorien som nyere tids mest succesfulde metalband, og det blev i den grad slået fast på den svenske festival.

Årets største skuffelse:

Slash: 'World on Fire' – En af rockhistoriens ikoniske guitarister skuffede nok engang.

Sidste udgave af Kill-Town Death Fest. Den festival var unik. Pokkers ærgerligt at det allerede skulle være enden på det.

Største ønske for 2015: 

Enten at 'Abernes planet' bliver til virkelighed – bare med katte. Eller at håndfulden af medier, der bedriver dansk metaljournalistik, fortsætter den gode udvikling og bliver ved med at udfordre sig selv i at opsøge den inspirerende formidling.

Heavy metal synes at være mere populært i Danmark end nogensinde før. Heavy metal er blevet stuerent, fristes man til at sige. Billedet af og fordommene om, at kun langhårede bøvehoveder med en intelligenskvotient identisk med Beavis & Buttheads lytter til heavy metal, er på vej ud på det sidespor, hvor det hører hjemme. Det er vi som medier i allerhøjeste grad med til at vise.

Og vi er alle i samme båd 
– som kollegaer, såvel som vi er konkurrenter – når det gælder om at styrke dansk metaljournalistiks image som værende både vidende og velskrevet. Derfor skal der også være plads til både ris og ros.

Bølgerne har skvulpet højt i år. Både blandt metalmedierne, såvel som internt på Devilution. Men vi lærer forhåbentligt af det. K
ritikken gør os klogere og hæver niveauet. Ikke konfliktskyhed eller falsk rygklapperi. Vi må gerne være uenige og debattere. Det skal vi være. Det har intet at gøre med at være hverken herskesyge eller at på ucharmerende vis at prøve at demonstrere sin vilje til magt. 

Diskussionerne er til for at blive taget. Ikke ignoreret. Man kan ikke vinde alt, sådan er det, men ingen vinder noget ved passivitet. Sætter vi os ned og siger, at det, vi gør, er godt nok, fejler vi.

Det glæder jeg mig mest til i 2015: Body Count, Bloodbath og Life of Agony på Copenhell.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her