Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2015 – Jens Franco

Populær
Updated
Årsliste 2015 – Jens Franco
Årsliste 2015 – Jens Franco
Årsliste 2015 – Jens Franco

Devilutions krigsgud lavede krigsgudeagtige ting til Angkor Wrack, Undergang, Destruction Unit, Satan og VHÖL i år, mens det også blev til en del svedige koncerter.

Kunstner

Årets danske album:

1. Angkor Wrack: 'Built to Kill' – Det 2. album med københavnske Angkor Wrack kan kaldes en opsummering af deres meget forskellige udgivelser. Klaus (Love Potion etc.) leverer stadig black metal vokal til deres unikke synth punk, der trækker på Suicide og Chrome. 'Built To Kill', hvis LP cover layout ligner en billig midt-80er tysker thrash plade, er årets album for mig. Det havde jeg egentlig også forventet, nu da Narcosatanicos pladen først bliver udsendt næste år.

2. Undergang: 'Døden læger alle sår' – Den sidste del af dødstrilogien afsluttes fornemt med denne magtdemonstration. Stillen er stadig et pilråddent miks af Suffocation, Autopsy og Bolt Thrower. Dansk dødsmetal af international klasse.

3. Slægt: Damned and Beautiful – Oscar sang og spillede alle instrumenter på Slægts debutalbum, som var fremragende. Men her på denne ep bidrager alle fire medlemmer (fra bl.a. Reverie og Værket), og resultatet er en mindre primitiv form for black metal, der kan minde om Dissection. Black møder klassisk 80'er-metal, pakket med Iron Maiden-agtige soli. Årets danske black metal-udgivelse for mig.

4. Reverie: Bliss – Ultrabrutal død møder black på Reveries debutalbum, der er udsendt på tre-fire forskellige pladeselskaber rundt om i verden. Desperate, mørke og lynhurtige mareridtstoner fra de unge københavnere, som vist alle går i 3. G og øver i en tyskerbunker i Flintholm, hvor ondskaben stortrives.

5. Halshug: Blodets bånd – Af uransagelige grunde er Halshug pludselig blevet the shit i mainstreammusikverdenen. Dette album er årets danske musikudgivelse i Ekstra Bladet. Jeg synes, at det er ret skægt, at crustpunk/hardcore a la Discharge nu er den hotteste genre blandt journalister, der mest bruger tid på Medina, Nephew og Volbeat. Men det ændrer ikke ved, at 'Blodets Bånd' er et vildt godt og solidt album, og Halshug er et super liveband, som mine bands Tumor Warlord og Smitstof har spillet med flere gange.

Boblere: Denner/Shermann; Satan's Tomb, Narcosatanicos: Live at Gutter Island.


Årets internationale album:

1. Destruction Unit: Negative Feedback Resistor – Arizona-noiserockerne plejer altid at vinde førstepladsen hos mig. Og igen i år overgår de sig selv med dette spacepunkmesterværk, der trodser enhver beskrivelse. Destruction Unit er bare mit favoritband over dem alle de seneste fem år, de kan intet gøre galt.

2. Revenge: Behold. Total. Rejection – Dødsmetalsuperpsykopaterne fra Canada dræber alt og alle på deres nyeste album. Ordet ekstremmetal giver ikke meget mening, da alle konkurrenter lyder som gigtsvage tøsedrenge i forhold til Revenge, hvis kaotiske form for død tit nærmer sig grindcore. Årets metaludgivelse.

3. VHÖL: Deeper Than Sky – Spacerock møder dødsmetal? VHÖLs 2. album er en af årets helt store metalplader og burde tiltale Voivod-fans samt folk, der dyrker original rockmusik, som ikke lyder som alt andet. Bandet har medlemmer fra et andet unikt band, nemlig YOB.

4. Satan: Atom by Atom – NWOBHM-kongerne er tilbage med et brag af et album. Klassisk britisk 80'er-metal tilsat lidt speed metal. Stor klasse hele vejen, alle skæringer styrer. Jeg er langt mere imponeret over 'Atom By Atom' end Iron Maidens seneste. Copenhell burde booke Satan, som alle siger stjal Muskelrock i 2014.

5. Killing Joke: Pylon – Det er ret vildt at et band, som er dannet i 1978, stadig kan slå benene væk under en, men sådan er bandet Killing Joke. På 'Pylon' fortsætter deres unikke blanding af metal og postpunk, som mange har prøvet at efterligne, men kun Killing Joke magter.

Boblere:  Coneheads: 'L.P. 1 aka 14 Year Old High School PC-Fascist Hype Lords Rip Off Devo for the Sake of Extorting $$$ from Helpless Impressionable Midwestern Internet Peoplepunks L.P.', Lightning Bolt: 'Fantasy Empire', Tau Cross: 'Tau Cross', Slayer: 'Repentless', Pentagram: 'Curious Volume', Ghost: 'Meliora', With the Dead: 'With the Dead', Marduk: 'Frontschwein'.

Årets internationale hit:

Destruction Unit: 'If Death Ever Slept'



Årets danske hit:

Angkor Wrack: 'Tower of Doom'



Årets genfundne klassiker:

Første album med Duran Duran.

Årets DVD:

Electric Boogaloo: 'The Wild, Untold Story of Cannon Films'.

Årets koncerter:

1. Total Control, Mayhem, 15-11-2015

2. Kreator Copenhell, 19-06-2015

3. Lightning Bolt, Jazzhouse, 01-12-2015

4. Destruction, Pumpehuset, 17-12-2015

5. Dawn of Humans, Area 51, Malmø, 26-05-2015

Boblere: Negative Approach @ UnderWerket, Destruction Unit @ Loppen, Haemophaus + Cryptic Brood + Undergang @ KB18, Marduk, Ghost + Night Fever @ Copenhell.

Årets internationale navn:

Destruction Unit (igen igen)

Årets danske navn:

Undergang – nu da Angkor Wrack ikke gider at spille koncerter.

Årets nye internationale navn:

VHÖL

Årets nye danske navn:

Slægt

Årets comeback:

Satan

Årets optur:

Spillestedet Mayhem samt de unge drenge i Reverie, Slægt og Værket.

Årets største skuffelse:

At Lars Løkke igen blev statsminister.

Største ønske for 2016:

At se Revenge, verdens mest psykopatiske metalband.

Det glæder mig mest til i 2016:

At få et arbejde, som giver nogle knaster, så jeg igen kan komme til USA.