Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2015 – Joakim Mattsson

Populær
Updated
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson
Årsliste 2015 – Joakim Mattsson

2015 har mest af alt været kendetegnende ved en masse gode koncerter på dansk grund. Til gengæld har jeg ikke fået dyrket lige så mange nye kunstnere og gode nye album, som jeg gerne ville. Måske har der bare været lidt langt mellem snapsene? Vi tager revanche næste år.

Årets danske album:

1. By the Patient: 'Gehenna' – Allerede efter 2012s 'Premonitions' burde det have været klart for de fleste herhjemme, at By The Patient var noget af det ypperste, dansk metal har kunnet byde på i lang tid. Men da 'Gehenna' landede, viste Bornholmerne helt ny international klasse, og albummet var et stort skridt op. Deres formidable og sømløse blanding af genrer er forbilledlig.

2. Demon Head: 'Ride The Wilderness' – Dette er dansk 70’er-dyrkelse, når det er bedst. 'Ride The Wilderness' er den optimale blanding af groove, hooks, retro-stemning og -produktion. Intet mindre end en flot samling ørehængere.

3. Impalers: 'God from the Machine' – Den bedste thrash-udgivelse herhjemme i mange år. Jyderne i Impalers har den teutoniske 80’er-thrash i deres hule hånd.

4. Halshug: 'Blodets Bånd' – Den københavnske D.I.Y.-scene har altid kastet perler – ja, nogle gange endda nyklassikere – af sig, og 'Blodets Bånd' er endnu en perle på kæden.

5. Hexis: 'MMXIV A.D. KAL. IVN.' – Densiteten og tyngden i Hexis’ kaotiske lydbillede er i sig selv fascinerende, men der er også et dronet groove at finde i kaos. 'MMXIV A.D. KAL. IVN.' er ganske vist gammel vin på nye flasker, men det tryllebinder og fastholder, som orkanen ville gøre det, var man fanget i dens øje.

Årets internationale album:

1. Kadavar: 'Berlin' – Endnu et lækkert album fra Kadavar. På 'Berlin' er sangene mere gennemtænkte og -arbejdede, men der er stadig plads til masser af boogie-rock.

2. Satan’s Wrath: 'Die Evil' – Ukompliceret og ligetil, satanisk fræs af bedste skuffe – hverken mere eller mindre – det er, hvad græske Satan’s Wrath med Tas Danazoglou (ex-Electric Wizard) i front har formået på 'Die Evil'.

3. Vidunder: 'Oracles And Prophets' – Svenskerne er af en eller anden uforklarlig grund verdensmestre i alle grader af retrorock, og 'Oracles And Prophets' syder af endnu mere sen-60’er-syre og Roky Erickson-tilbedelse end forgængeren – blandt andet på grund af tilføjelsen af Johannes Cronquist på orgel.

4. Ghost: 'Meliora' – Mere catchy bliver det vist ikke. Der er en forrygende hjemsøgende kvalitet ved 'Meliora' – på en gang poppet og catchy som ind i helvede og samtidig teatralsk, satanisk og proto-metallisk pumpende.

5. Satan’s Satyrs: 'Don’t Deliver Us' – Motorolie, sataniske ritualer og retro-garagerock. Satan’s Satyrs leverer som altid det perfekte soundtrack til din yndlings-motorcykel/exploitation-film.

Årets internationale hit:

Ghost: 'From The Pinnacle to the Pit' – Bastungt groovende pumper fortællingen om Satans fald fra paradiset afsted og brænder sit hook-mættede refræn dybt ind i din hukommelse.



Årets danske hit:

By The Patient: 'Web of Beliefs' – 'Web of Beliefs' burde være en del af den danske sangskat alene på grund af det eminente riff, der følger andet refræn halvvejs igennem sangen. Og det er langt fra alt, hvad nummeret har at byde på; der er fræs, blasts og tyngde en masse.



Årets genfundne klassiker:

Metallica: 'Ride the Lightning' – Tja, hvad kan man sige? 'Ride the Lightning' er en tidløs klassiker og et af de få album, jeg aldrig bliver træt af. Det har for mig altid stået som det Metallica-album med den bedste balance mellem aggressiv fræs og melodiøsitet, og som det album, hvor Hetfields vokal var på sit ypperste; stadig teenageskinger, -energisk og -vred, men samtidig autentisk lidende og frustreret. I år har dette album således efter længere tids pause haft ekstra mange rotationer på alskens devices – digitale såvel som analoge.

Den overså jeg i 2014:

Primordial: 'Where Greater Men Have Fallen' – “Jeg hørte igen ikke efter de mange anbefalinger fra kontroltårnet, og derfor lyttede jeg først til denne plade efter koncerten på Copenhell. Jeg fortjener at brænde.” (Dikteret af redaktionen).

Årets DVD:

Jeg er desværre faldet af på den, hvad angår metal på det store lærred i år, så det er det ikke blevet til noget af.

Årets koncerter:

1. Lamb of God: Arena, Roskilde Festival, 03-07-2015 – På plade er de ikke det mest ophidsende i verden, men Lamb of Gods koncert på årets Roskilde festival er svær at komme udenom. Den overlegenhed og professionalisme, Randy Blythe og co. i sommer indtog Arena med, var mere end overvældende.

2. Horisont: Heavy Days In Doom Town, 01-05-2015 – Puha… Horisont leverede et decideret overload af twin-lead-riffs, denim og fedtet pandehår i Ungeren og viste os, hvorfor svensken bare er bedst.

3. Kadavar: Pumpehuset, 02-12-2015 – Kadavar gav en sveddryppende og psykedelisk kraftpræstation af en koncert i den sorte sal efter et helt vanvittigt lineup – “et sonisk syretrip, der kælende maler publikums øregange med psykedelisk rock i særklasse.”

4. Cancer Bats: Pumpehuset, 08-04-2015 – Ja, man er åbenbart ikke blevet for gammel til at gå til hardcore-koncert og være med. Cancer Bats live var som altid som at feste med gode venner.

5. Elder: Pumpehuset, 05-08-2015 – Mos Generator spillede lige før Elder og gav et helt forrygende show, men da Elder trådte op på scenen, var det for at lægge et varmt, psykedelisk tæppe omkring hele Pumpehuset, mens episke eventyr blev fortalt.

Årets internationale navn:

Efter et 2014, hvor Behemoth gjorde så meget væsen af sig som de gjorde med 'The Satanist', er det tæt på umuligt at finde et navn, der på samme måde lever op til titlen. Så i stedet for at finde et band, der skulle kunne leve op til det, har jeg set på, hvilket albumaktuelt band, der i år har givet mig det største smil på læberne både plademæssigt og live. Og med albummet 'Berlin', en imponerende turnévirksomhed med et helt vanvittigt support-lineup og en forrygende koncert i Pumpehuset må Kadavar siges at have gjort det godt i 2015.

Årets danske navn (og årets nye danske navn):

Av, den er svær! Havde By The Patient ikke smidt håndklædet i ringen, havde de med ‘Gehenna’ klart gjort sig fortjent til denne titel. I stedet må den blive Slægts på baggrund af den udmærkede debut ‘Ildsvanger’ og en nådesløs ep i form af ‘Beautiful and Damned’. Fremtiden lover godt for københavnske Slægt.

Årets nye internationale navn:

Honeymoon Disease er endnu et i den lange række af tilbageskuende svenske rockbands, men som mange af deres svenske kolleger gør de det utroligt godt. Deres debut 'The Transcendence' udkom d. 20. november på Napalm Records, men jeg har været tryllebundet af deres speedede 70’er-groove, siden jeg i starten af året faldt over demoen 'Fast Love' (2014).



Årets comeback:

Hvem havde troet, at black-veteranerne i Venom havde meget mere i sig? Ikke det desto mindre blev 'From the Very Depths' leveret som et slag slag i ansigtet og et spark i skridtet… på den gode måde altså...

Årets optur:

Der har været mange fede musikoplevelser at få med sig i år. Øverst på listen ligger det at kunne gå fra den ene gode koncert til den anden – fra Dödsmaskinen til den store sal – en sidste gang på den endelige udgave af Heavy Days In Doom Town. Ja, og så en hel del fænomenale koncerter på Pumpehuset i løbet af året.

Årets største skuffelse:

Årets største skuffelse må uden tvivl være at gå glip af ikke en, men to Ghost-koncerter på dansk grund i år – henholdsvis på grund af dimission og sygdom.

Største ønske for 2016:

Jeg gentager mit ønske fra sidste år og krydser fingre for, at Orchid spiller koncert i Danmark i løbet af 2016. Hvis Copenhell kan tage sig sammen til det, ville det være helt fint, men en af landets andre gode festivaler eller et af de gode spillesteder går også an.

Det glæder jeg mig mest til i 2016:

Nyt fra Darkthrone, der efter sigende skulle være gået tilbage til en mere ren black metal-lyd, og heavy metals gudfædre Black Sabbath på Copenhell.