2016 var et år med store udsving. Hvor undergrunden markerede sig stærkt med Vektor i front, og toppen lå rimelig fast med Gojira som den store undtagelse. Mens der udenlands var der mere end nok at se til, manglede vi dog noget at rive i indenlands, selvom Halshug, Narcosatanicos og Defecto fik sendt stærke udspil afsted. Og så var der selvfølgelig Volbeat.

Fotografens kaotiske 2016 var præget af et liv på farten med nærmest lige så mange nætter på hotelværelser som hjemme i Camp Devilution. Lidt musik blev der dog også tid til.

Halshug trumfer i dansk metal. De gamle drenge i Artillery kan dog stadig følge med ungdommen. Modsat på den udenlandske front, hvor ikonernes plader er lige til glemmebogen, mens de ukendtes grav gemmer på det sorte guld. På koncertfronten toppede Machine Head med en maratonkoncert i London.

Krigsguden dyrkede Blood Incantation og Narcosatanicos i året, der gik, og ser frem til et mere rødhåret 2017.

2016 har været et solidt år, hvor især metallens store toere, såsom Meshuggah og Gojira, sparkede fra sig.

Korrekturlæser og lejlighedsvis anmelder har i 2016 vaklet mellem en tro på det originale og visionære, der tør udfordre, og det mere tilbageskuende.

Årslister sucks, thi alle altid går glip af noget. Her er dog en lurvet personlig best of 2016, der blandt andet inkluderer Halshug, Alucarda, Thee Oh Sees, Fates Warning, G.I.S.M., With the Dead og Roadburn Festival. 

Så skal vi til det igen! Pisket med skorpioner og truet med waterboarding og endog værre repressalier kræver Devilutions redaktører, at vi endnu en gang kaster os over den rædselsfulde opgave med at kigge tilbage på et forgangent og heldigvis snart glemt år.

2016 har været lidt af en blandet landhandel. Der har været flere ganske gode udgivelser, men også en masse skuffelser. På pladefronten såvel som koncertmæssigt. Blandt de mest positive har været danske Vola og mægtige Cult of Luna, mens Deftones og James Maynard Keenan can go suck a bag of dicks.

Denne anmelder kom sent med i Devilutions fold, hvorfor det forgangne år især blev dedikeret til ældre udgivelser i forskelligartede genrer. Modsat hvad flere medskribenter annoncerer i deres årslister, så sker der frygtelig mange spændende ting i den danske metalundergrund. Det kræver blot, at man vågner op og lugter til kadaveret ... Undskyld, kaffen. Nej, musikken.

På det hjemlige marked løber Slægt med flest rosende ord fra Villumsen. På den internationale scene er det derimod Vektor, som får ros. Koncerter har der ikke været nok af, men gode oplevelser med blandt andet Tribulation og Primordial blev det da til.

Set med briller af stål var 2016 et år domineret af svulstige, herligt overlæssede konceptalbums om rummet, kulden og ilden. Dét og så Bathory.

2016 bød på mange spændende toner fra både nye såvel som fra velkendte artister på både den danske og internationale scene. Flere af rock- og metalscenens sværvægtere var på banen med nye udgivelser, og et par stykker af dem gik hele vejen og leverede virkelig varen i år.

2016 blev black metallens år, det kunne jo ikke være bedre. På scenen har franskmændene klaret sig bedst, hvilket leder til stor frustration over mangel af decideret kvalitet på den danske metalscene.

Redaktøren ser tilbage på et ikke alt for imponerende 2016, hvor blandt andre Vektor, Oranssi Pazuzu, Cult of Luna og Aluk Todolo trods alt leverede plader, der reddede året en smule.

For Kent var 2016 året, hvor sønnerne for alvor blev taget med til koncerter, mens musik fra Darkthrone, Metallica, Illdisposed og Devin Townsend var med til at præge 2016.

Den øvre stratosfære af metallen skuffede i 2016, mens undergrunden buldrede løs. Oranssi Pazuzu, Sleep og Black Sabbath stod for nogle af årets højdepunkter, men alt blev overskygget af ét navn: Vektor.

Familieforøgelse har holdt skribent Molin langt fra at være alt for opdateret på metalscenen, og derfor er der undtagelsesvis ikke helt tale om en evigtgyldig facitliste for menneskeheden, men kun en opsamling af de personlige højdepunkter.

Ruhr-distriktets hårde hunde i Kreator reddede Copenhells ære og sørgede med en mesterlig optræden for årets bedste koncertoplevelse. Cattle Decapitation tog den ekstreme metal til nye højder, mens Danmarks mest lovende orkester valgte at gå i opløsning efter at have udsendt en fortræffelig skive. 2015 endte hverken helt godt eller helt skidt.

For fotografen begynder og slutter året med samme band: Venom. Trods en usædvanligt lang liste af skuffelser drister han sig dog til at betegne 2015 som et godt år.