Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Koncertjam.dk, del II

Updated
Koncertjam.dk, del II
Deicide aflyser Europa turné - og Kong Kent er både skuffet og bitter. De sataniske dødsfyrster Deicide skuffer endnu engang fælt.
Florida-kvarteten skulle ellers have turneret Europa tynd som support for deres anmelderroste "Scars Of The Crucifix" plade, men nu har de aflyst hele turneen. I en pressemeddelelse på pladeselskabet Earaches hjemmeside skriver man, at bandet har været utilfreds med forholdene og aflønningen fra deres
turnearrangør, og Deicide er derfor fløjet hjem til Florida i vrede. Kort efter tog jeg kontakt til Earaches pressechef for Europa, og hun beklager naturligvis dybt, at alle shows i Europa er blevet aflyst.

Hun vil tage kontakt til Deicide når de er hjemme i Florida igen og vil så kontakte Heavyjam.dk med yderligere information om hvorfor Deicide har aflyst deres turne.

Det er ikke første gang Deicide aflyser en turné i Danmark. Sidste gang de spillede var i 1995, da de turnerede med deres "Once Upon The Cross" skive, hvor de kørte et par shows af i december måned i Århus og København. Det var så meningen, at de skulle have spillet på Loppen den 22. april 2002 med
Akercocke og Soilent Green som opvarmere. Det show blev aflyst.

Nu har Deicide gjort det igen, ironisk nok endnu engang med bl.a. Akercocke som support. Eneste plaster på såret er, at det p.t. stadig ser ud til, at Deicide vil være at høre og se spille live på Wacken Open Air festivalen i Tyskland i august måned. Derudover er der meget dårlige udsigter til at Danmark nogensinde får besøg af bandet igen i fremtiden. Med to aflyste
turnéer, er optimismen svær at få øje på og undertegnede er blandt nogle af de allermest skuffede fans i hele Europa lige nu. Er afsindig hardcore Deicide fan, men med de nye takter fra Benton og co. er tilliden faldet til et hidtil uset lavt niveau. Simpelthen for dårligt!!

Kunstner
Titel
Deicide