Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Koncertjam.dk: Deftones n' KoRn

Populær
Updated
Koncertjam.dk: Deftones n' KoRn
Deftones til Roskilde, KoRn til Århus. Indenfor ganske få timer, onsdag formiddag, blev det offentliggjort at The Deftones (bill.) gæster årets Roskilde Festival og at Korn ikke gør det. Forstået på den måde, at KoRn spiller bandets eneste DK-sommerkoncert i Scandinavian Congres Center i Århus, den 20. juni. Billetsalg på Billetnet.dk fra på mandag den 6. marts.

Arrangøren Train meddeler i øvrigt, at man arbejder på at tilbyde udenbys fans bustransport til showet. Har du sligt behov, så øje med hjemmesiden http://www.train.dk!

Deftones' koncert på Dyrskuepladsen bliver gruppens fjerde optræden på Roskilde Festival (1996, 1998, 2001, 2006), der i år finder sted i dagene den 29. juni-2. juli, ud over campingopvarmningen i dagene op til (plus et ukendt antal afterparty-dage for rigtige heavyrockere, naturligvis).

Deftones følger i kølvandet på allerede konfirmerede festivalnavne som Tool, Opeth, Amplifier, Volbeat og Hatesphere. Og der skulle være flere Heavyjam-venlige navne på vej - undertegende ser så også frem til at bookinggruppen lukker røven på de politisk korrekte meningsdannere og booker nogle direkte fuldfede FEST(ival) navne!

Intet over eller under papvinspartyrocken (som selvfølgelig er en ganske subjektiv genreterm, men alligevel...!).