Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mercenary på vinterfestivaler

Updated
Mercenary på vinterfestivaler
Mercenary headliner Midwinter Meltdown 2007 i Randers og Metalstone Festival i København. Der er over et halvt år til sommerens musikfestivaler, men nu ikke så lang tid til vinternes metalfestivaler herhjemme. Aalborgs stolthed Mercenary headliner således to af slagsen i januar/februar.

Lørdag den 20. januar ved Midwinter Meltdown 2007 på Underværket i Randers, hvor opvarmningen kommer fra fire andre jyske band: Clonecircle, Broadmoor, Svartsot og End My Sorrow. Koncerten begynder kl. 17.00, entreen er 100 kr. i forsalg/130 Kr. i døren og du finder Midwinter Meltdowns hjemmeside [url=http://www.m-w-m.dk]her!

To uger efter, den 2. februar, headliner Mercenary første dag på det, der tænkes at blive "Danmarks største indendørs metalfestival": Metalstone Festival på The Rock i København.

Programmet er under udarbejdelse, men fredagen vil være udelukkende med danske bands, udover Mercenary bl.a. Melted, Uspian og Downward Candidate. Metalstones lørdagsprogram den 3. februar tæller bl.a. hollandske Gorefest og amerikanske Soil.

Mere info på The Rocks hjemmeside [url=http://www.the-rock.dk]her!

Mercenary, der i november vandt DMeA-prisen for årets danske album, står desuden overfor bandets første Europæiske headlinerturné i april/maj, der vil runde Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Belgien og Holland.