Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Breaking Banger News, Del II

Populær
Updated
Breaking Banger News, Del II
Twisted Sister-frontmand går horror-vejen. Dee Snider, langhåret skrighals fra firser-glamrockerne Twisted Sister, har i mange år været en stor tilhænger og kender af horror-genren. Og det er netop på denne boldgade, at han i næste måned præsenterer et nyt cd-projekt, Van Helsing's Curse. Cd'en "Oculus Ingernum" er et konceptalbum baseret på en ghost story, som Dee Snider selv har skrevet. På cd'en vil man kunne
opleve et rockband, en strygersektion og et kor, der udelukkende synger på latinsk. Dee Snider vil optræder som historiens fortæller.

For de, der ikke ved det, er Van Helsing en monsterjæger, der er en af sidepersonerne i legenden om den grusomme Grev Dracula. Og man må sige, at Dee Sniders aktualitetssans i denne sag er lidt større end, når han hiver Twister Sister ud på landevejen. I maj næste år er der nemlig verdenspremiere på Hollywood-filmen "Van Helsing", baseret på en historie af Bram Stoker (Dracula-mytens opfinder - red.). Filmen instrueres af Stephen Sommers, der også lavede "Mumien".

Kunstner
Genre
Forfatter