Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Breaking Banger News: Slayer

Populær
Updated
Breaking Banger News: Slayer
Slayer på vej med live-genindspilning af "Reign In Blood" og nyt studie album. Der er ikke lang vej til det næste studie album fra Slayer, der har skrevet tolv mere eller mindre færdige nye numre, der alle dog endnu mangler tekster. Bandet, der i øjeblikket er på Ozzfest turné i USA, forventer at kunne ramme et studie sidst på året, med en udgivelse i starten af 2005 som en sandsynlighed - og fremdeles er det bandets "femte medlem" Rick Rubin, der skal stå for produktionen. Rubin har produceret bandet siden Slayers klassiske major label debut, "Reign In Blood" i 1986.

Apropos, så har Slayer - som bekendt med supertrommeslageren Dave Lombardo tilbage i folden - for nylig optaget hele "Reign In Blood" albummet ved en koncert i Maine. Optagelsen vil blive udgivet på dvd'en "Reign In Blood Live: Still Reigning", der indeholder en i alt 75 minutter lang koncertoptagelse; først et blandet sæt, mens de afsluttende 28 minutter består af den unikke smadder-parade i dens fulde længde.

Dvd'en bliver efter planen udgivet den 2t. september, og bliver dermed en oplagt opvarmning for fansene inden Slayers Europa-turné med Slipknot og Hatebreed, der rammer København og Valby Hallen den 19. oktober.

Kunstner