Copenhell 2015: Guide til torsdagen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/1e/81/d3/-E2P0534-5-1423790092-7-1434372193.jpg
10. Juni 2015    

Første dag på Copenhell har noget til ethvert metalhjerte: Klassisk doom, klassisk crossover, klassisk, død, klassisk thrash – og en transkønnet og nogle fyre med masker. Devilution guider.

KONKHRA Pandæmonium, kl. 16.15

Fordi: Bag det unikke navn, der efter sigende skulle være taget efter, hvordan Sodoms Tom Angelripper på en live-skive udtaler sangtitlen 'Conqueror', gemmer der sig et af Danmarks vigtigste dødsmetal-navne. I starten af halvfemserne stod Konkhra og Illdisposed skrevet med de klarest lysende stjerner øverst på dødsmetalhimlen herhjemme. Sidstnævnte har været mest stabile, hvad angår udgivelser, og har også opnået den største succes, men Konkhra fortjener i den grad også respekt.

På den fede debut er menuen en slags thrashet dødsmetal, som blev skærpet og givet en bredere appel på ‘Spit or Swallow’, som vel nærmest kunne siges, at indeholde et ægte hit med ‘Life Eraser’. Siden fandt mere moderne elementer vej ind i bandet, som nåede at hyre den fyrede Machine Head-trommebasker Chris Kontos kortvarigt, netop da han var størst efter ‘Burn My Eyes’, ligesom en anden amerikaner, superguitaristen James Murphy, har lagt gæsteleads på et par album og en ep.

Konkhra holdt en længere pause, før den udmærkede ‘Nothing is Sacred’ varslede en retur til scenen, men alligevel skete der ikke meget, før bandet sidste år pludselig annoncerede show i Albertslund og en lille turné med Behemoth i Sydafrika. De ukronede lokale dødshelte var tilbage for at modtage den hæder, som bandet har fortjent, men ikke rigtigt har høstet de sidste 15 år. På Copenhell kan det kun blive legendarisk, for mon ikke Konkhra er klar til at smække alle de, der siden storhedstiden måtte have vendt bandet ryggen, et ordentligt “Facelift”?

For: Fans af Entombed, Gorefest og Dismember.

Pensum: ‘Sexual Affective Disorder’, ‘Spit or Swallow’, ‘Nothing is Sacred’



LIFE OF AGONY
Hades Stage, kl. 16:30
 
Fordi: Ikke ulig Nirvana er Life of Agony fra New York City et af de få bands fra 90'erne, der rent faktisk kan være introverte på grænsen til det selvmedlidende og samtidig forblive vedkommende. Det er ikke svært at klandre bandet for deres højstemte og nærmest naive sentimentalitet, men uden denne, intet Life of Agony. Det er på mange måder netop bandets karismatiske crossover-sentimentalitet (der så at sige udstrækker sig til forsanger Mina Caputos kønsidentitet – som de fleste ved, hed hun Keith før i tiden), der giver dem en ægthed og ærlighed af en temmelig unik størrelse. Og på sin vis er det netop det følelsesfulde, der er selve epicentret for bandets feisty, utilpassede rock. Det er dog præcis 20 år siden, de sidst udgav et godt studiealbum, og spørgsmålet er selvfølgelig, om bandet så også kan levere den utilpassede sentimentalitet i dag anno 2015 i en sådan grad, at man rent faktisk køber den. 

Det skal siges, at da man for en måneds tid siden smækkede først 'River Runs Red' og derefter 'Ugly' på ens anlæg for første gang i vel nogenlunde et årti, frygtede man det værste. Man frygtede, at det var Life Of Agony som følelsesmæssig klagesang, og ikke Life Of Agony som vedkommende, guitarbaseret rockband, man i sine skrøbeligere teenageår var faldet for. Det havde man selvfølgelig ikke behøvet: På plade tager Caputo, Joey Z., Robert og Abruscato stadig én med storm, også nu hvor man befinder sig i de anderledes skrøbelige 30'ere. Forhåbentlig gør de det også live.   

For: Fans af Nirvana, Type O Negative og Biohazard.

Pensum: 'River Runs Red', 'Ugly'.



A DAY TO REMEMBER Helviti, kl. 17:30
 
Fordi: Amerikanerne er med deres blanding af easygoing pop-punk-rytmer og klassiske metalcore-breakdowns garant for en energisk og tempofyldt Helviti-torsdagsstart. Med base i Florida må det forventes, at kvintetten spiller godt vejr og gode vibes ind over festivalen, og om ikke andet giver muligheden for at få opfyldt dagens metalcorekvote. Når det er sagt, burde koncerten også give mulighed for at give kæresten et kærligt klem, subsidiært kan man hente fadøl, når bandet spiller en af deres mere poppede skæringer. Kort sagt: Pak din kuffert med godt humør og høje forventninger, det må forventes, at kvintetten vælter scenen.
 
For: Fans af Silverstein, Alesana og Hawthorne Heights.

Pensum: ’The Downfall Of Us All’, ‘All I Want’, ‘If It Means A Lot To You’.



BUTCHER BABIES – Pandæmonium, kl. 18:00

Fordi: De to butcher babies i front står for en af årets mest hårdslående og testosteronpumpende metaloplevelser. Om end bandet kun har udgivet et fuldlængdealbum, har den amerikanske kvintet opnået markant omtale, især på baggrund af deres videoer, hvor de to frontfigurer tidligere har optrådt i særdeles sparsom beklædning. Med udgivelsen af deres 2013-debut, ’Goliath’ (en plade, som vores anmelder gav topkarakter), har Carla Harvey og Heidi Shepherd dog valgt at finde tøjet frem igen og træde ned ad stien mod en mere seriøs karriere, som de selv har udtalt det. Butcher Babies burde være i stand til levere en af årets mest hårdtslående og aggressive koncerter, hvorved der naturligvis er mødepligt.
 
For: Fans af In This Moment, Otep, Arch Enemy

Pensum:
’Magnolia Blvd.’, ’I Smell A Massacre’. ‘Mr. Slow Death’



CANNIBAL CORPSE Hades kl. 19:00
 
Fordi: Det er uden sammenligning det største navn inden for dødsmetal. Siden den uskønne undfangelse i 1988 oppe i Buffalo har de trofast udsendt plader, hvilket har betydet, at deres status som det største band i genren aldrig har været i fare. Cannibal Corpse udgav i halvfemserne klassiker på klassiker og cementerede deres plads i musikhistorien med pladecovers, der chokerede, og sangtitler, der var endnu værre. Samtidig skrev de så gode sange, at flere af dem i dag stadig er sikre hits, når de spiller live.
 
På Copenhell kan publikum derfor være helt sikre på at lytte til sange som 'Hammer Smashed Face', 'Stripped, Raped And Strangled' og 'A Skull Full Of Maggots'. Deres depraverede tekster og visuelle udtryk sendes kompetent udover scenekanten via forsanger George "Corpsegrinder" Fisher, der har været frontfigur siden 1996, og som udover at være i front for det objektivt største band i genren måske også selv er en af de bedste forsangere. I hvert fald hvis man vægter det at kunne headbange samt opildne publikum. I disse to discipliner er han uovertruffen. Så kan du lide dødsmetal, headbanging og uartige gloser, er Cannibal Corpse umulige at komme udenom. 
 
For: Fans af dødsmetal!

Pensum: 'Butchered At Birth', 'Tomb Of The Mutilated', 'The Bleeding', 'A Skeletal Domain'.

 
BODY COUNT feat. ICE-T – Helviti, kl. 20:00

Fordi: Der er dømt nostalgitrip, Brian-attitude, bøllerier og tegneserieagtig machoadfærd, når Ice-T og hans rapmetalposse spiller politisk ukorrekt – mildest talt – gangstermetal, der vil forfærde fritidshjemspædagoger og folkeskolelærere og fornøje dem, der frekventerede føromtalte fritidshjem og folkeskoler og røg hash og lavede ballade og kom i uføre og pludselig blev voksne og vellønnede, og som simpelthen ikke vidste, hvor meget de havde savnet Ice-T og slænget, før Body Count udgav den fortrinlige ’Manslaughter’ sidste år. Det bliver formentlig årets fest på Copenhell. Som bonusinfo er Devilution ikke blege for at videregive et sejlivet rygte om, at den nuværende vært på tv-programmet ’Hammerslag’, Christian Degn, er stor fan af Body Count og især nummeret ’KKK Bitch’.

For: Folk i evig lømmelalder med genfunden pubertet i en midaldrende mand m/k’s krop, bøller, det dårlige selskab.

Pensum: ’Copkiller’, ’KKK Bitch’.

 
IRON REAGAN Pandæmonium, kl. 20:00
 
Fordi: Iron Reagan er en mere punket, mere rå og skåret ind til benet-version af Municipal Waste, så balancen mellem punk og thrash er mere ligevægtigt fordel i deres version af crossover. Punkens ungdommelige energi og teenageangst får en one-up med thrashens rå aggression. Som et af crossover-træets yngre skud viser Iron Reagan, hvordan genren skal lyde anno 2015, og lever dermed op til 80'ernes legender. Er du til semi-politisk, simpel tråd med masser af energi og et smil på læben, så er Iron Reagan garanteret noget for dig.
 
For: Fans af Municipal Waste, D.R.I., Suicidal Tendencies og Battalion of Saints.
 
Pensum: ‘Worse Than Dead’, ‘The Tyranny of Will’.



SUICIDAL TENDENCIES Hades kl. 21.15
 
Fordi: Suicidal Tendencies var det her udefinerbare band, der krydsede flere genrer, end der dengang tilbage i firserne eksisterede. Ad flere omgange har de så sagt stop, men forsanger og eneste tilbageværende originale medlem Mike Muir har alligevel formået at holde liv i et band, der i den grad lever op til sit navn. De har nemlig været meget tæt på at tage livet af hinanden rent kunstnerisk mere end én gang. Muir er dog som en tidsel i haven, der nægter at forgå så let. Af andre notabiliteter, der har spillet i bandet, kan nævnes Robert Trujillo, der efter fem plader med Suicidal Tendencies tog en tørn som bassist hos Ozzy Osbourne og, som de fleste nok ved, nu spiller i Metallica.
 
Den nuværende besætning i Suicidal Tendencies udgøres udover Muir af Dean Pleasants og Nico Santora på guitar, Michael Morgen på bas og Erik Moore på trommer. Forvent en ustyrlig blanding af punk, funk og thrash. Og husk, at hvis du går med bandana, så skal det altså så langt ned i panden, at vi ikke kan se farven på eller tilstedeværelsen af øjenbryn.
 
For: Fans af Bad Religion, Cro-Mags, Social Distortion.
 
Pensum: 'Suicidal Tendencies', 'Join The Army', 'Lights...Camera...Revolution', 'The Art Of Rebellion' og 'Freedumb'.



SLIPKNOT – Helviti, kl. 22.30

Fordi: Bandet behøver næppe den store introduktion. De ni maskerede mænd fra Iowa er ubetinget årets store hovednavn på Copenhell. De gæstede senest Danmark i februar, hvor elendige Forum lagde rammer til deres vanvittige show. Her skrev vi følgende:

"Et næsten konstant flammehav snoede sig helt op under betonklodsens tagkonstruktion. Shawn Crahan og Chris Fehn roterede rundt på podier i hver side af scenen og tævede løs på tønderne. Dj Sid Wilson tonsede rundt som en trold i en æske og kom to gange spurtende over scenen med et blafrende Christiania-flag i hænderne (som altid). Og hovedpersonen Corey Taylor? Han sang sig gennem numrene med bestialsk skønklang og styrede som altid showet med en imponerende selvsikkerhed. Og "the maggots" tog vanligt imod enhver ordre om at hoppe, huje eller sætte sig ned på hug under 'Spit It Out', så Forums menneskehav hoppede i vejret til kommandoen "jump the fuck up"."

Forvent cirka nøjagtig det samme på Copenhell. Vi har set det før. Men det bliver vildt alligevel!

For: Folk med hang til masker, nu-metal, hoppen og vildskab

Pensum: ’Slipknot’, ’Iowa’, ’ Vol. 3: (The Subliminal Verses)’.



SAINT VITUS Pandæmonium, kl. 23.00

Fordi:
Jamen, fordi de er Saint Vitus selvfølgelig – bandet, der har smidt nogle af de stærkeste, hvis ikke de stærkeste og mest holdbare doomplader på gaden siden begyndelsen af 80'erne. På Copenhell dukker kvartetten op med bandets oprindelige forsanger, Scott Reager, ved mikrofonstativet. Det gør kun festivalkoncerten dét mere enestående. På de sociale medier er der godt nok blevet råbt en smule negativt op om fraværet af Wino, der on and off har været bandets forsanger siden '86, og som (med rette) by far er den mest legendariske og vellidte frontmand, Saint Vitus har haft. Saint Vitus med Wino (og Wino i andre bands for den sags skyld) har man dog haft flere muligheder for at opleve i Danmark gennem årene. Det er blevet Reagers tur til igen at stå side om side med sine to gamle venner, Dave Chandler og Mark Adams. Og nu, hvor det var Reager, der var med på bandets to første og, ja, bedste studieplader, så skulle man fa'me da være en douchebag for at brokke sig.  
 
For: Fans af den fede doom som Black Sabbath, Pentagram, Trouble og Electric Wizard.

Pensum: 'Saint Vitus' (1984), Hallow's Victim' (1985).

 
GENFÆRD Copenhate, kl. 00:00
 
Fordi: Det er jo ikke alle, der har lyst til at slutte førstedagen af med en fest, så mens Exodus genopliver fordums storhed, og Night Fever splitter Pandæmonium ad, indvier Genfærd Copenhells nye scene, Copenhate, med en godt og grundigt fortørnet black metal, der læner sig mere op ad 90’ernes norske og svenske scene end den post-black, der synes at være blevet danskernes foretrukne black de senere år. Der er corpsepaint og dansksprogede tekster, og ueffent var det ikke, da Devilution så dem spille deres debutkoncert for bare tre måneder siden.
 
For: Dem, der ikke kan vente til Marduk om lørdagen

Pensum: Indtil videre blot bandets YouTube-kanal.


EXODUS – Hades, kl. 00:15


Fordi: Det legendariske thrashband er både grimmere, mere rå og mere pissed end alle de andre. Seneste udspil var muligvis ikke det stærkeste eller mest innovative, men live leverer de varen stående med foden på monitoren og smittende, nikkende nakker.

For: Fans af Kreator, Slayer og klassisk thrash.

Pensum: ’War is my Shepherd’, ’Toxic Waltz’.



NIGHT FEVER – Pandæmonium, kl. 00.15

Fordi: Night Fever er nok den mest hypede danske gruppe, vi er stødt på i år. Med god grund. Hardcoregruppen, der har sine rødder i Ungdomshuset i København, lever op til deres navn som et af landets vildeste livebands. De har faktisk eksisteret i seks år, men musikbranchens opmærksomhed synes først for alvor at være faldet på gruppen i kølvandet på deres anden udgivelse ’Vendetta’, der udkom i oktober sidste år. ”Night Fever gør det så godt, at det næsten er overjordisk,” lød det blandt andet i skribent Francos dom.

I januar stjal gruppen også opmærksomheden, da de væltede Vega til showcasen When Copenhell Freezes Over. Her var den udenlandske branche på besøg for at tage pulsen på det spirende metalmiljø, og Night Fever løb med tjansen med at spille på en hollandsk festival. Det har de netop gjort, hvor der igen var store klapsalver til bandet fra København. Når Night Fever går Copenhells lille scene lige efter torsdag midnat, skal man nok forvente årets vildeste hardcore-brag!

For: Fans af hardcore, moshpits, midlertidig sindssyge.

Pensum: ’Vendetta’.





Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her