Copenhell 2017: Guide til lørdagen

Der findes næppe nogen mere oplagt måde at slutte tre dages metalfest af med end Slayer. Men inden det når så vidt, er der både fællessang til Europe, prog, black og en række spændende bands, som vi guider dig til.

THE RAVEN AGE – Pandæmonium, kl. 12.15

Fordi: Det engelske bands metalcore balancerer fint mellem de hårde toner og de indbydende melodier.. Derfor er det ganske godt at stå op til en tidlig lørdag på festivalens sidste dag. Her er kroppen ved at være mærket af strabadserne, men The Raven Age leverer musik, der er så let at gå til, at det er perfekt til at få pulsen godt op til i en gang morgengymnastik med et stort smil på læben. Og hvis man afskyr alt, der har med metalcore at gøre, måske især den slags med meget rene, pæne vokaler, som netop The Raven Age dyrker så meget, så kommer pulsen jo også godt op, hvis man vil stå og skule lidt med en øl i hånden, mens vreden stiger. Alt imens humøret vil være højt på scenen, og The Raven Age helt sikkert vil gøre alt, hvad de kan for at skabe morgenfesten.

For: Fans af Parkway Drive og Bullet for My Valentine. Og ej at forglemme: Iron Maiden-fans, der bare må se, hvordan Steve Harris' søn George klarer sig på guitaren.

Pensum: ‘Darkness Will Rise’.



GHOST IRIS – Hades, kl. 13.15

Fordi: Ghost Iris er sandsynligvis et af Danmarks mest fremadstormende bands. Det djentede metalcore-band har for alvor fået hul igennem til udlandet, hvor danskerne blandt andet er på plakaten til UK Tech-Fest i starten af juli. Inden de drager til England, indtager bandet dog Copenhells næststørste scene lørdag tidligt på eftermiddagen.

Ghost Iris har været særdeles aktive, siden bandet blev dannet i 2012. Københavnerne albumdebuterede i 2015 med ‘Anecdotes of Science & Soul’ og har sidenhen turneret udlandet såvel som Danmark tyndt. Det er blandt andet blevet til koncerter på Euroblast i Tyskland, Tech-Fest i UK 2016 og Prime Is Coming. Sidstnævnte bragte bandet til Odense, Århus og København sammen med resten af Prime Collectives rock- og metalkaravane. I starten af året udgav bandet deres andet, anmelderroste album, ‘Blind World’, et album, som vi helt sikkert kommer til at høre meget til på Copenhell. Når Ghost Iris rammer Hades, kan der forventes en fandens tight koncert med masser af solid metalcore med progressive aner.

For: Fans af djent-inspireret metalcore. Periphery, Monuments og Veil of Maya.

Pensum: ‘Anecdotes of Science & Soul’ og ‘Blind World’.



BAEST – Pandæmonium, kl. 14.00.

Fordi: Aarhusianerne på kort tid er nået langt og med stor sandsynlighed vil nå endnu længere i de kommende år. De spillede deres debutkoncert på Royal Metal Fest i april 2016, deltog i Wacken Open Air Metal Battle samme år og har siden vundet flere og flere over med hver koncert, de har spillet. Nu står Copenhell så for tur til at smage på bæstets bestialske dødsmetal, der lyder som skåret direkte ud af den stockholmske muld, og som indtil videre er at finde på to udgivelser: en tre-numres demo og ep’en ’Marie Magdalene’, der begge udkom sidste år.

For: Fans af tidlig Entombed, Dismember, Grave og Bloodbath.

Pensum: ’Marie Magdalene’ og 'Demo'.



RISING – Hades, kl. 15.00

Fordi: Uanset om man spiller moderne eller gammeldags metal, er der nogle klassiske dyder, man ikke kan undslå sig. Den vigtigste blandt dem er riffet, og det er Risings bagmand, Jacob Krogholt, fuldt bevidst om. Det er ikke for ingenting, at bandet har taget navn efter Rainbow-pladen, og halvfjerdsernes betonrock ligger da også som en solid basis for Risings sludge metal. Med tilføjelsen af Morten Grønnegaards varierede vokal og en ekstra guitar har Rising da også forløst det potentiale, der har ligget i deres musik siden de første udgivelser, og det fik vores anmelder sikkerhed for, da bandet fornylig spillede på et gammelt dansested ude i skoven på Bornholm. Den eneste skov, vi får at se på Copenhell, bliver de knyttede næver, der per refleks kommer til at skyde i vejret fra publikum, når Rising rammer den helt rigtige kombination af twinleads, fistelsang og tunge riffs.

For: Fans af Mastodon, Kylesa, Baroness.

Pensum: ‘All Dirt’.



HATESPHERE – Helviti, kl. 16.00

Fordi: Hatesphere er et af de største navne i dansk metal og har siden deres albumdebut i 2001 konstant leveret tunge og højenergiske plader og koncertoptrædener inden for den thrashede del af dødsmetal. Trods en del udskiftninger i bandet i den første halvdel af levetiden har Hatesphere de senere år haft et stabilt line-up med Peter Lyse Hansen på guitar, Esben Hansen på vokal, Mike Park på trommer, Jimmy Nedergaard på bas og Jakob Nyholm på rytmeguitar. I februar åbnede Hatesphere den nye Royal Arena i København som support for Metallica og har lige været på en europæisk turne med Crowbar. Det er et band, der gennem tiderne har udsendt anmelderroste plader som ’The Sickness Within’, 'To the Nines', ’Serpent Smiles and Killer Eyes’ og ’The Great Bludgeoning’. Deres seneste, ’New Hell’, er fra 2015. Forvent fuld damp på kedlerne og et band i topform.

For: Fans af The Haunted, Illdisposed m.fl.

Pensum: ’The Sickness Within’, ’New Hell’.



LOST SOCIETY – Pandæmonium, kl. 17.15

Fordi: Der er dømt vaskeægte finsk frasj, som – ligesom så mange andre retro-thrash metal-bands på Copenhell de senere år – leverer det perfekte soundtrack til din eftermiddagsbrandert med tilhørende bajselademosh. Denimveste, knallertbandekor, sange om alkohol og om at moshe, stramme jeans og hvide hi-top sneakers – Lost Society har hele thrashpakken. Hvis du kan huske noget som helst af koncerten bagefter, er det din egen fejl.

For: Fans af Moshere, fans af retro-thrash (Municipal Waste, Havok, Warbringer et al).

Pensum: 'Braindead', 'Terror Hungry', 'Fast Loud Death'.



HULDRE - Hades, kl. 17:30

Fordi: De danske folkemetaldarlings vil sprede gode vibrationer og sammen med publikum skabe den folkefest, folkemetallen efterhånden er kendt for at skabe på Copenhell. Forvent hyggelig stemning og ... dans. Huldre er dog mere end en fest, for de har et usvigeligt sikkert greb om den folkemusikalske del, der er langt mere autentisk i sit udtryk end de fleste i genren.

For: Folkemusikalsk interesserede og folk, der kan lide at klæde sig ud som skov.

Pensum: 'Tusmørke'.



EUROPE – Helviti, kl. 18.45

Fordi: Svenskerne er mere og andet end ’The Final Countdown’. Deres megahit er både deres force og akilleshæl. Mange tror fejlagtigt, at Europe bare er flødepop fra MTV i firserne. Det er delvist sandt, men der er også mere og andet end det keyboard og den intro gemt i Europe. Så sent som i 2015 udsendte Europe deres 10. album med titlen ’War on Kings’, der af vores anmelder fik 4 ud af 5 og bl.a. fik følgende ord med på vejen:

’Europe er ikke kun gode sangskrivere, men også et stærkt band med meget mere end letkøbte melodier på menuen.’

Der er naturligvis også de helt store hits udover ’The Final Countdown’, der tæller sange som ’Rock the Night’, ’Carrie’, ’Open Your Heart’ og ’Cherokee’. Forvent de fleste drypvis under koncerten på Copenhell, der dog heldigvis også vil bære præg af deres andre hard rock-udgivelser og sange. Sidst Europe var i Danmark, var i 2015, da de gæstede Amager Bio, hvor vores anmelder ikke var imponeret. Forhåbentlig har de strammet lidt op, når de skal stå på den store scene på Copenhell.

For: Fans af hård rock som Def Leppard, Whitesnake og (tør man sige det?) Bon Jovi.

Pensum: ’War On Kings’, ’Start From the Dark’, ’The Final Countdown’.



MEMORIAM – Pandæmonium, kl. 20.15

Fordi: Memoriam har dødsmetal i blodet. Trve dødsmetal, vel at mærke! Hvor alle nyere bands i genren drømmer om at kunne levere deres old school materiale med lige så sikker en hånd som Memoriam, tager dette nye firkløver rent faktisk stikket hjem. Det har sin begrundelse. For selvom Memoriam er et nyt navn på scenen, vil medlemmerne i bandet sandsynligvis vække genklang hos mange publikummer på Copenhell. Forsanger Karl Willets og trommeslager Andy Whale har ikke udgivet plader sammen siden legendariske Bolt Throwers glansperiode fra slut-80'erne til midt-90'erne. I Memoriam får de selskab af to gutter fra Benediction, der alene med Birmingham som hjemstavn har metalmusikken i blodet mere oprigtigt end de fleste. At Memoriam giver deres debutkoncert i Danmark på Pandæmonium, samtidig med at Overkill indtager Hades til thrash metallernes første festivalkoncert i landet siden '93, er programmæssigt et af årets større mash ups på Copenhell. For hvem skal man vælge? Falder valget på Memoriam, er man garanteret old school død leveret af skelsættende musikere inden for genren.  

For: Fans af Bolt Thrower, Benediction, Napalm Death.

Pensum: 'For The Fallen'.



OVERKILL – Hades, kl. 20.15

Fordi: Ikke siden 1993 har Overkill stået på en dansk festival. Det var på Roskilde Festival om søndagen, hvor vennerne fra Anthrax også spillede. Da thrash metallens koryfæer som Metallica, Megadeth, Exodus og Slayer pionerede med genren på den amerikanske vestkyst, repræsenterede Anthrax i New York og Overkill en spytklat væk i New Jersey genren på østkysten. Overkill har eksisteret siden 1980. Først under andre navne og primært som coverband, der spillede Ramones og Mötorhead, hvis klassiker Overkill endelig valgte at opkalde sig efter. De tidlige år talte også mange forskellige medlemmer, blandt andre guitaristen Dan Spitz, der smuttede i 1983 for at slutte sig til Anthrax og spille den hårde nye stilart, der senere blev kendt som thrash. Overkill fangede den også, men debuterede først i 1985 med ’Feel the Fire’.

Det var dog først på efterfølgeren ’Taking Over’ i 1987, at Overkill virkelig viste deres værd og fik opmærksomhed. Succesen førte dem til Europa, hvor de samme år debuterede på dansk grund på Carlton på Vesterbro i København. Efter ’Taking Over’ fulgte de succesen op med en håndfuld seje plader, der netop gjorde dem til et navn, der var Roskilde Festival værdigt. Mens Metallica skiftede gear og blev kommercielle, så undveg Overkill nemlig ikke fra thrashens formel. Faktisk blev de hårdere, og det er svært ikke at forestille sig, at Pantera har lyttet godt efter ’Horrorscope’ i 1991, da de året efter udsendte ’Vulgar Display of Power’!

Men ligesom metal generelt havde det svært fra midten af 1990’erne, var Overkill ingen undtagelse. En håndfuld guitarister har været inde og ude af Overkill fra midt-90’erne og musikken var ikke, hvad den havde været.  Overkill fandt dog formen igen i det nye årtusinde, hvor sanger Bobby "Blitz" Ellsworth og bassist D.D. Verni er still going strong som gruppens eneste originale medlemmer siden dannelsen. På Copenhell har de en helt ny mand på trommerne, der for få måneder siden gæstede Beta med Flotsam and Jetsam, som han også spiller trommer i, når han ikke også spiller trommer i Shadows Fall.

Det er absolut rutineret band, der er årets store thrash-indslag på Copenhell. Og de skal nok få publikum med sig. De var i hård form på Wacken Open Air i 2012, og sidst de spillede i Danmark nedlagde de Amager Bio i 2013. ”Overkill gav 90 minutters thrash i særklasse, der blev spillet med en voldsom udladning af energi, og som gik lige i metal-hjertet,” skrev skribent Pilgaard i sin anmeldelse og gav fem firkanter. Der er uden tvivl lagt op til et gedigent gensyn lørdag aften på Copenhell!

For: Fans af fed thrash metal i stil med Testament, Exodus og Anthrax.

Pensum: ’Taking Over’, ’Under the Influence’, ’Years of Decay’, ’Horrorscope’, ’The Electric Age’.



ROB ZOMBIE – Helviti, kl. 21.30

Fordi: Den 52-årige forhenværende frontmand i White Zombie lige akkurat leverer den form for hoppeborgmelodiøs, ligkistelugtende groove metal, der forhåbentlig får yngre som ældre headbangers på Refshaleøen til i samlet festlig flok at svede alle rester af jordslået gammelmandssved ud. Hvilken retning Zombie selv vælger at hoppe i – om det bliver i retningen af en "fuldfed monsterfest" som på Roskilde i '14, eller om han springer i retningen af den uvedkommende ballonfest, som han gav under sit sidste besøg i landet i Vega i 2015 – må vi vente til lørdag aften på Helviti for at finde ud af. Sikkert er det, at festivalens guitarekvilibristiske publikum vil savle oppe foran scenen, når Zombies sidemand John 5 som altid giver en opvisning i sikker stil. 

For: Fans af Rick Baker, Tom Savini og Alice Cooper. 

Pensum: 'Hellbilly Deluxe' (1998), 'Educated Horses' (2006), 'LA Sexorcisto: Devil Music Vol. 1' (1992), 'Astro Creep: 2000' (1995).



OPETH – Hades, kl. 22.45

Fordi: Vi efter flere fejlplaceringer reelt set stadigvæk mangler at opleve en dansk festivalkoncert med Mikael Åkerfeldt og co., der viser Opeths sande formåen. Dermed selvfølgelig ikke sagt at vi ikke har oplevet flere gode koncerter med de svenske ex-dødsmetallere. Det har vi. Blandt andet så sent som sidste år, hvor femkløveret fra Stockholm spillede Koncertsalen nærmest forbilledligt op. Samt på Roadburn Festival i 2014, hvor Opeth viste, at de har det i sig, der skal til for at levere en decideret fremragende koncert også under festivalbetingelser. Men nej, på dansk festivaljord var hverken deres optræden på Copenhell i 2011 eller for den sags skyld Roskilde i 2006 gode oplevelser. Derfor tager vi hatten ekstra meget af for Copenhell, der i år har valgt at placere bandet på scenen Hades, hvilket er en nedskalering sammenlignet med bandets koncert på den væsentlig større Helviti-scene i 2011. At Opeth i år samtidig får lov til at gå på scenen efter mørkets frembrud, lover kun godt. Så er man i stødet til indfølte aggressioner som opvarmning til Slayer, er det her, man skal ryste sit garn.

For: Fans af Yes, Camel og Napalm Death. 

Pensum: 'Orchid' (1995), 'Deliverance' (2002), 'Ghost Reveries' (2005), 'Heritage' (2011).



MYRKUR – Pandæmonium 23:30

Fordi: Myrkur genskaber den nordiske black metal, som blandt andet Ulver og In the Woods... gjorde det, da de to norske bands var i starten af deres respektive karrierer. Samtidig er kærligheden til den traditionelle nordiske musik stor, og melodierne er storladne, smukke og rørende.

Myrkur med Amalie Bruun i front har måtte høre meget, specielt herhjemme, sjovt nok, for bare at være en kopi og kun få opmærksomhed for at være et black metal-projekt fra en kvinde. Heldigvis har Myrkur været fløjtende ligeglad og har i kraft af stædighed, insisteren og hårdt arbejde fået bevist, at her er noget at komme efter, hvis man går efter skønne, nordisk-inspirerede melodier over en harsk bund af black metal. Og fra vores seneste Sweden Rock-dækning lyder det, som om formen er i top, og det er nu, Myrkur endelig kan få lov at overbevise de sidste hjemlige skeptikere. Det kan kun blive smukt i sommernatten foran Copenhell, der har en god traditionen med stærke koncerter fra danske bands, der spiller ud på aftenen på Pandæmonium-scenen.

For: Fans af tidlig Ulver og Kari Rueslåtten (vokalisten i 3rd and the Mortal).

Pensum: ‘M’.



SLAYER – Helviti, kl. 00.15

Fordi: Behøver du virkelig en grund?

Pensum: Hele striben af album fra 1983-1990.



THE BLACK DAHLIA MURDER – Pandæmonium, kl. 01.45

Fordi: Er man true, så er altid plads til én mere, og du har lige set Slayer, og nu skal den sidste nat på Copenhell fandeme rundes af med en omgang amerikansk dødsmetal i den mere melodiske ende. Med sig har de stadig ’Abysmal’ (2015), der efterhånden HAR et par vintre på ryggen. Hvis du ikke har drukket nok ævle bævle til at kunne synge MED på ’Fjæsing’, så burde du være at finde Pandæmonium, når sidste koncert lukker festivalen ned.

For: At The Gates, Carcass, Arsis.
 

Pensum: ’Unhallowed’, ’Nocturnal’.



RED WARSZAWA – Hades, kl. 01.45

Fordi: Der tegner sig en (ufrivillig) tradition her. Forrige år lukkede hele Danmarks pubertære yndlings-heavy metal-drankerband Red Warszawa Copenhell med et brag af en brandert på Pandæmonium-scenen. Sidste år gentog de så succesen på Hades, men med mindre succes – ifølge vores anmelder fordi bandet simpelthen var for ædru! Dette år har de så valgt at annoncere sig selv som hovednavn – hvilket har medført, at de endnu engang får muligheden for at lukke ballet.

Så vi håber, at Red Warszawa tager kritikken til sig og lader lørdagens fest og Copenhell 2017 ringe ud i en ordentlig koger, hvor Lækre Jens glemmer teksterne, og Heavy Henning viser røv (og løg ... og pik), mens der spilles suveræne evergreens, singalong-hits og dybt relaterbare sange som ’Skinboy’, ’Generationen der ikke må heile’, ’Bollet ihjel af hest’ og ’Tror du det er for sjov jeg drikker’.

På den seneste udgivelse, livepladen ’Man kan godt høre det er live’, åbner Lækre Jens første nummer med ordene: ”Så velkommen til mega-homo-hævi-partyyy!” Og det er lige netop sådan et, vi håber på!

For: Fans af dårlig humor.

Pensum: Intet, bare husk alkohol!