Copenhell 2018: 7x nye navne Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f4/ea/d5/23985-h1w0760-1384249615-7-1511828384.jpg
27. November 2017    

Syv nye navne på Copenhell. Det er de største af de nyere og de mest vedholdende af de ældre, Copenhell føjer til plakaten for sommerens festival.

Titel
+ Bullet for My Valentine + Corrosion of Conformity + Suffocation + Crossfaith + Santa Cruz + Thy Art Is Murder
Spillested
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

At Copenhell er en festival for hele metalpublikummet, vidner den seneste opdatering om. De syv navne, vi offentliggør i dag, er hver for sig næsten så forskellige, som det lader sig gøre inden for metal: fra emo til screamo, fra stener til glam og fra to forskellige generationers død til dancebeats.

Metalpuristerne burde kunne mærke en trykken for brystet nu, men resten af os kan glæde os over det alsidige program, der er ved at tegne sig. Læs om de syv nye navne på plakaten, hvor der både er ældre kultnavne, yngre storsællerter og genopførelse af en fest fra en sci-fi-film.


Avenged Sevenfold:
“Jeg må ikke sige noget lige nu. Men jeg kan da afsløre, at vi nok skal komme tilbage. Vi elsker at være i Danmark.”

Johnny Christ var hverken til at hugge eller stikke i, da Devilution snakkede med bassisten for et par uger siden, men det, vi havde regnet ud ved at tjekke offentliggørelser fra omkringliggende festivaler og bandets egen turnéplan, viste sig da at holde stik: Avenged Sevenfold er bekræftet som et af hovednavnene til Copenhell 2018. Og det kan godt være, at de fleste metalfans over 40 er overraskede over, at bandet er i den liga nu, men for dem, der har fulgt dem siden begyndelsen omkring årtusindskiftet, er det indlysende. I USA har Avenged Sevenfold længe været et af de allerstørste navne i metal, og de har udviklet sig med deres fans fra at være metalcore fuld af teenage-angst over heavy metal med hard rock-attitude og kæmpehits til sidste års voldsomt prætentiøse og imponerende gennemførte ‘The Stage’. Den plade er netop blevet genudgivet i en udvidet udgave, og til sommer får de danske fans så chancen for at få rådet bod på dette forårs lidt skuffende koncert i Royal Arena.



Læs alt om Avenged Sevenfold her.

Læs vores anmeldelse af ‘The Stage’ her.

Læs vores koncertanmeldelse fra Royal Arena i marts her.

Læs vores seneste interview med bandet her.


Bullet for My Valentine:
Da emo-bølgen var på sit højeste i midt-00’erne, var britiske Bullet for My Valentine et af de bands, der gjorde sig særligt bemærkede. På trods af at deres sangtekster fulgte genrens klassiske følelsesladede model, var musikken i den tungere ende og havde tydelige elementer af klassisk heavy metal, hvilket lod dem komme ud til et bredt publikum. Bandets populære debutalbum, ‘The Poison’, udkom i 2005 og sikrede dem blandt andet en US-tour med Rob Zombie og ikke mindst yderst succesfulde opfølgere, hvoraf flere kom på tredjepladsen på Billboards hitliste. Selvom bandets helt store hits som ‘4 Words (To Choke Upon)’, ‘All These Things I Hate (Revolve Around Me)’, ‘Scream Aim Fire’ og ‘Waking the Demon’ er godt og vel et årti gamle og vel hører Copenhell-publikummets folkeskole- og gymnasietid til, er bandet den dag i dag stadig en af de bedst sælgende britiske rockgrupper i historien med hele fem millioner solgte plader på verdensplan. Da Bullet For My Valentine gæstede betonfestivalen tilbage i 2011, var det ikke en af de helt store koncertoplevelser, men mon ikke de kan gøre det bedre næste år?

">  

Læs alt om Bullet for My Valentine her. 

Læs vores seneste koncertanmeldelse her.  


Corrosion of Conformity:
En god del af Copenhell-deltagerne vil dog også være gamle nok til at kunne huske, hvordan ‘Blind’ ramte som en sløvt slynget knytter i 1991. Hardcore-bandet havde fundet ud af, at hvis de alligevel var baske-skæve, gav det mere mening at spille Black Sabbath-påvirket stoner metal og finde på verdens tungeste riffs end at spille hardcore. Med efterfølgeren, den mere tighte og velproducerede ‘Deliverance’, fik de deres første hits med sangene ‘Albatross’ og ‘Clean My Wounds’, og Phil Anselmo fra Pantera fandt ud af, at det her kunne han godt lave en succes på. Så han hentede forsanger og guitarist Pepper Keenan over i sit sideprojekt Down, og det betød, at Corrosion of Conformity efterhånden trådte i baggrunden. Efter at have været ude af bandet i ti år vendte Pepper Keenan dog tilbage i 2015, og til januar har stonerne annonceret deres første album med ham i front i 13 år, ‘No Cross No Crown’. 



Læs alt om Corrosion of Conformity her. 

Læs vores anmeldelse af ‘In the Arms of God’ her. 

Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Læs vores interview med Corrosion of Conformity fra Devilutions første år her. 


Suffocation:
Legendarisk fee’ døø’ til folket og nørdede musikere! Brutalitet, teknisk svære guitarriffs og blastbeats i hobetal er grundingredienserne hos dødsmetalkongerne, der allerede med deres debutalbum ‘Effigy of the Forgotten’ fra 1991 dikterede dødsmetallens udvikling. Genrens uskrevne tradition om at have utallige line-up-skift gælder naturligvis også for amerikanske Suffocation, der dog gennem hele karrieren har beholdt hovedpersonerne og nogle af genrens absolut største skikkelser: Grundlæggeren af det klassiske dødsmetalgrowl, Frank Mullen, og leadguitarist Terrance Hobbs, der særligt har gjort sig bemærket med sin innovative tilgang til spilleteknikker.

Bandets otte studiealbum og to ep’er – hvoraf debuten, ‘Human Waste’ fra 1991, i øvrigt var den første cd, der nogensinde blev udgivet på Relapse Records – har været af blandet karakter, hvor særligt deres nyeste udgivelse ‘...Of the Dark Light’ ikke har levet op til deres normale høje standard. Heldigvis tyder deres seneste besøg her i landet på, at de nok skal komme det efter, når de besøger os til sommer.



Læs alt om Suffocation her.

Læs vores anmeldelse af ‘... Of the Dark Light’ her. 

Læs vores seneste koncertanmeldelse her.  

Læs vores seneste interview med Suffocation her. 


Thy Art Is Murder:
Når Thy Art Is Murder besøger Copenhell til sommer, er det fire år siden, de sidst gæstede festivalen. Dengang spillede bandet en svært definerbar omgang smadder, som ikke overbeviste vores anmelder. Rigtig meget er sket for den australske kvintet siden da. Der er blevet leget stoledans om forsangerpladsen, en konkurrence, Chris McMahon endte med at vinde, efter han ellers selv havde forladt den. Mere relevant er udgivelsen af bandets to seneste udgivelser. ’Holy War’ (2015) og dette års ’Dear Desolation’. To stærke plader, der har givet bandet en plads som et af de bedste nuværende deathcore-bands.

Australierne har efterhånden gæstet Danmark flere gange siden 2014. Både som opvarmning for landsmændene fra Parkway Drive og senest som hovednavn, da bandet lagde Lille Vega ned på en særdeles brutal deathcoreaften. At bandet vender tilbage til Copenhell og får mulighed for at tage revanche for koncerten i 2014, er kun velfortjent. Denne gang vil det sandsynligvis være klart for alle, hvilken type smadder Thy Art Is Murder begår sig i. Potent og aggressiv deathcore, der ikke sparer på mulighederne for at starte circlepits eller moshe igennem.



Læs alt om Thy Art Is Murder her. 

Læs vores seneste pladeanmeldelse her. 

Læs vores seneste koncertanmeldelse her.



Crossfaith:
Du ved godt de der festscener, der altid er i store sc-ifi-film, hvor folk har aparte looks og vælter rundt til musik, der er lige dele breakbeats, metalriffs, skrig og skønsang? Det er sådan en scene, japanske Crossfaith har tænkt sig at opføre på Copenhell. De gamle, sure metallere og de unge purister får travt med at søge i dækning, når japanske Crossfaith går på med en DJ og et look, der blander ‘Mad Max’ og ‘The Matrix’. Det sidste er faktisk ikke helt ved siden af, for bandet har tidligere udgivet pladen ‘Zion’, der var opkaldt efter menneskenes sidste by i ‘Matrix’-filmene (og lige præcis ikke alle de andre betydninger, der kunne ligge i det ord). Crossfaith er dog ikke bange for maskinerne, men blander kækt The Prodigy med Slipknot. Der er altså masser af opklippede rytmer, masser af skrig – og efter sigende en kæmpe fest, hvilket ikke kan komme helt bag på én, når det drejer sig om et band, der tidligt hittede med singlen ‘Jägerbomb’. Devilution missede Crossfaith, sidst de spillede i Danmark i Vega for fire år siden: På Copenhell 2018 får vi chancen for at gøre det godt igen.




Santa Cruz:
Copenhell kan dårligt beskyldes for at have favoriseret glam metal gennem tiden, men nu gør de indhug i storebroderen Sweden Rocks kernepublikum med Santa Cruz. Håret er blond og permanentet, og de veltonede overkroppe har en lød, der ikke ligner noget, der kommer af sig selv i hjembyen Helsinki. Finnerne har med andre ord præcis det look, der skal til, og de har musikken til at bakke det op: tung, metallisk glamrock med store, svulstige omkvæd. Santa Cruz er nemlig ikke blege for at indrømme, at de har ivrigt bankende pophjerter, og de har lavet cover af One Direction til at bevise, hvor frygtløse de er. Pas på med smøgerne oppe foran scenen: Der bliver smeltet et nyt hul i ozonlaget, når dåsen med hårlak bliver trykket i bund af Santa Cruz.

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her