Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2018: Guide til lørdagen

Populær
Updated
Copenhell 2018: Guide til lørdagen

Copenhells sidste dag tager metalpublikummet behørigt med rundt i hele musikmanegen, inden den niende festival slutter og efterlader os med tømmermænd, hidsige diskussioner og forhåbentlig lige så mange gode minder som de forrige år. 

Titel
Livløs + Suffocation + Kellermensch + W.A.S.P. + Igorrr + Helloween + Satyricon+ Sodom m. fl.
Spillested
Dato
23-06-2018
Fotograf
Jacob Dinesen

Det er sidste dag på Copenhell, og der er dermed kun én rigtig vej at gå: Fremad med fuld smadder! Gå i Biergarten, smadreland, vikinge-spa, moshpit, crowdsurf, på scoretogt. Ifør dig banankostumer (nej, lad hellere være med det. På forhånd tak, red.), corpsepaint, battlevest eller hvad fanden der nu redder din dag. Ikke mindst – kom op foran scenerne, og vrid det sidste liv ud af Copenhell 2018.

THE SLEDGE – Pandæmonium, kl. 12.15 

Fordi: The Sledge er et dansk band, der opstod i asken af Hjortene, og som til forskel herfra synger på engelsk. Debutalbummet ’On the Verge of Nothing’ udkom 15. juni og er optaget over to dage som en nærmest 1:1 jamsession med talrige indslag fra blandt andre Lorenzo Woodrose. The Sledge er autentisk råhed, der ikke let kan puttes i kasser. Stonerrock, hard rock, eksperimenterende heavy? Bedøm selv, hvis du i forvejen kan lide tung, transcendental musik.

For: De, der foretrækker at supplere basiskosten med syre og er til melodiøs, inderlig tråd som Baby Woodrose, On Trial og The Sword.

Pensum: 'On the Verge of Nothing'.



LIVLØS – Hades, kl. 13

Fordi: Danske Livløs har eksisteret siden 2014, og efter en ep i 2016 barslede de med deres debutplade ’Into Beyond’, der udkom tidligere på året. Melodisk dødsmetal med brutale skrig fra forsanger Simon Olsen, der også er kendt for sin rolle i Baest. Livløs er et af de nye danske bands, der har ambitioner på vegne af sig selv og metalgenren, og energien er i hvert fald ikke til at tage fejl af.

Livløs vil være pedalen i bund fra start til slut, hvis de koncerter, vi har oplevet med dem, fortæller om det generelle niveau live. De vil utvivlsomt kunne sparke liv i kludene på ethvert publikum, der bare tilnærmelsesvis har tilbøjelighed til at ryste træbenet.

For: Fans af Black Dahlia Murder, The Haunted og Hatesphere.

Pensum: 'Into Beyond'



JAKOB STEGELMANN & ORKESTER – Helvíti, kl. 14.15

Fordi:
Power metal uden metal: Den evige teenager-nørd, compterspilspioner og fantasyforkæmper Jakob Stegelmann vækker Copenhell lørdag eftermiddag med en koncert af de helt særlige. Værten fra TV-programmet Troldspejlet har fået stillet Aarhus Symfoniorkester til sin rådighed, og dem vil han guide gennem et udvalg af de bedste kendingsmelodier fra fantasyens univers. 

“Men det er da ikke metal,” siger du? Godt, så vis os den metalfan, der ikke er skabsfan af ‘Game of Thrones’. Vis os den headbanger, der ikke har siddet fordybet i ‘Ringenes Herre’. Vis os den mand og den kvinde, der ikke inderst inde gerne vil være Han Solo og Prinsesse Leia. Nej vel?

Jakob Stegelmann kommer som nørdernes evigt heltemodige forsvarer. Og lad os bare indrømme det: På Copenhell er vi alle sammen lidt nørder. Selv core-typerne.

For: Dem med dødsgardist-tatovering på underarmen, IT-sikkerhedsfolkene, dem med briller og dem, der trækker vejret.

Pensum: Som minimum startpakken til ‘Magic: The Gathering’.

DEFECTO – Hades, kl. 15.15

Fordi: Danske Defectos anden fuldlængde 'Nemesis' udkom i starten af vinteren og scorede mange gode anmeldelser – og en meget diskuteret en af slagsen her på sitet.

De har inden for det sidste års tid varmet op for både Metallica og Rammstein og i øvrigt turneret landet flittigt rundt med deres metalliske progrock, hvor der er plads til både thrashede riffs, store omkvæd og et solidt symfonisk backingtrack.

I front står stortalentet Niclas Sonne, der mestrer både ren sang og growl meget overbevisende, og ligesom leadleadguitarist Frederik Møller spiller han soloer med teknik og tempo i international klasse. Her er plads til både vindmaskine, guitarheroisme og store armbevægelser.

For: Dem der ynder deres metal melodisk og thrashet som Metallica, men samtidig teknisk og progressiv som Symphony X

Pensum: 'Nemesis'

">

NOTHING MORE – Pandæmonium kl. 15.30 

Fordi: Hvis man ikke allerede har været så heldig at stifte bekendtskab med amerikanske Nothing More, er det absolut anbefalelsesværdigt at give kvartetten et lyt på Copenhell. Bandet er dannet tilbage i 2003 og spiller en blanding af alternativ metal og hard rock. Bandets karriere har været præget af et utal af udskiftninger – senest i 2015, hvor Ben Anderson overtog pladsen bag trommerne. Til trods for de mange udskiftninger har Nothing More udgivet fem plader, hvoraf den forrige udgivelse 'Nothing More' (2013) for alvor har givet amerikanerne et gennembrud, der sidste år blev opfulgt af 'The Stories We Tell Ourselves'.

Nothing More gæstede KB18 i 2015, hvor de efter sigende skulle have spillet en medrivende koncert. De skulle også have spillet på Copenhell sidste år, men som bekendt måtte de melde afbud. Når kvartetten gæster Refshaleøen, kan vi forvente en varieret sætliste, der både består af sublimt velspillet alternativ metal som 'This Is the Time (Ballast)' og singalong-venlig, emotionel hard rock som på 'Here's to the Heartache'.

For: Trommeslagere, der inderst inde ønsker at være forsanger. 

Pensum: Ja, så meget har bandet jo heller ikke udgivet. Så start med debuten, 'Nothing More', og sæt derefter opfølgeren, 'The Stories We Tell Ourselves', på.

">

STEEL PANTHER – Helvíti, kl. 16.15

Fordi: Man kan snildt argumentere for, at Steel Panther ikke er et rigtigt band, men mere en joke eller måske en pastiche over 80'ernes glamrock. Alle klichéer tages i brug, alt overgøres, og musikken er en kopi af alt fra årtiet med det store hår og ditto armbevægelser – selv Steel Panthers lange lokker er parykker.

Men samtidig spiller og synger kvartetten bedre end de fleste af bandene fra dengang, og selvom deres sange er en form for parodier, er melodierne på et tilpas højt niveau. Du får altså ingen stor kunstnerisk oplevelse med Steel Panther, ej heller noget som helst nyskabende, men amerikanerne kan godt levere en underholdende og festlig koncert – hvis du altså ikke har hørt deres jokes lidt for mange gange før.

For: Fans af Poison, som ikke er blege for at vise hud.

Pensum: 'All You Can Eat'. Med sangtiter som 'Bukkake Tears' og 'Fucking My Heart In The Ass' er den altid en sikker vinder.

">

SUFFOCATION – Pandæmonium kl. 17.15

Fordi: Legendarisk fee’ døø’ til folket og nørdede musikere! Brutalitet, teknisk svære guitarriffs og blastbeats i hobetal er grundingredienserne hos dødsmetalkongerne, der allerede med deres debutalbum ‘Effigy of the Forgotten’ fra 1991 dikterede dødsmetallens udvikling. Genrens uskrevne tradition om at have utallige lineup-skift gælder naturligvis også for amerikanske Suffocation, der dog gennem hele karrieren har beholdt hovedpersonerne og nogle af genrens absolut største skikkelser: Grundlæggeren af det klassiske dødsmetalgrowl Frank Mullen (i hvert fald lidt endnu) og leadguitarist Terrance Hobbs, der særligt har gjort sig bemærket med sin innovative tilgang til spilleteknikker.

Bandets otte studiealbum og to ep’er – hvoraf debuten, ‘Human Waste’ fra 1991, i øvrigt var den første cd, der nogensinde blev udgivet på Relapse Records – har været af blandet karakter, hvor særligt deres nyeste udgivelse ‘...Of the Dark Light’ ikke har levet op til deres normale høje standard. Heldigvis tyder deres seneste besøg her i landet på, at de nok skal komme det efter, når de besøger os til sommer.

For: Fans af død, der gerne må være en tand mere teknisk og brutal end Cannibal Corpse.

Pensum: 'Pierced From Within' for sangskrivningen og produktionen. Må det gerne kradse lidt mere, så fortsæt med 'Effigy Of The Forgotten'

">

KELLERMENSCH – Hades, kl. 17.30

Fordi: Det er med stor glæde, at man kan konstatere, at Kellermensch fortsætter deres sejrsrunde efter et imponerende 2017. ’Goliath’ er en sublim dansk udgivelse – én af de bedste fra sidste år. Kellermensch forsvandt pludseligt fra den danske musikscene i 2012, og ingen kunne støve nyt op fra bandet i fem triste år. Det viste sig senere, at det skyldtes en skriveblokade. Man trak stikket. Men når man trækker stikket, bliver der heldigvis mørkt og dystert, og det er omgivelser, som et kældermenneske nu engang trives i. Kellermensch blander det våde og kolde med en symfonisk melankoli, men placerer sig et godt stykke fra den type “symfonisk” musik, man normalt finder på en metalfestival. På ’Goliath’ eksperimenteres der både med cello, violin, kontrabas og orgel. Der er med andre ord ikke meget guitarlir eller fadølsfest over Kellermensch, men man skal nok alligevel finde vej mod barerne, inden ’Army Ants’ skyller ind over Refshaleøen.

For: Fans af Arcade Fire, Neurosis og melankolsk rock/metal generelt.

Pensum: Der er ingen grund til ikke både at give den selvtitulerede debut og sidste års "comeback"-plade 'Goliath' et ordentlig lyt inden showet.

">

W.A.S.P. – Helvíti, kl. 18.45

Fordi: Der er ingen ironi at spore hos Blackie Lawless, når han teatralsk og overbevisende manifesterer sig i læderfryns, anarkistisk hårpragt og markedets strammeste buks, præcis som i de spæde dage med W.A.S.P., da de sendte rystelser gennem Amerika i 80'erne. 

Vi har inden for en kort årrække set dem live, både under åben himmel på Wacken Open Air og Sweden Rock Festival samt på mindre klubscener i Malmö og Helsingborg med et blandet resultat til følge. Dog altid med Lawless' vokal som et eftertrykkeligt granatchok, der baner vej for de lyttevenlige melodiers tsunami mod scenekanten. Copenhell kan klappe sig selv på skulderen over denne booking af et band, der med undtagelse af koncerten på Voxhall i november sidste år er yderst sjældne gæster i Danmark.

For: Fans af læderfrynser og vildskab.

Pensum: 'The Crimson Idol', 'W.A.S.P', 'Kill Fuck Die', 'Golgatha'

">

CORROSION OF CONFORMITY – Hades, kl. 19.45

Fordi: En god del af Copenhell-deltagerne vil være gamle nok til at kunne huske, hvordan ‘Blind’ ramte som en sløvt slynget knytter i 1991. Hardcorebandet havde fundet ud af, at hvis de alligevel var baskeskæve, gav det mere mening at spille Black Sabbath-påvirket stoner metal og finde på verdens tungeste riffs end at spille hardcore. 

Med efterfølgeren, den mere tighte og velproducerede ‘Deliverance’, fik de deres første hits med sangene ‘Albatross’ og ‘Clean My Wounds’, og Phil Anselmo fra Pantera fandt ud af, at det her kunne han godt lave en succes på. Så han hentede forsanger og guitarist Pepper Keenan over i sit sideprojekt Down, og det betød, at Corrosion of Conformity efterhånden trådte i baggrunden. Efter at have været ude af bandet i ti år vendte Pepper Keenan dog tilbage i 2015, og til januar har stonerne annonceret deres første album med ham i front i 13 år, ‘No Cross No Crown’. 

For: Stonerne, der savner noget Down og Kyuss på festivalen.

Pensum: *Deliverance' og 'Wiseblood', som begge fortsat vejer tungt på deres sætliste

">

IGORR – Pandæmonium kl. 20

Fordi: Mens Helloween og Ozzy står som pejlemærker i metallens historie, så tager vi også på festival for at skue mod nye musikalske horisonter. På Copenhell 2018 får vi i den grad muligheden, når det selvudnævnte baroquecore-projekt Igorrr for første gang indtager en dansk scene.

Vi har tidligere være meget klare i spyttet angående det franske projekt. Der er simpelthen intet, der lyder som det, bagmanden Gautier Serre skaber. Vi kvitterede derfor også med fem firkanter i anmeldelsen af deres tredje plade, ’Savage Sinusoid’, der udkom i år.

Med en blanding af breakcore, barok, balkan og black metal skulle man tro, at resultatet kun kunne være en musikalsk pærevælling. Men nej. Der er en identitet at finde, hvor man skulle tro, at ingen fandtes. Det gør det bestemt ikke værre, at Serre medbringer to store vokaltalenter i form af skrighalsen Laurent Lunoir og den klassiske sangerinde Laure Le Prunenec.

Igorrr bliver uden tvivl en unik oplevelse på Copenhell 2018. Om de fejler eller vinder; om man synes, de står for en opvisning i tåbelighed eller den utæmmede kreativitets sejrsgang. De er bestemt tiden værd uanset hvad.

For: Fans af vanvid, Meshuggah, Nine Inch Nails, Düreforsøg og klassisk musik.

Pensum: 'Savage Sinusoid'.

">

HELLOWEEN – Helvíti, kl. 21

Fordi: Få bands kan prale af at have defineret en genre på samme vis som Helloween, men det er svært at forestille sig power metallens højstemte omkvæd, overmelodiske guitarharmonier og glæde ved store episke fortællinger uden tyskerne. De lagde stærkt ud i midtfirserne med en hidsig selvbetitlet ep og en stærk fuldlængdedebut med ’Walls of Jericho’, men det var, da guitarist Kai Hansen overlod mikrofonen til den meget talentfulde Michael Kiske på de efterfølgende ’Keeper of the Seven Keys Part I & II’, at gennembruddet kom. Her gik melodierne og råstyrken hånd i hånd og skabte to storsælgende klassikere. En ny lyd var defineret, og Kiskes klingende rene lyd skulle vise sig at være den kraftfulde highpitch-vokal, som alle andre i genren forsøgte at nå til sokkeholderne. 

På et uheldigt tidspunkt forlod den ene primære sangskriver Kai Hansen bandet for at stifte Gamma Ray, der fulgte Helloweens stil, mens bandet selv rendte forvirret rundt og lavede to meget underlige plader, indtil Michael Kiske stoppede sammen med trommeslageren i starten af halvfemserne.

Det fik Helloween til at vågne op, og med den nye sanger Andi Deris i folden fandt de pludselig ny energi og en lidt mere rå lyd, og langsomt blev fanbasen generobret efter nogle meget sløve år, samtidig med at Hansens Gamma Ray også skabte sig et solidt navn i genren. Kun Michael Kiske rendte forvirret rundt og tog skiftevis afstand fra heavy metal generelt eller optrådte som gæsteartist for blandt andet Avantasia.

Lige indtil sidste år, hvor en slags reunion blev annonceret, og genrens fans kunne glæde sig over, at Kai Hansen og Michael Kiske ville tage på turne sammen med Helloween for at spille klassikerne. Når de rammer Refshaleøen næste sommer, har de altså spillet sammen i mere end et år, så enhver rust i samspillet må være banket af; rapporterne fra Sweden Rock lover også  godt.

For: Fans af Blind Guardian, Edguy og alle de andre fra power metal-scenen, der i virkeligheden har fået meget af deres inspiration fra Helloween selv.

Pensum: Begge 'Keeper Of The Seven Keys'-plader. Du kan læse nærmere om hvorfor i vores Metaldiktator her.

Lyt her til ‘I Want Out’ (og bemærk, hvordan Kiske i sidste omkvæd sætter standarden for, hvordan man holder de lyse toner i overbevisende stil):

">

ALESTORM – Hades, kl. 22.45

Fordi: Efter udgivelsen af årets mesterlige 'No Grave but the Sea' er det ikke overraskende, at sommeren 2018 bliver tilbragt på de store udendørs festivaler. Genremæssigt er bandets spændvidde enorm, og musikken går fra klassisk piratmetal og folk-inspirerede drukviser til kæk metalcore på sangen, der bærer bandets navn.

Tematisk behandler skotske Alestorm alt af relevans for den moderne pirat. Dette være sig såvel druk som hor, tysk fast-food og trylledrikken Buckfast.

Men det hele går naturligvis ikke op i gak og løjer. Også tungere emner behandles: Hvad man stiller op med en dværg, der dræber en abe; hvem der er stærkest, vikinger eller pirater; og ikke mindst skotternes noble frihedskamp.

Musikelskere, der ikke er bekendte med Alestorms værker, bør begynde fra en ende af og lytte til samtlige udgivelser igen og igen.

For: Fans af sejhed og god musik.

Pensum: 'Mexico', 'Midget Saw', 'Back Through Time'.

">

SATYRICON – Pandæmonium kl. 22.45

Fordi: Året var 1991, stedet var Oslo, black metal var genren, og Satyricon blev til. Det blev dog ikke til den klassiske black metal-karriere for bandet, der efter deres tre første album gik væk fra den ellers velkendte norske lyd for genren, da de fra slutningen af 90’erne begyndte at blande mere melodiøse og velkendte heavy metal- og rock-elementer i musikken, hvilket deres album ‘Now, Diabolical’ er et fremragende eksempel på.

Satyricons alsidige tilgang til black metallen sikrede dem da også, som det første norske black metal-band nogensinde, et større internationalt pladeselskab i form af giganten EMI. Til forskel fra andre black metal-bands som eksempelvis Gorgoroth og Cradle of Filth, der fulgte samme karrierevej, forblev Satyricon “true” – og duoen, der består af guitarist og forsanger Satyr og trommeslager Frost, har til den dag i dag beholdt en stærk fanbase af ægte black metallere.

Bandets karriere har haft sine op- og nedture, særligt hvad angår deres udgivelser, der har været af varierende kvalitet, men det er ikke noget, Copenhell-publikummet behøver at bekymre sig om. Da Satyricon gæstede Pumpehuset sidste år, beviste de nemlig, hvorfor de med al ret stadig er et af verdens bedst sælgende black metal-bands.

For: Fans af Dimmu Borgir og Emperor/Ihsahn, der ikke frabeder sig mere black n rollede tendenser.

Pensum: 'Now Diabolical'. Må det gerne være lidt mere sårt, så fortsæt med 'Nemesis Divina'.

">

GHOST – Helvíti, kl. 00 

Fordi: Ikke siden Iron Maidens Eddie er det lykkes så godt for et band at slå igennem med en maskot, men svenske Ghost har også taget det skridtet videre. Ikke nok med at bandets dødningeagtige antipave Papa Emeritus har været gennem tre inkarnationer, som nu er mundet ud i en helt ny, men stærkt beslægtet figur, Cardinal Corpia; de har også smeltet maskotten sammen med frontmanden, der er omgivet af de ikoniske og helt anonymiserede musikere: Nameless Ghouls.

Klangligt har bandets udtryk nu aldrig været helt så satanisk som det tekstlige og det visuelle udtryk. Musikken falder under den store heavy metal-paraply, men er mere specifikt gået fra at være en art halvfjerdserbaseret psych/doom-ting med messesang, til i dag at være nærmere på 80’ernes stadionsælgende hard rock-acts med en vokal der har fjernet sig noget fra den oprindeligt kirkelige. 

Bandet siger om sig selv, at de er en blanding af dødsmetal og pop og i øvrigt ikke sigter efter at være et heavyband. Det er nok derfor, at både fans og fjender betegner musikken som ”Abba-metal”. 

Om man hører til den ene eller den anden fløj kan man jo afgøre med sig selv, men det er i hvert fald sikkert, at vi med Ghost får et kæmpe show.

For fans af: Kiss, Alice Cooper, Black Sabbath

Pensum: 'Infestissumam', 'Meliora', 'Prequelle'

">

TSJUDER – Pandæmonium kl. 01.30

Fordi: Hvis man gik og frygtede, at årets black metalliske bidrag til programmet primært ville være af den progressive skole, så kan man tro om igen. 

Tsjuder startede i 1993 og har trofast holdt fast i den klassiske sorte ånd med nitter, speederen i bund, kunstnernavne (AntiChristian!), infernalske skrig og virkelig meget Satan. Skønt de opstod i asken af celebrerede drabelige bandopgør og kirkeafbrændinger har de bibeholdt deres undergrundsstatus, men er med seneste album 'Antiliv' fra 2015 kommet ud af skyggen og har bevist, at der stadig er liv i den gamle, norske skole, om end ligheden med landsmændene fra Mayhem og Immortal fortsat hænger uden på tøjet. Vil du have din black råt for usødet, så kan du trygt allerede nu skrive Tsjuder-koncerten bag øret.

For: Trve fans af Satan.

Pensum: 'Desert Northern Hell' og 'Antiliv'.

">

SODOM – Hades, kl. 01.45

Fordi: Mens Kreator har fået et helt nyt liv i 10’erne og vundet nye fans med power metallisk thrash, der indbyder til fællessang, har deres gamle fæller fra Ruhr-distriktet varetaget en karriere, der i langt højere grad bygger på anerkendelse fra oldschool-thrashere, da trioens udtryk har været og fortsat er langt mere primitivt og punket end Kreators.

Længere væk fra hinanden har de to bands dog ikke været, end at de har delt indtil flere medlemmer op gennem 80’erne og 90’erne, og som Kreator går Sodom bestemt heller ikke af vejen for et godt syng-med-omkvæd. Klassikere som ‘Ausgebombt’, ‘Nuclear Winter’ og ‘Stalinorgel’ fra bandets storhedstid i thrashens guldalder bør få pladsen til at syde, og Sodom er da også et af de bands, der er gået igen på de uundgåelige lister over bands, som Copenhells publikum simpelthen ikke har kunnet forstå, hvorfor festivalen ikke har booket.

Det er der rådet bod på nu. Og black metal-publikummet kan passende lægge vejen forbi og finde ud af, hvem der lagde navn til pladeselskabet Deathlike Silence.

For: Dem med hvide basketstøvler og patronbælter.

Pensum: 'Agent Orange'