Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Denner/Shermann til Metal Magic 2016

Populær
Updated
Denner/Shermann til Metal Magic 2016

Der dukker stilskabende danske guitarister op på scenen til sommerens udgave af Metal Magic, når Denner/Shermann lægger vejen forbi Fredericia som hovednavn på festivalen.

Titel
Denner/Shermann til Metal Magic 2016
Koncertarrangør
Forfatter

”Legender” er sådan et ord, der bliver brugt i flæng. Men hvis der er danske guitarister, der er berettiget til prædikatet, er det Michael Denner og Hank Shermann, der var den stilskabende guitarduo i Mercyful Fate, det mest indflydelsesrige danske metalband – og mest indflydelsesrige danske band i det hele taget – gennem tiden.

De tos fælles projekt Denner/Shermann debuterede sidste år med den virkelig gode ep ’Satan’s Tomb’, der fik rosende anmeldelser og nåede en del årslister. Her kvitterede Devilutions anmelder med fire sorte firkanter og rosende ord: ” Allerede fra første sekund mødes man af den velkendte klassiske Mercyful Fate-lyd af Shermann og Denners guitardueller. […] Udover det heftige guitarspil fra bandets ankermænd og den solide bund fra bandets rytmesektion er det også overvældende at høre, hvordan Sean Pecks vokal passer ind. Der er lagt nogle fine melodistemmer, hvor Peck markerer sig stærkt og vedvarende igennem første sang.”

Med bookingen er der et meget ønsket hovednavn på Metal Magic, hvis headlinere også tæller Uli Jon Roth, en stor inspirationskilde for Denner og Shermann.

Udover de to guitarister består Denner/Shermann af Snowy Shaw (ex-Mercful Fate, ex-Therion m.fl.) på trommer, Marc Grabowski (ex-Demonica) på bas og Sean Peck fra Cage på vokal.

Det er i skrivende stund den første annoncerede koncert med Denner/Shermann.